Neuengamme koncentrationslejr: Forskelle mellem versioner

'''Neuengamme''' var en af [[Nazisme|nazisternesnazistisk]] [[koncentrationslejr|kz-lejre]]. Den ligger femten15 km sydøst for [[Hamburg]] i [[Bydel|bydelen]] [[Neuengamme]] og er i dag et [[museum]].

Lejren blev oprettet i [[1938]] ved et gammelt [[teglværk]] som en underlejr af kz-lejren [[Sachsenhausen]]. I [[1940]] fik den [[status]] som selvstændig kz-lejr, og fik med tiden 96 mindre arbejdslejre og "udekommandoer" under sig, bl.a.som underlejren '''Banterweg''', hvor danskeren [[Gustav Alfred Jepsen]] fungerede somvar stedfortrædende lejrkommandant. Gustav Alfred Jepsen blev efter krigen dømt til døden af en britisk [[domstol]] for [[krigsforbrydelse]]r begået i Banterweg.<ref>[http://postdoc.blog.is/users/3d/postdoc/files/varia/en_dansk_krigsforbryder_4278.pdf postdoc.blog.is]</ref>

Arbejdet i hovedlejren Neuengamme bestod hovedsageligt i produktion af [[mursten]] og bygningen af en [[kanal]] til at transportere murstenene fra lejren. Fangerne måtte grave den tunge massejord ud med primitive redskaber, uden hensyn til deres helbred ellerog vejrforholdvejret.

Fra 13.december [[1938]] til 4. maj [[1945]] havde lejren 106.000 fanger fra 28 forskellige lande, deriblandt: russere (34.350), polakker (16.900), franskmænd (11.500), tyskere (9.200), nederlændere 6.950), belgiere (4.800) og danskere (4.800). Der var også tyske [[jøder]] fra lokalbefolkningen, [[kommunist]]er, [[homoseksuel]]le, prostituerede, [[sigøjner]]e, [[Jehovas Vidner]] og andre grupper. Ca 55.000 døde pga. de umenneskelige forhold: mishandling, hårdt arbejde med meget lidt mad, samtog uhygiejniske forhold.

Tre af underlejrene er også bevaret som mindesteder: '''Bullenhuser Damm''',<ref>[http://www.kz-gedenkstaette-neuengamme.de/index.php?id=1006 www.kz-gedenkstaette-neuengamme.de: Bullenhuser Damm Memorial<!-- Bot genereret titel -->]</ref> '''Kritenbarg 8''' og '''Suhrenkamp 98'''. Den første er viet mindet om 20 børn fra [[Auschwitz]], der blev udsat for medicinske eksperimenter af SS-lægen Kurt Heissmeyer, der injicerede levende [[Tuberkulose|tuberkel]]bakterier i [[blod]] og [[lunger]] efter at have fjernet deres lymfekirtler. Heissmeyer besluttede at få dem dræbt [[20. april]] 1945 for at skjule spor efter forsøgene. Efter indsprøjtninger med [[morfin]] blev børnene hængt i kroge i væggen, "''som malerier på væggen''", erindrede den ene SS-mand, der var med til [[drab]]ene.<ref>[http://www.annefrank.dk/Bullenhuser.htm The Children of Bullenhuser Damm<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Den anden underlejr var fyldt med kvindelige fanger fra [[Łódź]] i [[Polen]]. Den tredje underlejr lå ved [[Fuhlsbüttel (fængsel)|Fuhlsbüttels fængsel]]. Dele af den lejr gav plads fortil kommunister, modstandere af regimet og andre grupper. Ca. 450 fanger blev myrdet dér.

[[3. maj]] 1945 blev fartøjerne ''Cap Arcona, Thielbek, Athen'' og ''Deutschland IV'' lastet med fanger fra lejren, slæbt ud fra kaj og forladt hjælpeløst drivende i [[Lübeck]]-bugten – hensigten varfor at fjerne spor efter lejren. Allierede fly bombede og sænkede skibene. Ca. 8.000 fanger druknede eller blev skudt på stranden af [[Schutzstaffel|SS]].