Vor Frelsers Kirke (Assens Kommune): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
EPO (diskussion | bidrag) {{QA-intro}}, {{wikificering}} |
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Tilføjer vedligeholdelseskategori; kosmetiske ændringer |
||
Linje 2:
{{wikificering}}
Hvordan det kan være, at den hollandskfødte katolske præst Jan Josef Maria Cornelis van Rijckevorsel (1877-1949) i slutningen af 1924 tog bopæl i Assens, er ikke nogetsteds oplyst. I sin lejlighed holdt han gudstjeneste, fast besluttet på, at et sogn skulle oprettes og en kirke skulle bygges.
Alt skete på rekordtid. Pastoren siges at have været i besiddelse af private midler, hvor kom de mange penge ellers så hurtigt fra? Arkitekt Johannes Tidemand-Dal fra Næstved, som netop havde stået for opførelsen af den dérværende Vor Frue Kirke, blev af pastor Rijckevorsel sat til at tegne en kirke osse til Assens. Dagen efter kirkeindvielsen i Næstved blev grundstenen i Assens lagt. Det var den 30. maj 1926. Præcis et år efter, den 29. maj 1927 blev Vor Frelsers Kirke indviet. Sognet blev oprettet som selvstændigt i 1928. Arkitekt Tidemand-Dal byggede siden den katolske Stella Maris Kirke i Nyborg,
Kirken i Assens er opført i røde teglsten med en kamtakket facade og et veldisponeret tårn. Ovenover indgangsdøren står en legemsstor Kristus-figur i sandsten. Klokken, med diameter på 80 cm, støbt af det hollandske klokkestøberi Petit & Fritsen, blev indviet i december 1926. Kirkerummet er ikke stort, 17 x 10 m, men sobert og værdigt. De hvide vægge brydes af
Den mørke bjælkelofts-"hvælving" kan virke lidt trykkende, - i Nyborg blev den disponeret højere, - men den er i sig selv et gedigent, smukt og værdigt element i den lille kirke.
Højaltret, oprindeligt i træ, blev ved en restaurering i anledning af kirkens 10-års jubilæum i 1939 erstattet at det nuværende stenalterbord, hvilende på to svære søjler med brede kapitæler, bærende de seks messinglysestager. Oprindelig har en afstøbning af korpus fra Herlufsholm-altret kronet altret. Den hænger nu i præsteværelset. Det nuværende krucifix i kirken er større og af mere almen og jævn art.
Hvad der mere skete i 1939 vár, at to oprindelige vinduer i korrundingen blev muret til og den oprindelige kommunionsbænk i egetræ og de knap så heldige gips-korsvejsstationer, ligeledes i tunge egetræsrammer, blev fjernet. En kommunionsbænk, dannet af et smedejernsgitter blev i stedet opsat, men osse dén er siden blevet fjernet. Fine korsvejs-kakler i forsigtige farver er siden sat op.
Den i træ smukt udskårne prædikestol, hvilende på en sandstenssokkel, er ligeledes siden blevet fjernet. Selve prædikestolen danner imidlertid
Redemptoristerne, som gennem mange år har betjent kirken, har naturligvis ikke undladt, osse i Assens, at opsætte deres berømte og smukke Maria-nådebillede: "Vor Frue af den stedsevarende hjælp". Montfortkommunitetet, som i 2005 har overtaget ansvaret for Assens, har, som led i deres istandsættelse af kirken, ladet indrette et kapel med dette nådebillede i det tidligere dåbskapel bagest i kirken. Den veldimensionerede sten-døbefont har samtidig fået plads i kirkens midtergang og gør nu tjeneste som kombineret døbefont/vievandskar og minder enhver indtrædende om dåbens nåde og konsekvens.
I de fire nicher står nu statuer af Jomfru Maria, Guds Nådes Moder og Midlerinde, Skt. Josef, Skt. Antonius og Skt. Louis-Marie Grignion de Montfort, den montfortanske ordensfamilies grundlægger (1673-1716).
Siden
[[Kategori:Blindgydesider]]
|