|
'''Termodynamisk temperatur''' er en absolut måde at måle [[temperatur]], og det er en af de vigtigste parametre inden for [[termodynamik]].
Termodynamisk temperatur er defineret ved [[termodynamikkens 3. lov]], hvor detden teoretisk laveste temperatur er nul. Ved det [[Absolut nulpunkt|absolutte nulpunkt]] har partiklerne i alle typer [[Stof (fysik)|stof]] minimal bevægelse og kan ikke blive koldere.<ref>Rankine, W. J. M., "A manual of the steam engine and other prime movers", Richard Griffin and Co., London (1859), p. 306–307.</ref><ref>[[William Thomson, 1. Baron Kelvin]], "Heat", Adam and Charles Black, Edinburgh (1880), p. 39.</ref> I den [[kvantemekanik|kvantemekaniske]] beskrivelse er stof ved det absolutte nulpunkt i sin [[grundtilstand]], og har dermed den lavest mulige [[energi]]. Termodynamisk temperatur kaldes også for '''absolut temperatur''' af to årsager: denDen første blev, foreslået af [[William Thomson, 1. Baron Kelvin|Kelvin]], er, at den ikke afængerafhænger af partiklernes egenksaberegenskaber i materialet; den anden er, at det referer til det absolutte nulpunkt ifølge egenskaberne for [[idealgas]]er.
[[SI-systemet]] specificerer en særlige skala for temordynamisk temperatur; [[kelvinKelvin]]-skalaen bruges som måleenehdmåleenhed, og [[vand]]s [[tripelpunkt]] ved 273,16 K brugsesbruges som det fundamentale fikspunkt. Historisk har der været anvendt andre skalaer til måling af termodynamisk temperatur. [[Rankine]]-skalaen, der bruger [[fahrenheit]] som enhed, brugesanvendes stadig som en af de afsåkaldte [[English Engineering Units]] i [[USA]] inden for noglevisse [[ingeniør]]videnskabvidenskaber. [[ITS-90]] giver praktiske praktiske metoder til at estimere den termodynamiske temperatur med stor nøjagtighed.
GrudnlæggendeGrundlæggende er stof temperatur på tsof i sin grundtilstand et udtryk for energien i de translationelle[[translation]]elle, vibrationelle[[vibration]]elle og rotationelle[[rotation]]elle bevægelser i stoffets partikler, som [[molekyle]], [[atom]]er og [[Subatomar partikel|subatomare partikler]]. Den samlede mængde af disse kintetiskekinetiske bevægelser, sammen med [[potentiel energi]] i partiklerne, og nogle gange visse andre typer partikelenergi i ligevægt med disse, udgør demden samlede [[indre energi]] i et emne. Den indre energi kaldes også [[varme]] eller [[termisk energi]], når der ikke udføres noget [[Arbejde (termodynamik)|arbejde]] på emnet fra omgivelserne eller fra emnet til omgivelserne. Den indre energi kan være lagret på en række forskellige måder i stoffet, der hver er en "[[frihedsgrad"]]. I ligevægtstilstanden vil hver frihedsgrad, gennemsnitligtjf. have[[ligefordelingsloven]], dengennemsnitligt sammebidrage mængdemed energi:energien <math>k_\text{B} T/2</math>, hvor <math>k_\text{B}</math> er [[Boltzmanns konstant]], med mindre frihedsgraden er i et [[Kvantemekanik|kvanteregime]]. De indre frihedsgrader (rotation, vibration osv.) kan være i et kvanteregime ved [[rumtemperaturstuetemperatur]], men translationelle frihedsgrader vil være i et klassisk regime, bortset fra ved [[Kryoteknik|ekstremt lave temperaturer]] (under 1 kelvinK). og der kan derfor siges, at iI de fleste situationer erkan den termodynamiske temperatur sepcificeretaltså vedbetragtes som et gennemsnit af denpartiklernes gennemsnitlige translationelle kinetiske energi i partiklerne.
== Referencer ==
|
