Tronprætendent: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
KnudW (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Oleryhlolsson, fjerner ændringer fra 147.78.30.253 (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
→Prætendenter til den danske trone: Tilføjer |
||
Linje 4:
I [[Danmarks historie]] har der været flere tronprætendenter, men primært de første år efter samlingen af riget. Eksemplerne omfatter:
* [[Svend Estridsen]]: Svend var søn af [[Svend Tveskæg]]s datter [[Estrid Svendsdatter|Estrid]], og da alle sønner af Svend Tveskægs søn [[Knud den Hellige]] var død (den sidste, [[Hardeknud]], døde i [[1042]]), gjorde Svend Estridsen krav på tronen. Den norske konge, [[Magnus den Gode]], vandt dog magtkampen og indsatte Svend som jarl i Danmark. To år senere i 1044 erklærede Svend sig dog som konge af Danmark, men han blev slået i et slag af Magnus, og måtte derefter for en tid søge tilflugt i Sverige. På sit dødsleje i [[1047]] overdrog Magnus den danske trone til Svend, der dermed nåede sit mål.
* [[Harald Hårderåde]]: Harald var fra 1046 medkonge i Norge til sin nevø [[Magnus den Gode]]. Da Magnus døde i 1047, mente Harald, at han var berettiget til ikke blot at efterfølge Magnus i Norge men også efterfølge ham som dansk konge. I Danmark havde man dog allerede efter Magnus' død taget [[Svend Estridsen]] til konge, og Harald kæmpede flere gange mod Svend om herredømmet i Danmark, og selvom Harald typisk vandt disse slag, bed Svend sig fast i Danmark, og efter 17 år anerkendte Harald så i 1064 Svend som den retmæssige konge af Danmark.
* [[Harald Kesja]]: Ønskede at efterfølge sin far [[Erik Ejegod]] som konge, efter at denne var død i 1103, men i stedet blev farbroderen [[Niels af Danmark|Niels]] valgt som konge.
* [[Svend Tronkræver]]: Svend var en søn af Svend Estridsen, og ved kongevalget i 1104 mente Svend at have førsteretten til den danske trone, men på vej til tinget, hvor den nye konge skulle vælges, blev Svend syg, og selvom han insisterede på at blive båret videre til tinget af sine mænd, døde han inden han nåede helt frem.
* [[Harald Skrænk]]: Harald, der var af kongelig byrd, søgte med svensk bistand i 1182 at vinde magten i [[Skåne]], men mislykkedes hermed, hvorefter han vendte tilbage til Sverige, og kilderne har derefter ikke mere at berette om denne danske tronprætendent.
* [[Junker Otto]]: Otto var næstældste søn af [[Christoffer 2.]], og han var junker af [[Lolland]]-[[Falster]] og [[Estland]]. Christoffer var oprindeligt konge med sin ældste søn Erik, der dog døde før sin far. Da Christoffer døde i [[1332]] efterstræbte Otto uden held tronen, der efter et [[interregnum]] på otte år imidlertid gik til hans lillebror [[Valdemar Atterdag]].
*
* [[Albrecht 7. af Mecklenburg]]: Under [[grevens fejde]] efter [[Christian 2.]]'s afsættelse gjorde Albrecht krav på den danske trone på grund af sit tilhørsforhold til den mecklenburgske slægt. Han fik imidlertid ikke held med sit forehavende, idet den jyske adel stod stærkest og fik gennemtrumfet indsættelsen af deres kandidat, [[Christian 3.]]
| |||