Køge Bugt-planen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
link til Rækkehus |
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Flytter punktum om før fodnote; kosmetiske ændringer |
||
Linje 1:
'''Køge Bugt-planen''' var navnet på en samlet [[dispositionsplan]], som udarbejdedes for delområder i 8 sognekommuner, alle beliggende med forbindelse til [[Køge Bugt]]. Planen udarbejdedes mellem [[1961]] og [[1966]] i henhold til en særlig lov og havde til formål at sikre boligmuligheder blandt andet for de familier, der forventedes at skulle flytte ud fra hovedstaden i forbindelse med de der påtænkte saneringer, der forudsås at mindske antallet af boliger betydeligt. Der var beregnet at skulle bo indtil 150.000 mennesker i planområdet.<ref>Gaardmand, s. 124</ref>
== Baggrund og lovgrundlag ==
Linje 5:
Lovgrundlaget for Køge Bugt-planens udarbejdelse var ''Lov om planlægning af Køge Bugt-området'' (nr. 144 af 17. maj 1961). I henhold til lovens §1 var lovens formål "...''at bistå de kommuner i området langs Køge Bugt, som må forventes at blive omfattet eller berørt af en kommende bydannelse i området, med at tilvejebringe et grundlag for de enkelte kommuners byplanlægning, at samordne byplanlægningen af området med hensyn til dets anvendelse m.v. og at sikre områdets udbygning i en hensigtsmæssig tidsfølge''."<ref>Kaufmann, s. 60</ref>.
Loven fastslog, at der skulle udarbejdes et forslag til [[dispositionsplan]] for området, at planen skulle følges op af de berørte kommuner, at der skulle laves en tidsfølgeplan for udbygningen af såvel statslige som kommunale anlæg, at der kunne ske en overtagelse af detail-byplanlægningen, at staten kunne erhverve arealer til udbygningen og at tvivlsspørgsmål skulle afgøres af [[boligminister]]en med [[Byplannævnet]]s tilslutning.<ref>Gaardmand, s. 123f</ref>
== Byudviklingsplanernes indhold ==
Linje 13:
Hovedideen var, at der langs Køge Bugt skulle udbygges en række bydele på den ene side afgrænset af Køge Bugt, på den anden af en planlagt [[motorvej]]sforbindelse, indbyrdes adskilte af tværgående, grønne friarealer og sammenbundet af en [[S-togsforbindelse]], hvis stoppesteder skulle ligge midt i hvert bydel. [[Industri]] var planlagt udlagt i særskilte områder på den modsatte side af motorvejsforbindelsen i forhold til boligområderne.
Det var forudset, at der i tilknytning til jernbanestationerne skulle sikres arealer til offentlige tjenester og at den tætteste (højeste) bebyggelse skulle samles her, mens stationsfjernere boligområder udlagdes til enfamiliehuse. Der blev lagt vægt på udbygningen af stinet i mere eller mindre grønne korridorer, som sammen med fritidsmulighederne ved Køge Bugt skulle sikre befolkningens muligheder for friluftsliv og rekreation<ref>Gaardmand, s. 124f; Kaufmann, s. 61-63</ref>. Et alsidigt udbud af
Boligbebyggelsen blev differentieret i områder for parcelhuse, [[rækkehus]]e og etagehuse.<ref>Kaufmann, s. 63</ref>
Til disse zonekort hørte en ledsagende tekst, der nøjere begrundede arealudlæggenes omfang, herunder forholdet til anden planlægning (fx. planlagte veje og forsyningsanlæg men tillige naturbeskyttelseshensyn).
| |||