Sporvejshistorisk Selskab: Forskelle mellem versioner

|leder = Mikael Lund<ref name="General 20202021">''Generalforsamlingen 2020'' af Jens Ahm. BYtrafik 54/20202021, s. 4039-4241.</ref>

|antal_medlemmer = 1.255232 (20192020)<ref name="General 20202021" />

'''Sporvejshistorisk Selskab''' er en dansk forening, der blev stiftet den [[8. februar]] [[1965]]. Foreningen har til formål at samle mennesker, der interesserer sig for [[Kollektiv trafik|kollektiv bytrafik]] og at udbrede kendskabet til den. Som navnet antyder, fokuseres der især på [[sporvogn]]e, men også [[bus]]ser fylder en del. Foreningen er erklæret upolitisk.

Sporvejshistorisk Selskab ejer [[Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm]] på [[Midtsjælland]], der drives og anlægges af foreningens medlemmer på frivillig og ulønnet basis.<ref name="Christensen 70" /> Museet blev indviet 26. maj 1978 og er blevet udvidet løbende siden, så det nu omfatter to sporvejsstrækninger på i alt 1,8 km og flere udstillings- og depotbygninger. Museet råder desuden over ca. 140 sporvogne og busser, hvoraf ca. 30 sporvogne og 15 busser er godkendt til kørsel med passagerer. Der er ca. 150 aktive medlemmer på museet ud af et samlet medlemstal på ca. 1.250230.

Af andre aktiviteter kan nævnes udgivelsen af medlemsbladet ''[[BYtrafik]]'' 6 gange årligt, årsberetningen for Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm og en kalender. Dertil kommer udgivelser af bøger og hæfter om sporvogne og busser i primært [[København]], [[Aarhus]] og [[Odense]]. Til brug for de forskellige udgivelser foretages der løbende forskning i trafikhistorien. For medlemmerne afholdes der otte årlige medlemsmøder med forskellige foredrag i København, hvor [[generalforsamling]]en også afholdes. I Odense afholdes der tre medlemsmøder om året. Derudover arrangeres der tre årlige ture til forskellige udenlandske sporvejsbyer.<ref name="General">{{Cite web |url=http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/shs/gf2019ref.pdf |title=Referat af generalforsamlingen i Sporvejshistorisk Selskab den 21. maj 2019 |access-date= 5. juli 2019 |archive-date= 5. juli 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190705142833/http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/shs/gf2019ref.pdf |url-status=dead }}</ref>

Samtidig var [[Dansk Jernbane-Klub]] (DJK) blevet stiftet i15. januar 1961. Det gav mulighed for, at skinneinteresserede kunne mødes, og flere sporvognsinteresserede lærte efterhånden hinanden at kende. I 1962 drøftede nogle af dem muligheden for en sporvognsforening i stil med [[Svenska Spårvägssällskapet]], der var blevet stiftet i 1959. Til at begynde med ville man dog nøjes med en sporvejsfraktion under Dansk Jernbane-Klub. Man regnede ikke med, at der ville være så mange interesserede, men arrangementer ved de københavnske sporvejes 100 års jubilæum i 1963 viste imidlertid, at der var flere sporvognsinteresserede. I 1964 dannedes så en sporvejsgruppe indenfor Dansk Jernbane-Klub, der nåede at afholde en enkelt udflugt med den københavnske sporvognslinje 19, inden den blev omstillet til busdrift 1. november 1964.<ref name="15 år" /><ref name="Palsbo 6" />

Efter det orienterende møde kom der gang i de planlagte aktiviteter. Det første medlemsblad blev udgivet i marts 1965, den første udflugt fandt sted 21. marts, og dagen efter blev det første medlemsmøde afholdt. 26. april 1965 blev der så afholdt konstituerende [[generalforsamling]] med vedtagelse af foreningens love. ogDe formeltseks valginitiativtagere, afder denhavde været fungerende [[bestyrelse]] somden rigtigførste bestyrelsetid, blev desuden formelt valgt som sådan.<ref>Ole Iskov i Palsbo og Søegaard (1990), s. 8-9.</ref><ref>Christensen og Søegaard i Palsbo og Søegaard (1990), s. 76.</ref> Før stiftelsen håbedehavde de manhåbet på, at foreningen ville få 100, måske 200 medlemmer. Interessen for sporvogne var imidlertid større end som så, og medlemstallet voksede, efterhånden som folk blev klar over, at sporvognene ville forsvinde fra gaderne. Ved slutningen af det første regnskabsår 31. august 1965 havde Sporvejshistorisk Selskab 90 medlemmer, og efterfølgende voksede det med næsten 100 om året.<ref name="25 år" /><ref name="Palsbo 93">Christensen og Søegaard i Palsbo og Søegaard (1990), s. 93.</ref>

