Karen Blixen: Forskelle mellem versioner

[[Baron]]esse '''Karen von [[Blixen-Finecke]]''' (døbt '''Karen Christentze [[Dinesen]]'''<ref name="kirkebogHoers" />) (født [[17. april]] [[1885]] på [[Rungstedlund]], i [[Rungsted]], død [[7. september]] [[1962]], samme sted) var en dansk, højtbeundret [[digter]], [[forfatter]] og [[Fortælling (storytelling)|historiefortæller]], som - foruden eget navn -også skrev under pseudonymerne Isak Dinesen, Osceola og Pierre Andrézel. Karen Blixen betragtede sig selv som historiefortæller og har sammenlignet sig med [[Scheherazade]], der i [[Tusind og en Nat]]s eventyr fortæller [[kalif]]fen [[Shahryar]] eventyr. Hendes fortællinger og eventyr følger traditionen af historiefortælling, og de fleste finder sted i det [[19. århundrede]] eller tidligere. I Danmark, USA og England er Karen Blixen mest berømt for værkerne ''[[Syv fantastiske Fortællinger]]'', ''[[Vinter-Eventyr]]'' og ''[[Den afrikanske Farm]]''. Som kulturpersonlighed havde Karen Blixen udpræget [[talent]] for brevskrivning, og hun havdeførte en stor korrespondance.

Karen Dinesen blev født på [[Rungstedlund]] i Nordsjælland som næstældste datter af forfatteren ([[Bogani]]) kaptajn [[Wilhelm Dinesen]] og [[Ingeborg Dinesen]], født Westenholz fra en familie, der var meget forskellig fra Wilhelm Dinesens. Mens moren var af [[Borgerskab|borgerlig]] slægt, var faren søn af en officer og godsejer. Ingen i Karen Blixens familie var [[adel]]ige, men flere fra hendes familie havde giftet sig adeligt og havde forbindelse til de danske adelsslægter gennem ægte- og venskaber. De levede også med tjenestefolk og uden økonomiske bekymringer.

Karen Blixen og hendes fire søskende blev opdraget af deres mor og mormor. Karen Blixens mor begyndte at miste livsglæden og havde fra den dag et skær af sørgmodighed over sig. Karen Blixens to brødre Thomas og Anders var henholdsvis tre og et år - og for små til at huske deresden far, som hun aldrig glemte.

Karen Blixen manglede aldrig noget; hun fik kærlighed fra både sin mor, mormor og moster, og lommepenge havde hun rigeligt af. Al den kærlighed og kultur opmuntrede hende til at tegne, male og udtrykke sig kunstnerisk. Det varede ikke længe, før Karen Blixen begyndte at fortælle historier, og snart skrev hun sit første skuespil, komedien ''[[Hovmod staar for Fald (komedie)|Hovmod staar for Fald]]''. Skuespillet blev opført på Rungstedlund med familie og venner i hovedrollerne.

Den skulle hun finde i Hans' tvillingebror, [[Bror von Blixen-Finecke]], der også var baron og opvokset på herregården [[Næsbyholm (Skåne)|Næsbyholm]] i [[Skåne]]. Den [[14. januar]] [[1914]], samme dag som hun for første gang ankom til Britisk Østafrika, giftede hun sig med sin halvfætter, Bror, og blev baronesse Blixen. Det skete til familiens store forundring, da hun som teenager havde haft et vildt kærlighedsforhold til Hans. Ægteparret var helt forskellige i uddannelse og temperament, og Bror var senere Karen Blixen utro. Parret blev separeret i [[1921]] og skilt i [[1925]].

I [[1918]] mødte hun den engelske storvildtjæger [[Denys Finch Hatton]], og efter sin separation fra Bror udviklede hun et nært venskab med Denys, som endte med at blive en langvarig kærlighedsaffære. Denys anvendte Karen Blixens farm som "hjemmebase" fra [[1926]] til [[1931]], når han ikke var på en af sine talrige [[Safarirejse|safarier]]. Denys' dødelige flystyrt den [[14. maj]] [[1931]] med sit [[biplan]] [[de Havilland Gipsy Moth]] var en af grundene til, at hun forlod Kenya i august [[1931]]. Af andreAndre grunde kan nævneser den fejlslagne kaffehøst og den økonomiske [[depressionen|depression]] efter [[Wall Street-krakket]] i [[1929]]. Det gjorde, at udgifterne til bedriftens jord og produktion voksede, og Karen Blixen blev tvunget til at opgive sin højt elskede farm.

Familieaktieselskabet, der ejede farmen, solgte den til en bygherre, som havde planer om at udstykke farmens jordfarmen til byggegrunde. Karen Blixen vendte tilbage til Danmark, hvor hun boede resten af sit liv på [[Rungstedlund]], som hun arvede efter sin mor i [[1939]]. Hun vendte hjem såret på sjæl og krop: Denys' død og hendes kun delvist kurerede [[syfilis]] fra ægteskabet med Bror havde taget hårdt på hende.

