Thomas E. Dewey: Forskelle mellem versioner

'''Thomas Edmund Dewey''' (født [[24. marts]] [[1902]], død [[16. marts]] [[1971]]) var en [[USA|amerikansk]] [[politiker]], som var [[New York (delstat)|New York]]s [[guvernør]] i 11 år (1943-54) og dermed en af de længstsiddende guvernører i statens historiestaten. Han opstillede som [[Republikanske parti (USA)|Republikanernes]] præsidentkandidat i 1944 og 1948, og var en af nøglepersonerne bag [[Dwight D. Eisenhower]]s nominering som præsidentkandidat i [[1952]].

Dewey var uddannetcand. juristjur. og arbejdede som offentlig anklager. Efter en kort periode som praktiserende advokat blev han i 1935 udpeget som særlig føderal anklager i New York med henblik på at retsforfølge organiseret kriminalitet. Den tidligere anklager havde været kraftigt kritiseret for ikke at foretage sig tilstrækkeligt i kampen mod [[mafia]]en, og da en højprofileret retssag modom ulovligt spil i New York var ved at løbe ud i sandet, blev Dewey udpeget som særlig anklager. Dewey samlede en gruppe afpå ca. 60 efterforskere og administrative medarbejdere omkring sig og gik herefter i gang. Dewey viste sig særdeles effektiv som særlig anklager og fik rejst tiltale mod en langt række mafiamedlemmer og andre organiserede kriminelle. Dewey forsøgte i to omgange at få dømt mafia-chefen [[Dutch Schultz]], men måtte konstaterese, at juryen frikendte Schultz begge gange. Schultz forsøgte at formå den overordnede mafiaorganisation [[The Commission]] til at give tilladelse til at likvidere Dewey, men organisationen nægtede, da de anså et sådant drab for alt for risikofyldtrisikabelt. I stedet lod The Commission lejemorderorganisationen [[Murder, Inc.]] likvidere Schultz for at undgå, at Dewey blev dræbt. Dewey førte senere en række sager mod fremtrædende medlemmer af mafiaen og Murder, Inc. hvoraf flere blev dømt, bl.a. [[Louis Buchalter|Louis "Lepke" Buchalter]] og [[Lucky Luciano]], blev dømt. Lepke blev dødsdømt og henrettet i [[elektrisk stol|den elektriske stol]] og Luciano idømt mellem 30 og 50 års fængsel.

Successen som anklager mod medlemmerne af New Yorks kriminelle underverden medførte en betydelig popularitet, og i 1938 stillede Dewey op i en alder af kun 36 år op til valget som delstatens guvernør, men tabte knebent. Ved næste valg i 1942 vandt Dewey stort.

Som guvernør fik Dewey et image som en effektiv og retskaffen person,<ref>[http://www.findagrave.com/cgi-bin/fg.cgi?page=gr&GRid=280 Omtale på findagrave.com]</ref> der fordoblede delstatens budget fortil uddannelse og var aktiv i grundlæggelsen af det offentlige [[universitet]] [[State University of New York]]. Som guvernør etablerede han motorvejsnettet [[New York State Thruway]], der i 1964 officielt fik ændret navn til ''Governor Thomas E. Dewey Thruway''.

Dewey fungerede somvar guvernør i tre perioder frem til 1954.

Dewey forsøgte i en alder af blot 38 år at blive nomineret som den republikanske præsidentkandidat til valget i 1940, men måtte se sig slået i nomineringen tilaf den ældre [[Wendell Willkie]], der af mange ansås som bedre egnet til at føre USA gennem de vanskelige tider i 1940. Willike tabte siden til [[Franklin D. Roosevelt]].

I 1944 lykkedes det Dewey at vinde nomineringen over blandt andet Willike, men Dewey måtte se sig slået ved præsidentvalget af Roosevelt. Dewey opnåede dog 46 % af stemmerne, hvilket gav Roosevelt den mest snævresnævreste af sine sejre ved præsidentvalgene.