Wikipedia

Sovjetfangerne i Norge under 2. verdenskrig: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
fordansket
→‎Baggrund: Dødslejre opkaldt efter glamorøse vintersportssteder.
Linje 11:
 
==Baggrund==
Det var af betydning, at Sovjetunionen ikke havde ratificeret [[Genevekonventionen]]; det betød at sovjetiske soldater stod uden formelle rettigheder som krigsfanger. Den 22.juni 1941 angreb tyskerne Sovjetunionen i "[[Operation Barbarossa]]". De tyske tropper gjorde hurtige fremstød mod øst, og de sovjetiske styrker blev omringet i en knibtangsmanøvre. Der blev på kort tid taget et stort antal sovjetiske krigsfanger.
 
Da tyske styrker trak sig tilbage fra [[Finnmark]]en i oktober [[1944]] og [[brændt jords taktik|nedbrændte en femtedel af norsk område]], var de overbevist om, at [[Den røde hær]] ville trænge så langt syd i Norge som [[Narvik]]. Derfor etablerede general Lothar Rendulic<ref>[https://www.warhistoryonline.com/world-war-ii/lothar-rendulic-hitlers-austrian-fireman.html General Rendulic]</ref> en ny forsvarslinje ved Lyngen, hvad der krævede helt enorme [[resurse]]r, fordi alle fæstningsanlæg, veje og broer i tilknytning til linjen skulle stå færdige inden [[1. maj]] [[1945]]. I Kvesmenes–Lyngen-området blev et højt antal [[Sovjetunionen|sovjetiske]] [[krigsfange]]r i oktober 1944 hentet til arbejdet med Lyngenlinjen. I Kitdalen og dens sidedaler blev der oprettet otte fangelejre for ialt 7-8.000 krigsfanger. I et kompagni på 272 krigsfanger overlevede kun 35.<ref>[https://www.nrk.no/tromsogfinnmark/35-av-272-krigsfanger-overlevde-1.12009180 35 overlevende af 272 krigsfanger]</ref>
Den 22.juni 1941 angreb tyskerne Sovjetunionen i "[[Operation Barbarossa]]". De tyske tropper gjorde hurtige fremstød mod øst, og de sovjetiske styrker blev omringet i en knibtangsmanøvre. Der blev på kort tid taget et stort antal sovjetiske krigsfanger.
 
Med bizar [[humor]] opkaldte tyskerne de usle fangelejre efter [[glamour|glamorøse]] [[vintersportssted]]er i [[Østrig]], [[Mallnitz]], Gastin og Kitzbühl. Mallnitz i Kitdalen var allerværst. Der manglede de russiske fanger alt af tøj og sko, og holdt til usle skur uden opvarmning eller senge. [[Kondensering]] fik fangerne til at fryse fast til væggene, når nattekulden slog ind. I december 1944 begyndte 20. ''Bergarmee'' den systematiske udsultning. Var en fange for syg til at klare arbejdet, fik han heller ingen mad.<ref>Per Kristian Olsen: ''Jævnet med jorden'' (s. 209), forlaget Aschehoug, ISBN 978-82-03-29553-9</ref> Mallnitz-lejren i Norddalen var en regulær dødslejr, hvortil syge og udsultede krigsfanger blev sendt for at dø. En allieret [[krigsforbryder]]kommission afdækkede tre tilfælder af [[kannibalisme]] blandt de udsultede fanger. En russer havde stegt og spist [[hjerne]]n til en medfange, der var henrettet med et skud i hovedet. Tre andre fanger havde spist af låret fra en død medfange.<ref>[https://www.nordlys.no/nyheter/utsultede-fanger-drevet-til-kannibalisme/s/1-79-6014819 Fanger drevet til kannibalisme]</ref> I maj 1945 nåede [[rygte]]rne om Mallnitz [[oberst]] Otto Munthe-Kaas,<ref>[http://runeberg.org/hvemerhvem/1973/0396.html Otto Munthe-Kaas]</ref> der fik nedsat en undersøgelseskommission med engelske, amerikanske, norske, sovjetiske og svenske repræsentanter. Sammen med norske og svenske [[patolog]]er rejste de til lejren, hvor tyskerne havde prøvet at tildække gravene, men overlevende fanger udpegede fire [[massegrav]]e. Hver enkelt af de døde blev gravet op, [[obduktion|obduseret]] og fotograferet.<ref>Per Kristian Olsen: ''Jævnet med jorden'' (s. 209)</ref>
Nazistenes mål med invasionen var ikke bare en militær sejr over modstanderen. Sovjetunionen skulle tilintetgøres, områderne i øst skulle udnyttes, udbyttes og koloniseres. Indbyggerne i øst, de slaviske folkeslag, var anset som en "mindreværdig race" og skulle udryddes. De var i bedte fald tiltænkt en rolle som retsløse slavearbejdere. I hele krigen blev 5,7 millioner sovjetiske soldater taget til fange. Da krigen var ovre, fire år senere, var 3,3 millioner af dem døde.<ref>Magne Haugland: «Do svidanija – På gjensyn!» Commentum forlag 2008. s. 10-11</ref>
 
Partifunktionærer, ledende personligheder, jøder og asiater skulle sorteres fra de andre fanger, sendes i [[koncentrationslejr]]e og dræbes. Men drabene på krigsfanger var ikke kun begrænset til det. I 1941 og 1942 var reglen, at sovjetiske krigsfanger skulle henrettes. Der blev udført massehenrettelser ved [[Skydning (henrettelse)|nakkeskud]] og hængning. Mange var også ofre for eksperimenter med gas som drabsvåben.<ref>Magne Haugland: «Do svidanija – På gjensyn!» Commentum forlag 2008. s. 12 -15</ref>
 
"I oktober 1941 gav [[Hitler]] ordre til, at fangerne skulle arbejde i den tyske krigsindustri", skriver en kilde.<ref>Magne Haugland: «Do svidanija – På gjensyn!» Commentum forlag 2008. s. 16</ref>
 
De 10 000 sovjetiske krigsfanger som byggede [[IG Farben]]s industrianlæg i [[Auschwitz|Auschwitz III]] fra 1941 var også de første som blev aflivet med gassen [[Zyklon B]] – som det første forsøg på industriel henrettelse af store mængder mennesker.<ref>Prisoners of War and Forced Labour. Histories of War and Occupation. Ed. by Marianne Neerland Soleim. Cambridge Scholars Publishing, Newcastle upon Tyne 2010. VI, 247 pp.</ref>
 
Først 1942–1943 blev krigsfangerne i større grad sat i tvangsarbejde. Selv om de blev behandlet dårligt gav det større{{kilde mangler|dato=december 2018}} muligheder for at overleve.
 
==Krigsfangerne==
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Sovjetfangerne_i_Norge_under_2._verdenskrig"