Anton Tjekhov: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Tilføjer skabelonen {{gravsted.dk}}. Hvis den står forkert, må du meget gerne flytte den. Virker den ikke og kan du ikke rette den, så må du meget gerne slette den. |
→Teatret: retter flertydig : [Tre Søstre (skuespil)|Tre Søstre]] |
||
Linje 34:
== Teatret ==
Skønt Tjekhovs noveller er mindst lige så gode som hans teaterstykker, er det alligevel teaterstykkerne, han i den brede offentlighed er blevet berømt for. I [[1887]] debuterede han med skuespillet ”[[Ivanov]]”, som ikke blev synderlig bemærket. Ni år efter havde skuespillet ”[[Mågen]]” premiere i [[St. Petersborg]], hvor det blev en eklatant fiasko. Stykket, der handler om de sørgelige konsekvenser det får, når man tager livsløgnen fra et menneske, var inspireret af [[Henrik Ibsen]]s ”Vildanden”. Det var først, da [[Kunstnerteatret]] i [[Moskva]] to år senere i [[1898]] satte Mågen op igen, at stykket fik succes og det takket være [[Stanislavskij]]s instruktion. Berømmelsen var nu sikret, publikum elskede det, hvilket også kom til at gælde for de følgende skuespil: ”[[Onkel Vanja]]”, ”[[Tre Søstre (skuespil)|Tre Søstre]]” og ”[[Kirsebærhaven]]”.
I modsætning til tidens intrigedrama, i første række [[Ibsen]]s og [[Strindberg]]s stykker, er handlingen hos Tjekhov mindre vigtig, hans interesse gælder først og fremmest mennesker og deres skæbner. Som noget nyt brugte han pausen som teknisk finesse, så at publikum fik tid til at tænke over, hvad der lige var blevet sagt. Den måde, hvorpå hans personer ikke hører efter, hvad de andre siger, men kun taler om det, der interesserer dem selv, er gået i arv til det absurde teater i 1960'erne.
Linje 43:
Tjekhovs noveller og skuespil tog alle udgangspunkt i det russiske førrevolutionære samfund på hans tid. Alligevel er hans kunst aktuel også for os i dag og vil være det for dem, der kommer efter os. Dette skyldes både hans tidløse personskildringer, hans udsøgte stil og hans nøgterne syn på menneskenes manglende evne for lykken samt hans skepsis over for store ord.
I et interview udtaler [[Woody Allen]]: "For mig forbliver Tjekhov uopnåelig: Han skrev fortvivlelsens komedier om menneskets lidelser og længsler. Og mens man på én og samme tid morer sig og sønderrives, er hans kunst så indtrængende og vedkommende."
== Referencer ==
| |||