Mixteker

Mixtekere er et oprindelig folk, som havde deres oprindelse Mixteca-regionen i Mexico, i nutiden en del af den mexikanske delstater Oaxaca, Puebla og [Guerrero]]. Navnet mixtekere kommer fra Nahuatl, som blev talt af blandt andet aztekerne. Selv kaldte de sig ñuu savi, ñuu djau, ñuu davi, naa savi, alt efter sprogvarianterne.

En mixtekisk maske

Historie

Mixtekerne var bærer af en højtudviklet før-spansk kultur i det sydlige Mexico. Efter skriftlige kilder begynder deres kultur ind i det 7. århundrede. Deres vigtige tidligere kulturelle og magtpolitiske centre var hovedstaden Tilantongo (Ñuu Tnoo-Huahi Andehui – „det sorte himmelstempel“) og byerne Achiutla, Cuilapan, Huajuapan, Tlaxiaco, Tututepec, Juxtlahuaca og Yucuñudahui. Senere rejste de sig mod den spanske besættelse og blev besejret af spanierne under ledelse af Pedro de Alvarado. I kolonitiden blev mixtekernes kultur stærkt præget af spanierne, således at de fleste af dem konverterede til Dominikanerordenen og katolicismen. Efterhånden blev mange af deres landsbyer flyttet eller opløst. I løbet af det 20. århundrede måtte de fleste mixtekere på grund af fattigdom forlade deres hjemstavn og flytte til de mexikanske delstaters storbyer og til Canada og USA.

Kultur

Mixtekerne befolkede før Zapotekerne byerne Monte Albán og Mitla, og oprettede der betydende bygninger og kunstværker. De var fremragende kunsthåndværkere og fremstillede blandt andet keramik og mosaikker og var specialister i guldsmedekunsten.