=== Livet som historiefortaellerhistoriefortæller ===

Hun udsendte sin første bog ''[[Syv fantastiske Fortællinger]]'' i USA i [[1934]] under pseudonymet Isak Dinesen. Den har med sin gådefulde og vide metaforik vundet stor anerkendelse. Udgivelsen af bogen i [[Storbritannien]] fulgte i september samme år og i Danmark i september [[1935]]. Hendes anden og mest kendte bog ''[[Den afrikanske Farm (roman)|Den afrikanske Farm]]'' udkom i [[1937]], og dens succes fastslog hendes ry som forfatterindeforfatter. Under [[2. verdenskrig]], da Danmark var besat af tyskerne, begyndte Karen Blixen at skrive den introspektive gyserroman ''[[Gengældelsens Veje]]'', under et andet pseudonym, Pierre Andrézel; den udkom i [[1944]].

Umiddelbart efter Karen Blixens vielse med Bror von Blixen-Finecke den [[14. januar]] [[1914]] blev hun smittet med [[syfilis]]. Hun må tidligt have erkendt smitten, for allerede samme år henvendte hun sig til en engelsk læge i [[Nairobi]] og blev behandlet med kviksølvtabletter,<ref>Fog, Mogens: ''Karen Blixens sygdomshistorie'', In:i ''Blixeniana'', København 1978, p. 141.</ref> men rask blev hun ikke. I brev af [[28. maj]] [[1915]] skrev hun til moren om sit helbred, at hun var ret dårlig med feber og blæresygdom:

Hun fulgte lægens råd og rejste i juni samme år til København. Her opsøgte hun straks professor i hud- og kønssygdomme, [[dr. med.]] [[Carl Rasch]],<ref>Fog, Mogens: ''Karen Blixens sygdomshistorie'', In: ''Blixeniana'', København 1978, p. 142.</ref> som varetog hendes behandling, når hun var hjemme de følgende 17 år. Det blev til flere langvarige indlæggelser på [[Rigshospitalet]] og ambulant behandling, som fortsatte efter Karen Blixens endegyldige hjemkomst til Danmark den [[31. august]] [[1931]].

Fra [[1940]] til sidste halvdel af [[1950'erne]] overtog dr. med. [[Mogens Fog]] den behandling, som Carl Rasch havde indledt i forbindelse med hendes fire besøg i Danmark under Afrika-tiden. Hendes medicinske behandling varetog overlæge, dr. med. Torben Andersen,<ref name=Blixeniana1978:144>Fog, Mogens: ''Karen Blixens sygdomshistorie'', In: ''Blixeniana'', København 1978, p. 144.</ref> mens Mogens Fog i visse perioder oftere end andre foretog undersøgelser, behandlingsindikationer og lange konsultationer med Karen Blixen.<ref>Fog, Mogens: ''Karen Blixens sygdomshistorie'', In: ''Blixeniana'', København 1978, p. 139.</ref> Og på den baggrund såvel som hendes biografiske beretninger hævder han følgende:

Karen Blixen skrev først sine bøger på engelsk og oversatte dem derefter til dansk. Kritikere roser hendes engelsk for usædvanlig skønhed, skrevet med stor dygtighed og præcision.

Karen Blixen kom i slutningen af [[1940'erne]] og startenbegyndelsen af [[1950'erne]] i forbindelse med forfatterne omkring tidsskriftet ''[[Heretica]]'', og i rollen skiftevis som [[Sibylle]], [[Djævel]]ens veninde og [[Scheherazade]] samlede hun en kreds af håbefulde, mandlige talenter omkring sig, heriblandt [[Thorkild Bjørnvig]], [[Aage Henriksen]], [[Jørgen Gustava Brandt]], [[Ole Wivel]] og [[Erling Schroeder]]. Karen Blixen bidrog i denne forbindelse med flere artikler til tidsskriftet, og den første artikel var hendes tyske rejsereportage ''Breve fra et Land i Krig'' (skrevet{{#tag:ref|Oprindeligt skrevet til en artikelserie fra London, Paris og Berlin efter aftale med tre skandinaviske dagblade.|group=note}} [[1940]]; publiceret [[1948]] i ''Heretica''). Desuden havde [[Thorkild Bjørnvig]] i årene [[1950]]-[[1954]] et nært venskab med Karen Blixen, hvorom han i [[1974]] har udgivet værket ''Pagten – Mit venskab med Karen Blixen''.<ref>Bjørnvig, Thorkild: ''Pagten – Mit venskab med Karen Blixen'', Udgivet med efterskrift af Frans Lasson, Forlaget Gyldendal, Viborg 1974.</ref>