Foreningens første formand fra 1965 til 1967 var Jørgen Halvorsen. Herefter var Thorkild Ring Hansen formand indtil 1977.<ref name="Palsbo 90">Christensen og Søegaard i Palsbo og Søegaard (1990), s. 90-91.</ref> Da han fratrådte, blev han udnævnt til foreningens første æresmedlem.<ref>Christensen og Søegaard i Palsbo og Søegaard (1990), s. 82.</ref><ref>Christensen og Søegaard (2015), s. 42.</ref> Efterfølgende var Peer Goe Jacobsen formand et år. I 1978 blev han afløst af Ole Iskov, der umiddelbart efter kom til at forestå indvielsen af Sporvejsmuseet.<ref name="Palsbo 90" /><ref>''Nu kører sporvognene igen'' af Søren Palsbo. BYtrafik 3/1978, s. 67-74.</ref> Som femte formand kom Mikael Lund til i 1982.<ref name="Palsbo 90" /> Han har stadig posten pr. 20202021.<ref>''Forord'' af Mikael Lund i Krog (20202021), s. 3.</ref>

Til de medlemmer, der havde været med fra starten, blev der uddelt 25 års-jubilæumsmedaljer. Det blev efterfølgende besluttet at uddele medaljer til alle medlemmer, efterhånden som de passerede 25 års uafbrudt medlemskab.<ref>Christensen og Søegaard (2005), s. 31.</ref> I forbindelse med senere jubilæer er det fulgt op af 40 års og 50 års medaljer.<ref>Mikael Lund i Christensen og Søegaard (2015), s. 5.</ref> I slutningen af 20202021 var der uddelt 703714 25 års-medaljer, 364380 40 års-medaljer og 137150 50 års-medaljer.<ref>''25 års / 40 års / 50 års medlemskabsmedalje'' af Mikael Lund. BYtrafik 6/20202021.</ref>

Medlemstallet svingede mellem 915 og 974 op gennem 1980'erne og 1990'erne. Først i 1999 kom man over 1.000 med 1.027 medlemmer pr. 31. december 1999. Samme år formuleredes en vision 2010 for Sporvejshistorisk Selskab og Sporvejsmuseet, hvor man blandt andet sigtede efter at have 1.250 medlemmer i 2010. Det blev dog overgået flere år før, da man passerede 1.299 medlemmer pr. 31. december 2004. Så blev målet justeret til 1.500 medlemmer i 2010.<ref>Christensen og Søegaard (2005), s. 4, 44.</ref> Så højt nåede man imidlertid ikke, for det foreløbige højdepunkt blev på 1.406 medlemmer pr. 31. december 2007. Derefter faldt medlemstallet atter jævnt med 1.331 medlemmer pr. 31. december 2010 og 1.219 pr. 31. december 2014.<ref>Christensen og Søegaard (2015), s. 45.</ref> TalletPr. har31. dogdecember efterfølgende2020 udviklet sig, såvar der var 1.255232 medlemmer pr. 31. december 2019.<ref name="General 20202021" />

På Sporvejsmuseet havde man længe haft ønsker om udvidelser for at løse op for pladsmangel. Det blev dog først muligt, da man i 2014 kunne købe 5,65 [[hektar]] omkring det eksisterende museumsområde.<ref name="rammer">{{Wayback|url=http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/byggeri/fremtid.pdf|date=20190729144221|title=Sporvejsmuseet får nye rammer|df=yes}}</ref> I løbet af de efterfølgende tre-fire år blev der så opført fem nye bygninger, blandt andet en udstillingshal til busser og en stor depotremise.<ref name="Christensen 26">Christensen og Hørsted, s. 26-31.</ref> Da udvidelserne gik i gang forventedes de at koste 30-40 mio. kr. Finansieringen skete på flere måder.<ref name="rammer" /> Det største beløb kom i form af nogle usædvanligt store arvebeløb fra medlemmer af Sporvejshistorisk Selskab med ca. 4,9 mio. kr. i 2014 og ca. 14 mio. kr. i 2015.<ref>Sporvejshistorisk Selskabs regnskab for 2014, BYtrafik - Interne foreningsmeddelelser 2/2015, s. 2, 4.</ref><ref>Sporvejshistorisk Selskabs regnskab for 2015, BYtrafik - Interne foreningsmeddelelser 2/2016, s. 2, 4.</ref><ref name="længste">[http://www.hauerslev.com/nyheder/2018/sporvejsmuseet/index.htm ''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm - Danmarks Længste Museum''] af Thomas Hauerslev. Hauerslev.com, 20. maj 2018. Besøgt 27. juni 2018.</ref> Foreningen selv havde desuden opsparet ca. 3 mio. kr. i ventetiden.<ref name="rammer" /> Yderligere 10 mio. kr. blev skaffet i 2016 i form af et lån hos [[Kommunekredit]]. Det skal naturligvis afdrages, men det modsvares af, at de nye bygninger har gjort det muligt at fraflytte en række eksterne lejemål.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 40. driftsår, 2017 under redaktion af Jørgen Krog. Sporvejshistorisk Selskab, 2018. S. 5.</ref><ref>{{Wayback|url=http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/shs/gfex16indk.pdf|date=20190729144220|title=Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling – tirsdag 8. november|df=yes}}</ref><ref>{{Wayback|url=http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/shs/gfex16ref.pdf|date=20190729144219|title=Referat af den ekstraordinære generalforsamling i Sporvejshistorisk Selskab den 8. november 2016|df=yes}}</ref> Ligesom ved opførelsen af Valby Gamle Remise haroprettede Sporvejshistorisk Selskab desuden oprettet etdesudenet anpartsselskab, SHS Ejendomme ApS, for at afløfte byggemomsen på depotremisen Remise 3 og arkiv- og depotbygningen Magasinet.<ref>{{Wayback|url=http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/shs/gf2015ref.pdf|date=20190729144223|title=Referat af generalforsamlingen i Sporvejshistorisk Selskab den 18. maj 2015|df=yes}}</ref><ref name="Resultat 2017">''Resultatopgørelse og Balance 2017 Sporvejshistorisk Selskab og Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm'', vedlagt BYtrafik 2/2018.</ref>

