Anthony D'Alberto: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Oprettet ud fra kilderne
(Ingen forskel)

Versionen fra 29. jul. 2021, 12:29

Anthony d'Alberto (født 13. oktober 1994) er en belgisk fodboldspiller, der spiller højre back for AGF.

Anthony D'Alberto
Personlig information
Født 13. oktober 1994 (29 år)
Lubumbashi, DR Congo
Højde 176 cm
Position Højre back
Klubinformation
Nuværende
AGF
Nummer 26
Ungdom
2012-2014 Anderlecht
2014-2015 Venlo
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
2015-2018 Braga B 70 (0)
2018Charleroi (leje) 1 (0)
2018-2021 Moreirense 55 (0)
2021- AGF 0 (0)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 29. juli 2021.

† Kampe (mål).

Klubkarriere

Braga

Efter at have spillet for belgiske klubber i sin ungdom begyndte d'Alberto sin seniorkarriere på S.C. Bragas reservehold og debuterede for denne klub i oktober 2015. Han nåede at spille 70 kampe for klubben i den portugisiske Segunda Liga, inden han i foråret 2018 blev udlejet til belgiske Royal Charleroi SC, hvor det dog blot blev til én kamp.[1]

Moreirense

I sommeren 2018 skiftede han på fri transfer til Moreirense F.C. i den portugisiske Primeira Liga. Her fik han 55 ligakampe. Hans kontrakt udløb i sommeren 2021.[1]

AGF

AGF havde i sommeren 2021 sagt farvel til lejesvenden Kevin Diks og manglede derfor en god højre back. D'Alberto passede derfor ind og var oven i købet kontraktløs, så AGF gav ham en treårig kontrakt.[2]

Personlig baggrund

Anthony d'Alberto blev født i Demokratiske Republik Congo og har congolesiske, italienske og belgiske rødder.[3]

D'Alberto var involveret i en alvorlig bilulykke 10. januar 2015 i Porta Westfalica i Tyskland, hvori den belgiske fodboldspiller Junior Malanda blev dræbt. D'Alberto var fører af bilen, og han og en anden passager kom på hospitalet efter ulykken.[4]

Referencer

  1. ^ a b Anthony d'Alberto, transfermarkt.com, hentet 19. juli 2021
  2. ^ AGF har fundet afløser for Kevin Diks, tv2.dk, Ritzau, 10. juli 2021, hentet 29. juli 2021
  3. ^ Qui est exactement ce Natif de Lubumbashi “Anthony D’Alberto”, le nouveau recrue de Charleroi, ? (fransk), leopardsactu.com, 10. januar 2018, hentet 29. juli 2021
  4. ^ Bestuurder D'Alberto moet 4.000 euro betalen na dood van zijn maatje Malanda (hollandsk), hln.be, 4. juli 2016, hentet 29. juli 2021{{citation}}: CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)

Eksterne henvisninger