Hareskovbanen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Oprettet i forbindelse med køreplansskift |
Jhertel (diskussion | bidrag) →Historie: Tilføjet ord og ændret udråbstegn til punktum. Udråbstegn hører ikke rigtig til i en encyklopædi, da vi bør undgå følelser og hentydninger; hvis noget kan synes overraskende for nogle, bør det i stedet beskrives hvad det er og hvorfor det kan synes overraskende. Tilføjet "ubrugt" for at gøre pointen mere tydelig (som jeg forstår den). |
||
Linje 9:
I erhvervskredse havde der været flere forsøg på at skabe en jernbaneforbindelse fra [[Hundested]] via [[Frederiksværk]] til København – helst via Slangerup, da det ville give den korteste strækning. Imidlertid blev erhvervsmanden og [[admiral (søofficer)|admiralen]] [[Andreas du Plessis de Richelieu]] opmærksom på en uudnyttet jernbanekoncession, der gav tilladelse til en jernbane fra København via [[Værløse]] til et ikke nærmere fastlagt punkt i det centrale Nordsjælland. At slutpunktet ikke var fastlagt af [[Rigsdagen]], gjorde [[koncession]]en interessant, og admiralen fik hurtigt udnyttet den. Imidlertid gik der politik i sagen, så der ikke kunne fastlægges et endeligt slutpunkt inden koncessionen udløb. Dette usikkerhedsmoment bevirkede, at admiralen ikke uden videre ville poste egne penge i foretagendet. Jernbanen blev derfor finansieret via en særpræget jernbane[[grundskyld]], hvor idéen var, at en tredjedel af den værdistigning, der med jernbanen ville komme på de berørte lodsejeres ejendomme, skulle indefryses som en særlig 30-årig prioritet i ejendommene. Med disse prioriteter som sikkerhed kunne den nødvendige investeringskapital så udlånes fra admiralens egne banker ([[Landmandsbanken]] og [[Privatbanken]]).
Slangerupbanen blev åbnet 20. april [[1906]] af det private jernbaneselskab [[København-Slangerup Banen]] (KSB). I København havde banen sin egen [[Lygten Station|Lygten station]] eller København L lige overfor [[Nørrebro Station]]. Passagererne skulle altså gå mellem de to stationer, og kun godstrafikken var forbundet med det øvrige jernbanenet via et besværligt forbindelsesspor.
=== Forlængelsen der aldrig kom ===
Lige fra åbningsdagen og frem til nedlæggelsen af Slangerup Station stod der for enden af sporet mod vest et ubrugt indkørselssignal for tog fra vest mod København – altså tog fra [[Frederikssund]], Frederiksværk eller Hundested
Visionen voksede sig større endnu, for [[krigsministeriet]] ønskede anlagt en jernbane efter militære forskrifter uden om [[København]] som led i et fremskudt landforsvar for landets hovedstad. DSB blev involveret i projektet, og strækningen skulle forbinde havnen i [[Karrebæksminde]] i syd med Helsingør i nord. Projektet blev senere kendt under navnet [[Sjællandske midtbane|Den Midtsjællandske Jernbane]]. Statsbanerne valgte senere en lidt anden løsning, idet man ønskede direkte tog fra [[Berlin]] via [[Gedser]] uden om København, der var en flaskehals, og op gennem [[Hornsherred]] via [[Skibby]], Frederikssund, Slangerup, [[Uvelse]], Hillerød, [[Fredensborg]], Helsingør og videre til [[Stockholm]]. Det meste af strækningen blev også bygget færdig og kom i drift. Admiralen så naturligvis et perspektiv i at gøre Slangerup på hans egen jernbane til det centrale knudepunkt for disse to store internationale trafikkorridorer. Derfor var det også vigtigt for ham at have den afgørende indflydelse på, hvad der skete i Slangerup by. Stationsforstander N.P.E. Blangsted, der var ansat af admiralen personligt, blev også valgt til sognerådsformand i Slangerup. Admiralen optrådte på den måde gennem mange år i kulisserne som Slangerups diskrete bykonge.
| |||