Indvielsen af museet blev foretaget af kulturminister [[Niels Matthiasen]] 26. maj 1978. Fra starten af rådede museet over den nævnte remise med værksted, udstilling og kiosk. Desuden var der anlagt en 300 m lang strækning mellem en parkeringsplads og museet til brug for [[meterspor]]ede vogne fra blandt andet Aarhus.<ref>Carstensen m.fl., s. 19.</ref><ref>Christensen og Hørsted, s. 6-7.</ref> Efter slutningen på den første sæson påbegyndtes det omfattende arbejde med at anlægge en [[normalspor]]et strækning til vogne fra blandt andet København.<ref>Carstensen m.fl., s. 19-25.</ref> Den første etape til stoppestedet Tobaksmarken blev indviet af skuespilleren [[Ove Sprogøe]] 14. juni 1985.<ref>Christensen og Hørsted, s. 7-8.</ref> Anden etape til Flemmingsminde blev indviet 22. august 1987.<ref>Christensen og Hørsted, s. 8.</ref> Tredje etape til Skovkanten blev indviet 28. juli 1990 og fjerde etape til Broen 18. juni 1993.<ref>Christensen og Hørsted, s. 9.</ref> Den sidste etape af den normalsporede strækning til Eilers Eg blev indviet 8. maj 1999. Med den var der desuden kommet [[vendesløjfe]]r i begge ender af strækninger, så der også kunne køres med ensrettede vogne og bivogne uden problemer og ikke som hidtil, hvor der primært var blevet kørt med toretningsvogne.<ref>Christensen og Hørsted, s. 11-12.</ref><ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 22. driftsår, 1999'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2000. S. 14-16, 22.</ref>

Aktiviteterne voksede også på anden vis. 12. august 1995 påbegyndtes således kørsel med veteranbusser på en rute i museets omegn omkring [[Valsølille Sø]].<ref>Christensen og Søegaard (2005), s. 33.</ref> Samme år overtog man desuden Valby Gamle Remise, der oprindeligt havde fungeret som sporvognsremise i [[Valby]] i København, men som senere var blevet tømmerhandel i [[Herlev]]. Den blev nu pillet ned og genopført på museet, hvor den blev indviet som kombineret udstillingsbygning og driftsremise 26. maj 1998.<ref name="Christensen 10" /> I Odense gennemgik motorvognen OS 12 en omfattende restaurering fra 1987 til 1997, efter at den havde været sommerhus i næsten to årtier.<ref>''Odense-motorvognen færdigrestaureret'' af Svend Christensen. BYtrafik 5/1997, s. 183-194.</ref> Vognparken voksede fortsatogså, blandt andet med flere udenlandske sporvogne.<ref>Carstensen m.fl., s. 34-43.</ref> Desuden lykkedes det i 2001 at hjemtage to ledvogne, der var blevet eksporteret til [[Alexandria]] i [[Egypten]] ved sporvejsdriftens ophør i København.<ref>Carstensen m.fl., s. 42.</ref><ref>''Alexandria tur - retur'' af Jørgen Krog, Mikael Lund og Per Søegaard. BYtrafik 4/2001, s. 163-196.</ref>

