Trykkefrihed: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering |
Pugilist (diskussion | bidrag) udvider lidt |
||
Linje 1:
[[Fil:Reporters_Without_Borders_2007_Press_Freedom_Rankings_Map.PNG|thumb|Trykkefrihed forskellige steder i verdenen ifølge [[Journalister uden grænser]].]]
'''Trykkefrihed''' er en del af [[ytringsfrihed]]en og indebærer en ret til at trykke og sprede information og synspunkt frit. Trykkefrihed er en af [[demokrati]]ets grundlæggende egenskaber. Hver indbygger i en stat med trykkefrihed har rett til at sprede sine synspunkter i [[presse]]n og på andet trykt medie, så længe de ikke bryder nogen anden lov, der begrænser trykkefriheden. Trykkefriheden er således tæt forbundet med [[ytringsfriheden]].
Den [[3. maj]] er den ''International dag for pressefrihed'', indstiftet af [[FN]].
==Trykkefrihed i Danmark==
Indførelse af [[bogtrykkerkunsten]] gav mulighed for at trykke og distribuere information, der kunne spredes til et stor målgruppe og som kunne bevares. Kontrol med trykkeri har således fra et tidligt tidspunkt påkaldt sig interese, og i Danmark er allerede i [[Christian 5.]]'s [[Danske Lov]] i 2-21-1 indført forbud mod at udgive trykte skrifter med mindre disse forinden var godkendt. Denne [[censur]] blev ophævet i 1770 af [[Johann Friedrich Struensee|Struensee]] kort efter sin tiltrædelse som [[etatsråd]] under og rådgiver for den psykisk syge kong [[Christian 7.]]. Struenses ophævelse af censuren og indførelse af trykkefriheden indledte den periode, der kaldes [[Trykkefrihedstiden]]. Indførelsen af trykkefriheden i 1770 var resultatet af strømninger i Europa, hvor der var opstået voksende utilfredshed med de [[enevælde|enevældige]] styreformer.<ref name=trykkefrihed>[https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/trykkefrihed-1750-1849/ ''Trykkefrihed, 1750-1849'', danmarkshistorien.dk]</ref> Den ubegrænsede trykkefrihed viste sig imidlertid hurtigt at være ubelejlig, at den blev anvendt til at udgive kritik af regeringen, Struense og samfundsordene, hvorfor der kort efter blev indført regler for, hvad der kunne trykkes, og hvad der ikke kunne trykkes.<ref name=censur>[https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/censur-i-danmark-fra-1750-til-1849/ ''Censur i Danmark fra 1750 til 1849'', danmarkshistorien.dk]</ref> Efter Struenses fald i 1772 blev indført en nøje kontrol med hvad der blev trykt, og selv om der ikke var formel censur, skulle skrifter imidlertid godkendes af censorer, der havde udstrakt adgang til at redigere i tekterne og som kunne forbyde udgivelserne.<ref name=censur/>
Efter den [[franske revolution]] i 1789 ønskede den envældige konge [[Frederik 6.]] at sikre sig yderlige kontrol med, hvilke skrifter, der blev trykt og udgivet. Dette ledte til udstedelsen af [[Trykkefrihedsforordningen af 1799]], der af titel antydede trykkefrihed, men hvis indhold reelt var en genindførelse af censuren.<ref name=censur/> Først ved [[Danmarks Riges Grundlov|Grundlov]], der blev vedtaget i [[1849]], blev genindført en generel trykkefrihed der formuleredes således:
{{citat|'''§ 77''' Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. [[Censur]] og andre forebyggende forholdsregler kan ingen sinde på ny indføres.|}}
== Referencer ==
{{reflist}}
== Se også ==
* [[Imprimatur]]
* [[Index librorum prohibitorum]]
{{autoritetsdata}}
| |||