Qumran: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Flertydige WL: arabiskarabisk (sprog), saltHusholdningssalt?
fordansket
Linje 2:
[[Fil:Khirbet Qumrān 9.jpg|thumb|left|[[Rekonstruktion]] af stedet, da [[essæer]]ne holdt til der.]]
[[Fil:QumranLivingQuarters.jpg|thumb|280px|Qumran.]]
'''Qumran''' ([[hebraisk]]: {{hebraisk|קומראן}}; [[arabisk (sprog)|arabisk]]: خربة قمران, ''Khirbet Qumran'') er et [[arkæologi]]sk område,interessant beliggendeområde ved den [[nordvest (retning)|nordvestlige]] ende af [[Det Døde Hav]] nær den israelske [[kibbutz]] Kalya på detden besatte [[VestbreddenVestbred]], og administreret af [[Israel]]s [[nationalpark]] Qumran.<ref>https://web.archive.org/web/20140531123917/http://old.parks.org.il/BuildaGate5/general2/data_card.php?Cat=~25~~882773155~Card12~&ru=&SiteName=parks&Clt=&Bur=71436895</ref> [[Dødehavsrullerne]] blev fundet i [[huler]] nærvedi nærheden.
 
Qumran blev muligvis rejstoprettet i Johannes [[Hyrkanus]]' regeringstid ([[134 f.Kr.|134]]–[[104 f.Kr.]]) og blev sandsynligvis raseret i pr [[68 e.Kr.]] af den tiende10. romerske [[legion]], ''Legio X Fretensis'', ledet af [[Vespasian]] underi den [[Første jødisk-romerske krig|jødisk-romerske krig]].<ref>Alvar Ellegård: ''Jesus – One Hundred Years Before Christ: A Study In Creative Mythology'', London 1999, ISBN 0-87951-720-4</ref>
 
Fra [[1951]] blev der foretaget [[udgravning]]er af et [[kloster]]lignende anlæg. Det har været befæstet med et stort hjørne[[tårn]], og der er gjort mange fund efter krigerske begivenheder i anlæggets historiekrige. I et særligt anlæg findes to bassiner, det ene [[kvadrat]]isk og det andet aflangt på 3 x 8 meter. Dertilog en række udhuse med [[Værksted (arbejdsrum)|værksted]]er, en [[mølle]], en stor [[ovn]] m.m. [[Mønt]]fund er til hjælp vedangiver, tidsfæstelsen;at bygningen må være påbegyndt ca. 100 år f.Kr. med eten afbrudafbrydelse forårsaget af et stort [[jordskælv]] [[31 f.Kr.]] Omkring år 0 blev anlægget igen taget i brug, og møntserienmønterne fortsætter så frem til år 68.<ref>[[Hartvig Frisch]]: ''Europas kulturhistorie'' II (s. 114), Gyldendal, 1963</ref>
 
Stedets karakter er omdiskuteret. Alan D. Crown og Lena Cansdale mente, at Qumran i tiden 100 f.Kr. - 100 e.Kr. lå ved en betydningsfuld handelsvej, og at stedet tjente somvar en [[befæstning]]. Norman Golb mente, det var et verdsligt [[fort]], mens Yizhar Hirschfeld togantog det for at være en befæstet [[villa]] tilknyttet den lukrative [[handel]] med [[balsam]] af ''Opopanax chironium''<ref>https://pfaf.org/user/Plant.aspx?LatinName=Opopanax+chironium</ref> langsmedlangs vejen til En Gedi og [[Jeriko]], Hyrkania og [[Jerusalem]]. Yizhak Magen og Yuval Peleg foreslog, at Qumran var en befæstning, der efterhånden blev et værksted for fremstilling af [[keramik]]værksted.<ref>https://www.pef.org.uk/qumran/</ref> Det er almindeligt vedtaget blandt dagens forskereantaget at anse Qumran somer [[essæer]]nes religiøse centrum, mens enkelte forskere mener at have identificeret stedet som den "[[Husholdningssalt|saltets]] by", der omtales i [[Bibelen]].<ref>http://whc.unesco.org/en/tentativelists/5707/</ref>
 
Mange af indbyggerne var [[pottemager]]e;. andreAndre kan have været novicer, der håbede at slutte sig til essæerne[[essæer]]ne efter detet treårigetreårigt [[noviciat]]. I mellemtiden kunne de forsørge sig ved athave arbejde på Jeriko-godset. Mere end tusinde mennesker1000 er begravet på stedet. [[Mergel]]jorden i Qumran er langt nemmere at grave i end Jerusalems stengrund {{Kilde mangler}}, og det anses for sandsynligt, at mange af de døde blev fragtet ned fra højderne for at begraves i Qumran, måske sammen med [[dokument]]er, man [[arkiv]]erede i stedets hulerhulerne.<ref>http://www.bibleinterp.com/articles/Stacey_Qumran_Light_of_Recent_Publications.shtml#Note_11</ref>
 
== Noter ==