I 2003 overtog Sporvejshistorisk Selskab og Sporvejsmuseets hele [[HT Museum]]s samling på 35 sporvogne og busser tillige med arkivalier og reservedele i forbindelse med dets lukning.<ref>Christensen og Hørsted, s. 13, 35.</ref> Samlingen omfattede blandt andet en del klenodier fra Københavns Sporveje.<ref>''HT-museet åbner'', BYtrafik 5/1984, s. 211-215.</ref><ref>''Historien omkring HT-Museets vogne'', BYtrafik 5/2003, s. 207-214.</ref> Et andet højdepunkt kom i 2006 i form af en sporvogn fra [[Melbourne]] i [[Australien]], der blev givet som gave til [[Kronprins Frederik]] og [[Kronprinsesse Mary]] og deponeret på Sporvejsmuseet. Kronprinseparret besøgte selv museet senere på året.<ref>Christensen og Hørsted, s. 16-17, 46.</ref> I 2011 overtog museet fire sporvogne fra [[Omstigningsklubben]], der måtte indstille deres kørsel i [[Skælskør]]. Der kom også flere busser til, blandt andet otte fra [[Busbevarelsesgruppen Danmark]], ligeledes i 2011.<ref name="Christensen 22">Christensen og Hørsted, s. 22.</ref> Desuden blev der foretaget en række omfattende restaureringer, blandt andet hos et filialværksted der blev etableret på [[Bornholm]] i 2011.<ref>Christensen og Hørsted, s. 18-25.</ref> De mange overtagelser havdegav dog givet en del pladsmangel, der først blevkunne løses for løstalvor ifra 2014, da man fik købt de nødvendige grunde til udvidelser. Fra 2014 til 2018 blev museet derforsåledes udvidet med fem nye bygninger, herunder en busudstillingshal og en stor depotremise.<ref name="Christensen 26" />

Pr. 20202021 råder Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm over to sporvognsstrækninger.<ref name="Brochure">{{Wayback|url=http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/museet/br2019.pdf|date=20190514153358|title=Brochure for Sporvejsmuseet 2019|df=yes}}</ref> Den ene er 300 m lang og forbinder indgangen ved museets parkeringsplads med selve museumsområdet.<ref name="Museumskatalog 4. udgave">''Museumskatalog for Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm'', 4. udgave, af Svend Christensen, Søren Palsbo og Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1994. S. 2-3. ISBN 87-87589-71-0</ref> Den har [[sporvidde]]n 1000 mm ([[meterspor]]) og betjenes af sporvogne fra Aarhus, [[Flensborg]] og [[Basel]].<ref name="Carstensen 66">Oversigtskort over Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm tegnet af Erling Nederland i 2000, gengivet i Carstensen m.fl., s. 66-67 og Christensen og Krog (2008), s. 24-25.</ref><ref name="Krog 14">Krog (20202021), s. 14-15.</ref> Den anden strækning er ca. 1,5 km lang og forbinder museumsområdet med en endestation ved Eilers Eg i Højbjerg Skov.<ref name="Carstensen 66" /> Den betjenes af sporvogne fra København, Odense og flere udenlandske byer.<ref name="Krog 14" /> Ved Eilers Eg er der desuden en picnicplads med en cafévogn.<ref name="Brochure" /> Sporvejsmuseet driver derudover to busruter, der er i drift visse dage. Den ene er en rundtur i museets omegn omkring Valsølille Sø. Den anden forbinder museet med [[Borup Station]] og gør det muligt for besøgende, der ikke er i bil, at besøge museet. På udvalgte dage er der derudover kørsel med en [[hesteomnibus]] og en hestesporvogn.<ref name="Brochure" />

Vognparken omfatter pr. 20202021 83 sporvogne, 2 hesteomnibusser, 5 batteri- og trolleybusser og 4850 benzin- og dieselbusser. Dertil kommer så diverse arbejdskøretøjer og køretøjer anskaffet med henblik på indvending af reservedele.<ref>Krog (20202021), s. 36-39.</ref> I løbet af 20192020 var 3330 sporvogne, 1312 busser og en hesteomnibus i drift med passagerer i varierende omfang.<ref name="Krog 14" /> Dertil kommer nogle sporvogne, der er udstillet i Valby Gamle Remise, og busser i Bushallen. Andre vogne er under restaurering i Remise 1 eller på filialværkstedet i [[Østermarie]] på Bornholm, mens resten hovedsageligt er opmagasineret i Remise 3. Sporvognene kommer fra København, Odense, Aarhus og en del udenlandske byer.<ref>Christensen og Hørsted, s. 56-57.</ref> Busserne stammer generelt fra [[Hovedstadsområdet]], Odense og Aarhus.<ref name="Otte nye">''Otte nye busser'' af Jørgen Krog og Morten E. Storgaard. BYtrafik 2/2011, s. 58-66.</ref>

Sporvejsmuseet har åbent hver weekend og på helligdage fra sidst i april og til og med skolernes [[efterårsferie]] i oktober. Desuden er der åbent tirsdag-fredag i [[sommerferie]]n og alle dage i efterårsferien. Derudover er der åbent en weekend i december i forbindelse med et årligt julearrangement.<ref name="Brochure" /> I 2019, der var sidste år før [[coronaviruspandelien]], var der 92 ordinære åbningsdage. Dertil kom 21 dage med særarrangementer, hvor museet var åbent for grupper mod et ekstra gebyr.<ref>Krog (2020), s. 11.</ref> På visse dage er der særlige aktiviteter. To dage om sommeren er trafikdage med tæt sporvognstrafik, træf af veteranbiler og ved den ene arrangementet Medlemmernes dag for medlemmer af Sporvejshistorisk Selskab. Sidste lørdag i august og september er der aftenåben med natsporvogne og besøg af [[Københavns Astronomiske Forening]]. Ved julearrangementet er der salg af juletræer, julecafé og besøg af julemanden. Endelig er der musikalsk underholdning flere gange i løbet af sæsonen.<ref name="Brochure" /><ref>Krog (2020), s. 5-7.</ref>

I 2019 havde Sporvejsmuseet 22.961 besøgende fordelt på 16.675 voksne, 4.500 børn og 1.786 med fribillet. 21.950 besøgende kom på de 92 ordinære åbningsdage, mens 1.011 kom på de 21 dage med særarrangementer.<ref>Krog (2020), s. 11, 14.</ref> I 2020 medførte indskrænkningerne i forbindelse med coronaviruspandelien, at der kun var 70 ordinære åbningsdage og fire dage med særarrangementer. Begrænsninger på udlandsrejser og en halv pris-ordning fra regeringen i sommerferien bragte imidlertid besøgstallet op på 25.602.<ref>Krog (2021), s. 3, 11-12.</ref>

Initiativet til Sporvejshistorisk Selskabs udgivelsesvirksomhed blev taget i slutningen af 1967. Der var nogle betænkeligheder med hensyn til [[distribution]] og den økonomiske risiko, men der var enighed i bestyrelsen om at gøre forsøget. Som den første blev der udgivet en bog om den københavnske sporvognslinje 10 i forbindelse med, at den blev omstillet til busdrift i oktober 1968. Formatet blev 18x18 cm, der svarede til størrelsen på sporvognenes indvendige linjeskilte, og på forsiden blev der gengivet sådan et. Formatet er efterfølgende blevet benyttet til Sporvejshistorisk Selskabs primære bogserie om både sporvognslinjer og andre emner. Linje 10-bogen blev trykt i 1.200 eksemplarer, der hurtigt blev udsolgt. Ved de efterfølgende omstillinger af linje 6 (1969), 2 (1969), 16 (1970) og 7 (1971) til busdrift blev der også udgivet linjebøger, indtil der foreløbigt rundedes af med en bog om linje 5, da den som enden sidste blev bus i 1972. Samme år blev der desuden udgivet bogen ''Farvel sporvogn'' med billeder og oplistning af begivenheder fra de elektriske sporvognes tid i Danmark. Derudover blev der udgivet en bog om [[Århus Sporveje]], da de overgik til busdrift i 1971.<ref>Svend Christensen og Per Søegaard i Palsbo og Søegaard (1990), s. 52-53, 100.</ref>

Det viste sig imidlertid, at der var et behov for udgivelser, der var billigere end de traditionelle linjebøger, i museets kiosk. Fra 1979 begyndte man derfor at udgive en serie hæfter om de enkelte københavnske sporvognslinjer bestående af en kort historisk indledning og en række nyere billeder, der fulgte den givne linje gennem byen. Der begyndtes med linje 10, og derefter fulgte de øvrige linjer i blandet orden, indtil der blev rundet af med linje 7 i 2014. Kun den i 1931 nedlagte linje 17 måtte man undlade, da der var for få billeder fra andet end linjens endestationer. Til gengæld blev der udgivet et billedhæfte med Århus Sporveje i 1984. Derudover er enkelte af hæfterne om de københavnske linjer udgivet i to udgaver.<ref>Svend Christensen og Per Søegaard i Palsbo og Søegaard (1990), s. 55-56, 102.</ref><ref>Christensen og Søegaard (2005), s. 20, 46.</ref><ref name="Christensen 24">Christensen og Søegaard (2015), s. 24, 47</ref> Derudover er enkelte af hæfterne om de københavnske linjer udgivet i to udgaver.<ref name="Referat 2018">[{{Wayback|url=http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/shs/gf2018ref.pdf ''|date=20190729144222|title=Referat af generalforsamlingen i Sporvejshistorisk Selskab den 22. maj 2018''] {{Webarchive|urldf=https:yes}}<//web.archive.org/web/20190729144222/http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/shs/gf2018ref.pdfref><ref>''Nyheder |date=29.fra juliSalgsafdelingen'', 2019BYtrafik }}2/2021, af Jens Ahms. Sporvejsmuseet.dk39.</ref>

Fra 1983 til 1994 blev der udgivet en serie på otte bind om [[Oslos sporveje]], hvor hvert af dem handler om et bestemt selskab eller emne. Serien er skrevet på norsk, hvilket gav nogle udfordringer ved renskrivningen.<ref>Svend Christensen og Per Søegaard i Palsbo og Søegaard (1990), s. 56, 102-103.</ref><ref name="Christensen 2005 21">Christensen og Søegaard (2005), s. 21, 46.</ref> En anden serie i otte bind, ''Elektriske sporvogne i København'', blev udgivet fra 1997 til 2017. Hver bog omhandler omkring hundrede sporvogne med et billede af hver af dem. De første syv bøger dækker alle motorvognene, mens detden sidste omhandler udvalgte bivogne.<ref name="Referat 2018" /><ref name="Christensen 2005 21" /><ref name="Christensen 24" /><ref>[{{Wayback|url=http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/shs/gf2017ref.pdf ''|date=20190729144223|title=Referat af generalforsamlingen i Sporvejshistorisk Selskab den 23. maj 2017''] {{Webarchive|urldf=https://web.archive.org/web/20190729144223/http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/shs/gf2017ref.pdf |date=29. juli 2019 yes}} af Jens Ahm. Sporvejsmuset.dk.</ref> I den blandede afdeling blev der udgivet en bog om Sporvejshistorisk Selskab selv ved foreningens 25 års jubilæum i 1990. I 1993 blev der udgivet erindringsbogen ''Med sporvogn gennem Tyskland - for 40 år siden'' og en bog om Amagerbanen, Københavns Sporveje og NESA's busser og trolleybusser. I 1995 blev det til et hæfte med en vognfortegnelse for Københavns Sporveje og i 1998 til bogen ''Museumsvognene dengang - og nu''. I 2003 blev der udgivet en bog i anledning af Sporvejsmuseets 25 års jubilæum.<ref name="Christensen 2005 22" />

Den primære bogserie gik i stå i en årrække efter udgivelsen af bogen om linje 1 i 1988. I 2000 kunne man dog udgive andet bind om NESA, 23 år efter udgivelsen af det første bind. I 2002 udgaves ''Odense Omnibus - 1923-1952'' i anledning af 50-året for selskabets ophør. I 2004 udgaves ''Scandias hestesporvogne 1870-1893''. Fra 2000 til 2006 blev der desuden udgivet fire bøger med sporvognstegninger og erindringer af John Lundgren. Serien af linjebøger blev genoptaget med linje 19 i 2005 og derefter fulgte linje 17 i 2008 og linje 18 i 2009.<ref>Christensen og Søegaard (2005), s. 20, 45-46.</ref><ref>Christensen og Søegaard (2015), s. 24, 46-47</ref> En bog om linje 13 fulgte med en del forsinkelse i 2018.<ref name="General" /> I 2021 kom en bog om linje 12, der i modsætning til de andre ikke var en sporvognslinje men en hesteomnibuslinje og senere en trolleybuslinje.<ref>''Linie 12-bog er klar'', BYtrafik 6/2021, s. 42.</ref>

Af yderligere blandede udgivelser kom der et hæfte ved Sporvejshistorisk Selskabs 40 års jubilæum i 2005 med hovedvægt på årene 1990-2005 og et tilsvarende hæfte ved 50 års jubilæet i 2015 med årene 2005-2015. I 2005 udgaves desuden ''En sporvognsmands erindringer - fra Københavns Sporveje''. I 2008 udgaves et hæfte med historiske og aktuelle billeder af den nedlagte [[Sjællandske Midtbane]], på hvis tracé Sporvejsmuseet er anlagt. Den hidtil største bog blev udgivet i 2014 i form af ''Københavns Sporvejes busser 1919-74'' på 296 sider i liggende A4-format.<ref>Christensen og Søegaard (2015), s. 24-25, 47</ref> I 2018 blev der udgivet bogen ''Gamle sporvogne'' om to sporvogne, der var blevet restaureret på Sporvejsmuseets filialværksted på Bornholm.<ref name="General" /> I 2019 kom der yderligere to erindringsbøger i form af ''Mit liv med sporvogne'' og ''Fra S-tog til sporvogn''.<ref>{{Wayback|url=http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/presse/201918.htm|date=20200203150313|title=Ny erindringsbog: Et liv med sporvogne|df=yes}}</ref><ref>{{Wayback|url=http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/presse/201919.htm|date=20200203150311|title=En dokumentarist fortæller om S-tog og sporvogne|df=yes}}</ref> I 2021 fulgte endnu en erindringbog, ''Så vidt jeg husker'' af [[Per Vadmand]].<ref>[https://www.sporvejsmuseet.dk/spm/site/spm/spm.php?s=pressemeddelelser_alle&ti=1632168644 ''Så vidt en usædvanlig sporvognsnørd husker''], Sporvejsmuseet.dk, 20. september 2021.</ref>

Af fremtidige udgivelser arbejdes der pr. 20202021 blandt andet på bøger om linje 12 og linje 20, en bog omkøbenhavnske remiser og etog hæfte om de tidligere københavnske sporvogne i [[Alexandria]]. Eten femte bog med sporvognstegninger af John Lundgren og en erindringsbog af [[Per Vadmand]] er også planlagt.<ref name="General 20202021" />

Indholdet var i starten præget af dels interne foreningsmeddelelseforeningsmeddelelser og dels af, at sporvognene i København og andre steder blev erstattet af busser. Dertil kom så artikler om historiske danske sporvejsforhold og om sporveje i udlandet. Fra det andet nummer i 1965 introduceredes desuden den faste rubrik ''Bagperronen'' med aktuelle notitser om kollektiv bytrafik i ind- og udland.<ref name="Nr. 300" /><ref>Palsbo og Søegaard (1990), s. 45-46.</ref> Fra 1973 begyndte anlæggelsen af Sporvejsmuseet at sætte sit præg på bladet. Efter indvielsen i 1978 kom så omtale af museets drift og videre udbygning. Resten af bladet skiftede efterhånden karakter, så der blev lagt mere vægt på den nyere udvikling indenfor kollektiv trafik end på det historiske.<ref>Palsbo og Søegaard (1990), s. 46.</ref> Siden 1979 er der desuden blevet udgivet årsberetninger om det forgangne år på Sporvejsmuseet, først som tillæg til ''BYtrafik'' og fra 1982 som særnumre.<ref name="Palsbo 100" />

2010'ernes mødeemner harvekslede også vekslet. Typiske indslag var og er historiske tilbageblik ved jubilæer, fortællinger om foreningens udlandsrejser og visning af nye og gamle film. Til de faste traditioner hørerhørte fortsat en trafikal årskavalkade i januar og generalforsamlingen i maj. I december var der desuden nogle år julemøde med trafikhistoriske quizzer. Til de nye indslag hørerhørte [[letbane]]byggerierne i Aarhus, Odense og København.<ref>Søren Palsbo i Christensen og Søegaard (2015), s. 10-11.</ref> Derudover erskete der sket eten teknisk udvikling, hvor visning af smalfilm og lysbilleder er blevetblev afløst af visning med computer og [[projektor]].<ref name="Christensen 34">Jørgen Krog i Christensen og Søegaard (2015), s. 34.</ref> Der kommer typisk 40-60 deltagere ved hvert møde, flest ved årskavalkaden og generalforsamlingen.<ref name="General" />

Den første udflugt Sporvejshistorisk Selskab arrangerede for medlemmerne var et besøg hos [[NESA]] i [[Gentofte]] 21. marts 1965. Her var der besøg i remise og administration samt tur med [[trolleybus]]. I de følgende år blev der arrangeret en række ture i København med ældre sporvogne, der stod for udrangering, og sporvognslinjer, der stod for omstilling til busdrift. I nogle tilfælde var det endda med sporvogne, foreningen selv havde købt eller købte. Prisen på turene var typisk 7 kr. pr. deltager i de første år. Turene ebbede dog ud, efterhånden som sporvejsnettet blev mere stormasket og vognparken mere ensartet. Sidste tur med de københavnske sporvogne blev således en med linje 16 5. april 1970, få uger før den blev omstillet til busdrift.<ref>Jens Ahm i Palsbo og Søegaard (1990), s. 28-33.</ref>

I 1991 afholdtes en tur på [[Østbanen]]. I 1992 besøgtes [[Danmarks Jernbanemuseum]] og [[Odense Bytrafik]]s museum og senere på året Ballerup Bybusser i anledning af deres 25 års jubilæum. I 1996 var der udflugt med [[Nærumbanen]]s nye [[regiosprinter]]. I 1999 gjaldt det anlægsarbejderne til [[Københavns Metro]]. I 2003 blev derdet så til tre udflugter. I [[Holbæk]] besøgtes [[Vestsjællands Lokalbaner]]s værksted, i København [[HT Museum]] umiddelbart før det lukkede og i Odense slutteligt Odense Bytrafik og dets museum.<ref>Svend Christensen i Christensen og Søegaard (2005), s. 12-18.</ref> I 2005 kørtes rundt i København med to af Sporvejsmuseets busser, der blev skiltet med forskellige linjer og destinationer undervejs.<ref>Svend Christensen i Christensen og Søegaard (2015), s. 13.</ref> I 2016 var der udflugter til anlæggelsen af [[Aarhus Letbane]] og til Sporvejsmuseets filialværksted på Bornholm.<ref>{{Wayback|url=http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/shs/gf2017ref.pdf|date=20190729144223|title=Referat af generalforsamlingen i Sporvejshistorisk Selskab den 23. maj 2017|df=yes}}</ref>

Fra 2006 er der foretaget tre udlandsrejser hvert år, ofte med besøg i flere byer på de enkelte rejser. På den måde kom man blandt andet rundt i [[Østrig]], [[Letland]] og [[Belgien]] samt [[Tyskland]] i flere omgange. Generelt holdt man sig indenfor Europa, men en undtagelse var dog den hidtil længste tur, der fandt sted til [[San Francisco]] og [[Toronto]] i 2013.<ref>Svend Christensen i Christensen og Søegaard (2015), s. 12-23.</ref> Blandt de senestesenere rejser kan nævnes en forårstur til München, [[Innsbruck]] og [[Augsburg]] med 31 deltagere, en tidlig efterårstur til [[Ostrava]], [[Olomouc]], [[Brno]] og [[Prag]] med 22 deltagere og en sen efterårstur til [[Potsdam]] og [[Brandenburg]] med 50 deltagere, alle i 2018.<ref name="General" /> Fra 2020 medførte coronaviruspandemien til gengæld aflysning af flere rejser.<ref name="General 2021" />

Sporvejshistorisk Selskabs [[regnskab]]er omfatter både foreningen selv og Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Der skelnes mellem de to på både indtægts- og udgiftssiden, men i praksis er der et vist overlap. For eksempel indgår salg af foreningens udgivelser på Sporvejsmuseet i dennes del af regnskabet, mens arvebeløb, der kommer Sporvejsmuseet til gode, går til Sporvejshistorisk Selskab.<ref name="Resultat 20192020">''Resultatopgørelse og Balance 20192020 Sporvejshistorisk Selskab og Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm'', vedlagt BYtrafik 2/20202021.</ref> Sporvejshistorisk Selskab er godkendt som [[Almennyttig organisation|almennyttig forening]] i henhold til [[Ligningsloven]] § 8 A. Det udløser et skattefradrag til personer, der bidrager til foreningen, men betyder også, at foreningen slipper for at betale [[boafgift]] i forbindelse med arv. Det sidste havde ret stor betydning, da man arvede ca. 22 mio. kr. i 2014-2016, og hvor boafgiften på 36,25 % ellers ville have gjort et væsentligt indhug.<ref>''Ved årsskiftet'' af Mikael Lund. BYtrafik 1/2018, s. 3.</ref><ref>[https://skat.dk/skat.aspx?oid=2061734 ''Liste over godkendte foreninger''], skat.dk. Besøgt 2. august 2018.</ref>

I 20192020 havde Sporvejshistorisk Selskab som sådan indtægter for ca. 32,4786 mio. kr. Kontingenter fra medlemmer gav 0,59 mio. kr. MedlemsaktiviteterMedlemsaktiviterer gav kun 0,7203 mio. kr., hovedsageligtda fraudlandsrejserne var aflyst som følge af udlandsrejsercoronaviruspandemien. Salg af bøger og andre udgivelser til medlemmer og andre gav 0,3117 mio. kr. Gaver, tilskud og bidrag fra medlemmer og andre gav 0,2507 mio. kr., mens en arv fra et afdød medlem var på 01,983 mio. kr. Øvrige indtægter, herunder forrentning af anlægskapital og kompensation af moms gav 0,6272 mio. kr.<ref name="Resultat 20192020" />

Der var udgifter for ca. 10,446 mio. kr. Trykning og forsendelse af medlemsbladet ''BYtrafik'' kostede 0,2422 mio. kr. MedlemsaktiviteterMedlemsaktiviteterne kostedevar nede på 0,6705 mio. kr., igen hovedsageligtsom tilfølge af de aflyste udlandsrejser. Salgsafdelingerne havde udgifter for 0,1909 mio. kr., især til produktion af egne varer og køb af andres. Rente- og kapitaludgifter tegnede sig for 0,2322 mio. kr., hvilket især dækkede over renteudgifter til [[Kommunekredit]]. Øvrige udgifter som kontorhold og tjenesterejser kostede 0,1002 mio. kr. Der var ingen lønudgifter, da alle aktive medlemmer arbejder gratis.<ref name="Resultat 20192020" />

Isoleret set havde Sporvejshistorisk Selskab et overskud på ca. 2,03 mio. kr. i 20192020, mens Sporvejsmuseet havde et underskudoverskud på ca. 0,93 mio. kr. Imidlertid dækkede en del Sporvejsmuseets udgifter over lejeudgifter til SHS Ejendomme ApS, hvor den ovenstående konstruktion gav Sporvejshistorisk Selskab penge tilbage. Dertil kom så den nævnte arv. Alt i alt stod foreningen og museet derfor med et overskud på ca. 12,13 mio. kr. Den samlede [[Balance (regnskab)|balance]] var på ca. 4753,69 mio. kr., hvoraf anlægsaktiver stod for ca. 19,8 mio. kr. og kapitalinvesteringer i SHS Ejendomme ApS for ca. 23,7 mio. kr. [[Egenkapital]]en var på ca. 3536,32 mio. kr.<ref name="Resultat 20192020" />

For Sporvejsmuseet blev der gjort tanker om fremtiden ved museets 40 års jubilæum i 2018. Metersporsstrækningen er ved at blive udbygget, så der kommer [[vendesløjfe]]r i begge ender. Det vil muliggøre kørsel med bivogne. For normalsporsstrækningen påtænkes en forlængelse af vigesporet ved Skovkanten og et ekstra spor i sløjfen ved Eilers Eg. På selve museumsområdet skal der køres med trolleybusser, og de første master er sat op til formålet. Remise 1 skal udbygges med et værksted, og der skal etableres en ankomstbygning med kiosk og toiletter.<ref>Christensen og Hørsted, s. 34-35.</ref> Dertil kommer så den løbende restaurering af vogne på både museet og Bornholm.<ref>Krog (20192020), s. 2321-2423.</ref> Endelig er der så en række opmagasinerede vogne, der også gerne skal restaureres, når der bliver tid og råd til det.<ref>Restaureringsplan for sporvogne af Jørgen krog. BYtrafik 2/2017, s. 11-14.</ref>