Sankthans: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
EPO (diskussion | bidrag)
m Gendannelse til seneste version ved Nordfra, fjerner ændringer fra 45.129.214.36 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
komma mm.
Linje 4:
[[Højtid]]en '''Sankt Hans''' har navn efter [[Johannes Døberen]], hvis fødsel fandt sted seks måneder før Jesu fødsel (se [[Lukasevangeliet|Luk]] 1,13-26) og er sat til den [[24. juni]]. Datoen kaldes derfor sankthansdag (Skt. Hans' dag). I nordisk tradition afholdes højtider aftenen før dagen, så '''sankthansaften''' fejres den [[23. juni]], ligesom [[juleaften]] fejres dagen før [[juledag]].
 
Dagen fejres også i andre nordeuropæiske lande som [[England]], [[Irland]], [[Tyskland]], [[Polen]], [[Rusland]] og [[Frankrig]], men mest i [[Norden]] og de [[Baltikum|baltiske]] lande, hvor den karakteristiske lyse nordiske nat giver de optimale betingelser.
 
== Oprindelsen til sankthansaften – en hedensk fest ==
[[Fil:Johannisfeuer CC-BY-SA30 Use 20120623.jpg|thumb|Sankthansbål i [[Freiburg im Breisgau]].]]
[[Fil:Midsummer Eve bonfire on Skagen's beach - P.S. Krøyer - Google Cultural Institute.jpg|thumb|[[P.S. Krøyer]]s maleri af et sankthansbål ved [[Skagen]] i [[1906]].]]
Sankthansaften har meget til fælles med [[valborgnatten]] [[30. april]], hvor man oprindelig også tændte bål. Når bålskikken i dag kun knyttes til Sankt Hans, kan grunden være kalenderreformen i [[1700]], hvor kalenderen rykkede 11 dage frem. En forrykning på: halvanden uge om foråret kan have betydetbetyde, at det blev for koldt til at sidde ude om aftenen ved et bål.<ref>[https://www.dk-kogebogen.dk/tema/sankthans/sankthans-historie.php Skt. Hans aften Sankt Hans Bål Sankthansbål Sankthans Aften Båltale Midsommer Midsommerfest Midsommervisen<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
Ligesom juleaften er sankthansaften et levn fraaf [[hedensk]]e skikke, hvor årets korteste dag, [[vintersolhverv]], og årets længste dag, [[sommersolhverv]], blev fejret. Kristne [[missionær]]er og præster fik nyfortolketfortolket de gamle skikke, så de kunne bruges til at tjene kristendommens udbredelsekristendommen. I det 7. århundrede advarede [[Sankt Eligius]] de nykristnede indbyggere i [[Flandern]] mod at fortsætte med at dyrkede hedenske [[ritual]]er.
 
{{citat|Ingen kristen udfører ved Johannes Døberens fest eller ved nogen anden helgens fest solhvervsritualer, danseri, hopperi eller [[djævel]]ske sange.}}
 
