Sankthans: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
EPO (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Nordfra, fjerner ændringer fra 45.129.214.36 (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
komma mm. |
||
Linje 4:
[[Højtid]]en '''Sankt Hans''' har navn efter [[Johannes Døberen]], hvis fødsel fandt sted seks måneder før Jesu fødsel (se [[Lukasevangeliet|Luk]] 1,13-26) og er sat til den [[24. juni]]. Datoen kaldes derfor sankthansdag (Skt. Hans' dag). I nordisk tradition afholdes højtider aftenen før dagen, så '''sankthansaften''' fejres den [[23. juni]], ligesom [[juleaften]] fejres dagen før [[juledag]].
Dagen fejres også i andre nordeuropæiske lande som [[England]], [[Irland]], [[Tyskland]], [[Polen]], [[Rusland]] og [[Frankrig]], men mest i [[Norden]] og de [[Baltikum|baltiske]] lande, hvor den
== Oprindelsen til sankthansaften – en hedensk fest ==
[[Fil:Johannisfeuer CC-BY-SA30 Use 20120623.jpg|thumb|Sankthansbål i [[Freiburg im Breisgau]].]]
[[Fil:Midsummer Eve bonfire on Skagen's beach - P.S. Krøyer - Google Cultural Institute.jpg|thumb|[[P.S. Krøyer]]s maleri af et sankthansbål ved [[Skagen]] i [[1906]].]]
Sankthansaften har meget til fælles med [[valborgnatten]] [[30. april]], hvor man
Ligesom juleaften er sankthansaften et levn
{{citat|Ingen kristen udfører ved Johannes Døberens fest eller ved nogen anden helgens fest solhvervsritualer, danseri, hopperi eller [[djævel]]ske sange.}}
Festen for Johannes Døberen blev i 400-tallet fastlagt til den 24. juni, som ud fra [[Lukasevangeliet]] fandt sted
== Gamle ritualer i forbindelse med sankthansaften ==
Linje 27:
Bålet skulle helst tændes med "vild ild" eller "nødild" (ild, som laves fra grunden).<ref name=autogeneret2>[https://www.kristendom.dk/indf%C3%B8ring/derfor-br%C3%A6nder-vi-b%C3%A5l-til-sankt-hans Derfor brænder vi bål til sankthans - Kristendom.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref> På bålet har der siden 1920'erne begyndelse været placeret en figur, der ligner en [[heks]].<ref name=":0">[http://natmus.dk/historisk-viden/temaer/fester-og-traditioner/sankt-hans/sankt-hans-heksen/]Nationalmuseet: Hvorfor brænder vi en heks til Sankt Hans?</ref> Heksene flyver ifølge overleveringen til kendte heksebjerge som [[Bloksbjerg]] i [[Harzen]], [[Hekkenfeldt]] (egentlig [[Hekla]] på [[Island]]) og [[Lyderhorn]] i [[Bergen]] sankthansaften og -nat. [[Joachim Junge]]s bog ''Den nordsjællandske Landalmues Characteer, Skikke, Meninger og Sprog'' fra [[1798]] nævner, at blus var udbredt på den tid.<ref>[http://archive.is/Exkj Om europæiske ritualer til midsommerfest]</ref> Sankthansblus bestod af halmknipper fæstet til lange stænger. Folk løb så hen over markerne med disse fakler, kaldt "væk-ild", fordi den skulle skræmme svampe, hekse og trolde væk.<ref name=autogeneret1 />
Hvordan heksen kom på bålet,
* [[Danmark]] og [[Norge]]: ''Sankthans''
Linje 46:
== Sankthansaften i dag ==
[[Fil:Bål i Haldbjerg.JPG|thumb|Sankthansbål i [[Haldbjerg]] i [[Vendsyssel]] med udsigt over [[Kattegat]].]]
Nu om dage markeres Sankt Hans ved offentlige og private arrangementer. Mange [[forening]]er afholder arrangementer. Et typisk program omfatter en tale,
''Midsommervisen'' af [[Holger Drachmann]] med melodi af [[Peter Erasmus Lange-Müller|Lange-Müller]] stammer fra [[
Der er mange [[vejrvarsel|vejrvarsler]] knyttet til dagen. For eksempel:
|