|
}}
'''''My Fair Lady''''' er en amerikansk [[film]] fra [[1964. Filmen er]], baseret på musicalen[[musical]]en af [[My Fair Lady|samme navn]] fra [[1956]], som igen var baseret på [[George Bernard Shaw]]s [[skuespil]] ''Pygmalion'', som han først skrev på tysk i [[Wien]] i [[1913]]. Skuespillet blev til film allerede i [[1938]], mens musicalen i 1964 blev til film med [[Audrey Hepburn]] i hovedrollen.<ref>https://www.britannica.com/topic/Pygmalion-play-by-Shaw</ref>
Shaws [[titel]] på stykket var lånt fra [[Pygmalion (mytologi)|Pygmalion]] i [[græsk mytologi]].
== Plot ==
{{Spoiler}}
Henry Higgins er en [[Snob|snobbet]] - men dygtig - sprogprofessor og inkarneret unkarl, og Eliza Doolittle en forhutlet og beskidt - men ukuelig - blomstersælgerblomstersælgerske, medder taler ''cockney'' (dvs. [[cockneysociolekt]]en accentfra Londons [[East End]]<ref>https://www.britannica.com/topic/Cockney</ref>) og har en fattig piges forståelse af verden. De to mødes tilfældigt på gaden, og Higgins indgår et [[væddemål]] med sin kollega oberst Pickering: kanom, hvorvidt Higgins på seks måneder forvandle gadetøsen til en overklassedame, og præsentere hende i de højere sociale cirkler?.
Eliza får et værelse i Higgins temmelig store hus, og må udholde megen undervisning mens Higgins herser med hende og oberst Pickering dels sponsorerer projektet og dels møder Eliza med noget mere hjertevarme end Higgins.
UndervejsEliza får et værelse i historienHiggins mødertemmelig vistore ogsåhus, og må udholde megen undervisning mens Higgins herser med hende, og oberst Pickering dels sponsorerer projektet og dels møder Eliza's farmed -noget Alfredmere -hjertevarme somend omhyggeligtHiggins. Elizas far Alfred sørger for at lave så lidt som muligt, og inasser storehellere trækpå leversin af hvad Eliza giver ham - ogdatter. Higgins' mor, som har sine egne meninger om både projektet og sin søn, men som dog viser sig efterhånden venligtsindet overfor Eliza.
{{Slutspoiler}}
[[Fil:Audrey_Hepburn_My_Fair_Lady_Dress.jpg|thumb|left|Eliza Doolittles kjole og kolossale hat ved [[Ascot Racecourse|Ascot-løbene]].]]
== Historien bag skuespillet ==
Shaws skuespil blev inspireret af historien om Eliza Armstrong fra Charles Street i bydelen Lisson Grove i [[London]]. Armstrong blev i [[1885]] "solgt" til [[redaktør]] W.T. Stead i ''Pall Mall Gazette'' for £ 5. Steads afsløring af denne [[menneskehandel]] vakte enorm opsigt i samtiden, og førte til en ændring i britisk lovværk, hvorefter [[seksuel lavalder|den seksuelle lavalder]] blev sat op fra 13 til 16 år.<ref>http://www.coventgardenmemories.org.uk/category/eliza_doolittle</ref> Præstesønnen William Thomas Stead ([[1849]]-[[1912]]) huskes i dag som en foregangsmand indenfor [[journalistik]]. Det var som redaktør han i juli 1885 afslørede Londons børne[[prostitution]], en [[skandale]], der kostede ham selv et kortvarigt [[fængsel]]sophold. Hans indsats regnes dog som vellykket, idet den fik presset regeringen til at hæve lavalderen.<ref>http://www.coventgardenmemories.org.uk/page/wt_stead?path=0p29p</ref>
== Om filmen ==
I teaterforestillingenteateropsætningen spillede Julie Andrews hovedrollen som Eliza, men filmselskabet ville ikke har have en skuespiller,filmstjerne derog "kun"ikke varen knyttet til teatretteaterskuespillerinde, og fastholdt dette på trods af ivrig lobbyvirksomhed[[lobby]]virksomhed fra særligt manuskriptforfatter Alan Lerner. Det blev vurderet, at Andrews ikke var kendt nok udenfor teatret til at kunne bære hovedrollen, ogsom rollenderfor gik derfor til Audrey Hepburn. Andrews fik dog i stedet muligheden for athovedrollen lavei ''[[Mary Poppins]]'', en rollesom hun både fik [[Oscar for bedste kvindelige hovedrolle]] og en ''[[Golden Globe]]'' for sin rolle.
''My Fair Lady'' vandt otte Oscars i 1965: Bedste film, Bedstebedste mandlige hovedrolle, Bedstebedste instruktør, Bedstebedste fotografering (farve), Bedstebedste scenografi (farve), Bedstebedste kostumer (farve), Bedstebedste lyd og Bedstebedste originale musik. Den vandt også tre [[Golden Globe|''Golden Globes]]''.
== Rollebesætning ==
| 