Canada: Forskelle mellem versioner

Landet er et [[konstitutionelt monarki]], og statsoverhovedet er [[Elizabeth 2. af Storbritannien|dronning Elizabeth II]], som også fungerer som statsoverhoved for 15 andre nationer i [[Commonwealth of Nations]].<ref name=macleod /> Hun repræsenteres af [[Canadas generalguvernør]] (for tiden [[DavidJulie JohnstonPayette]]) samt af lokale guvernører i de enkelte provinser og territorier; til sammen tager guvernørerne sig af de fleste af de formelle kongelige opgaver i Canada.<ref name=macleod />

I Canada har man [[Parlamentarisme|demokratisk parlamentarisme]], og parlamentet består formelt set af monarken (via generalguvernøren), [[Canadas senat|senatet]] og [[Underhuset (Canada)|underhuset]]. Senatet består af 105 medlemmer, der udpeges regionalt af generalguvernøren på premierministerens anbefaling,<ref name=nerenberg /> mens underhuset har 308 medlemmer, der vælges direkte af folket i enkeltmandskredse, som det også kendes fra Storbritannien. Begge kamre skal godkende lovforslag, men i praksis er det yderst sjældent, at senatet forkaster forslag vedtaget i underhuset. Senatorerne kan beholde deres pladser, til de fylder 75 år.<ref name=nerenberg /> Der afholdes valg til underhuset senest fire år efter det seneste valg,<ref name=macleod /> men der kan afholdes valg i utide, hvis regeringen får et [[mistillidsvotum]] i parlamentet.<ref name=canparl />

Den udøvende magt ligger formelt set hos regeringen under ledelse af [[Canadas premierministre|premierministeren]], for tiden [[StephenJustin HarperTrudeau]]. Den udøvende magt er en del af den lovgivende magt, idet regeringen udpeges af parlamentet på samme måde, som man kender det fra [[Danmark]]. Ministrene er også indvalgt i underhuset. De to magttyper er dermed reelt ikke adskilt, men [[parlamentarisme]]n sikrer, at den udøvende magt i praksis fungerer uafhængig af den lovgivende magt.<ref name=constlaw />