Festen for Johannes Døberen blev i 400-tallet fastlagt til den 24. juni, som ud fra [[Lukasevangeliet]] fandt sted 6seks måneder før Jesu fødsel.<ref>[http://www.katolsk.no/biografi/doeperen.htm 24. juni: Den hellige Johannes Døperen<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Sankthans regnes som en af de ældste kirkefester. Lyset fra bålet blev tolket som [[symbol]] på Johannes, som udpegede [[Kristus]] i en verden af mørke. De hedenske bål var nu velsignet af kirken til ære for Døberen, og katolsk [[liturgi]] indeholder [[velsignelse]]r for bålet.<ref>[http://www.catholicculture.org/culture/liturgicalyear/activities/view.cfm?id=461 Liturgical Year : Activities : St. John's Eve Bonfire | Catholic Culture<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Sankthansaften var da også en [[helligdag]] frem til [[1770]], da [[Struensee]] fik antallet helligdage halveret. Som forordningen udtrykte det: "''Skiønt deres Anordning kan have havt et gudeligt Øiemerke, ere de dog mere blevne anvendte til Lediggang og Laster, end til sand Guds Dyrkelse; hvorfore det er bedre, at de efter andre Protestantiske Landes Exempel blive anvendte til Arbeide og nyttig Gierning''".<ref>[http://www.avisa-st.no/nyheter/2014/06/25/De-svunne-helligdager-14831341.ece De svunne helligdager - Avisa Sør-Trøndelag<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
== Gamle ritualer i forbindelse med sankthansaften ==
Linje 27:
Bålet skulle helst tændes med "vild ild" eller "nødild" (ild, som laves fra grunden).<ref name=autogeneret2>[https://www.kristendom.dk/indf%C3%B8ring/derfor-br%C3%A6nder-vi-b%C3%A5l-til-sankt-hans Derfor brænder vi bål til sankthans - Kristendom.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref> På bålet har der siden 1920'erne begyndelse været placeret en figur, der ligner en [[heks]].<ref name=":0">[http://natmus.dk/historisk-viden/temaer/fester-og-traditioner/sankt-hans/sankt-hans-heksen/]Nationalmuseet: Hvorfor brænder vi en heks til Sankt Hans?</ref> Heksene flyver ifølge overleveringen til kendte heksebjerge som [[Bloksbjerg]] i [[Harzen]], [[Hekkenfeldt]] (egentlig [[Hekla]] på [[Island]]) og [[Lyderhorn]] i [[Bergen]] sankthansaften og -nat. [[Joachim Junge]]s bog ''Den nordsjællandske Landalmues Characteer, Skikke, Meninger og Sprog'' fra [[1798]] nævner, at blus var udbredt på den tid.<ref>[http://archive.is/Exkj Om europæiske ritualer til midsommerfest]</ref> Sankthansblus bestod af halmknipper fæstet til lange stænger. Folk løb så hen over markerne med disse fakler, kaldt "væk-ild", fordi den skulle skræmme svampe, hekse og trolde væk.<ref name=autogeneret1 />
 
Hvordan heksen kom på bålet, kaner der være flere kilder til. I slutningen af 1800-tallet begynderbegyndte man i de østjyske byer at brænde heksefigurer af til Valborg aften. En af de første Sankt Hans-aftner, hvor man både har brændt en hekse-dukke og sunget midsommervisen, er på [[Jelling]] [[Seminarium]] omkring år 1900.<ref name=":0" /> En anden traditionkilde siger at hekse-dukkerne er kommet på bålet i løbet af 1920'erne på egnen ved [[Kalundborg]], hvor der arbejdede en del tyskere på [[skibsværft]]et under [[1. verdenskrig]]. Hjemmefra kendte de til skikken med at brænde en strådukke på sankthansbålet, hvor [[dukke]]n symboliserer det onde man vil til livs.<ref name=autogeneret2 /> Figurer blev brændt på bål andre steder i Europa, men under andre navne: [[Judas Iskariot|Judas]], som blev brændt til [[påske]]<ref name=autogeneret1 /> og [[Guy Fawkes]] i [[England]].
 
* [[Danmark]] og [[Norge]]: ''Sankthans''
Linje 46:
== Sankthansaften i dag ==
[[Fil:Bål i Haldbjerg.JPG|thumb|Sankthansbål i [[Haldbjerg]] i [[Vendsyssel]] med udsigt over [[Kattegat]].]]
Nu om dage markeres Sankt Hans ved offentlige og private arrangementer. Mange [[forening]]er afholder arrangementer. Et typisk program omfatter en tale, derpå antændelse af bålet, og mens flammerne slikker op imod sommeraftenen, afsynges ''[[Midsommervisen]]''. [[Fyrværkeri]] ved midnat kan også indgå i programmet. Talen fremføres ofte af en person der er kendt i lokalområdet.
 
''Midsommervisen'' af [[Holger Drachmann]] med melodi af [[Peter Erasmus Lange-Müller|Lange-Müller]] stammer fra [[syngespilskuespil]]let ''Der var engang''. [[Shu-bi-dua]] udgav i [[1980]] Drachmanns tekst til ny melodi,<ref>[https://www.youtube.com/watch?v=pcvpWIAMmzk Shubidua - Midsommersangen - YouTube<!-- Bot genereret titel -->]</ref> som også er blevet populær.
 
Der er mange [[vejrvarsel|vejrvarsler]] knyttet til dagen. For eksempel: