Index librorum prohibitorum: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Historie: div. edit
Linje 5:
Idéen om en liste over forbudte bøger var ikke en katolsk opfindelse. Efter [[bogtrykkerkunst]]ens opfindelse i 1455 blev det muligt at trykke og sprede [[litteratur]] på en måde og med en hast, der ikke tidligere var set. I en række lande blandt andet [[Frankrig]] opstod der et statsligt bogforbud, der havde til hensigt at regulere og kontruller bogmarkedet såvel politisk som religiøst.
 
I 1515 vedtog [[18. økumeniske koncil|Det femte Laterankoncil]] ([[koncil|kirkemøde]]) princippet med en liste over forbudte bøger, og i 1550erne da den katolske kirke var rystet af den [[protestantisk]]e [[reformation]] etablerede [[Pave Paul IV]] i 1559 det første ''Index Librorum Prohibitorum'', der fortrinsvis rummede værker af [[Martin Luther]] og [[John Calvin]], som den katolske kirke opfattede som [[kætteri|kættersk]]ks materiale. Motivet var at beskytte folk frafor kætteriskkættersk teologi og på den måde verneværne om den sande tro.
 
Indekset rummede også videnskabelige værker, og henimod slutningen af [[middelalder]]en blev en række [[magi]]ske værker og værker om troldomskunst tilføjet, og indekset blev således brugt som et inkvisatoriskinkvisitorisk værktøj.
 
Indekset havde sin storhedstid fra 1559 og 100 år frem, hvor [[Europa]] gennemlevede en ustabil periode trosmæssigt med de store [[religionskrig]]e. Det blev revideret flere gange og den sidste trykte udgave, der udkom i 1948 havde 4000 titler på listen. Op gennem 1800- og 1900-tallet blev indekset dog mere og mere kontroversielt. Ved [[Det første Vatikankoncil]] i 1870 var dets afskaffelse på dagsordnen, men koncilet blev afbrudt på grund af den fransk-tyske krig. Først efter [[Andet Vatikankoncil]] i 1960erne blev listen formelt afskaffet, da stod der 6000 titler på listen.