Ludvig Feilberg: Forskelle mellem versioner

'''Ludvig Feilberg''', 1849-1912, dansk [[ingeniør]], [[psykolog]] og [[filosof]]. Feilberg var docent i tegning og jord- og vandbygningslære ved [[Landbohøjskolen]] i København, og var derudover kulturministeriets tilsynshavende ved folkehøjskoler og landbrugshøjskoler. Men hans forfatterskab er især af filosofisk-psykologisk art. Ud fra en [[monisme|monistisk]] opfattelse betragtede han den menneskelige organisme som en arbejdsmaskine, der modtager energi fra omverdenen, fortætter den og afgiver noget af den igen. Den værdifuldeste del af den optagne energi får afløb i sjælelige tilstande, der uden videre forklaring antages at svare til fysiske.<ref>[http://www.denstoredanske.dk/index.php?title=Krop%2C_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologer/Ludvig_Feilberg|Den Store Danske. Gyldendals åbne encyklopædi]</ref>

Ud fra en [[monisme|monistisk]] opfattelse betragtede han den menneskelige organisme som en arbejdsmaskine, der modtager energi fra omverdenen, fortætter den og afgiver noget af den igen. Den værdifuldeste del af den optagne energi får afløb i sjælelige tilstande, der uden videre forklaring antages at svare til fysiske. Karakteristiske titler på nogle af hans værker er ''Om Ligeløb og Kredsning i Sjælelivet'' (1896), ''Om sjælelig Ringhed'' (1899-1902) og ''Om størst Udbytte af Sjælsevner'' (1881). Feilberg beskrev stemninger og følelser på indtrængende måde i en fortrolig og smidig stil, der viser hans evner både som iagttager af det menneskelige sjæleliv og som sprogskabende skribent.<ref>[http://www.denstoredanske.dk/index.php?title=Krop%2C_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologer/Ludvig_Feilberg|Den Store Danske. Gyldendals åbne encyklopædi]</ref>

Feilberg tilhører en særegen dansk tradition for [[livsfilosofi|livsfilosofisk]] overvejelse, som - før ham - omfatter navne som [[Poul Martin Møller]], [[Sibbern|F.C.Sibbern]] og [[Søren Kierkegaard]], og som - efter ham - tæller folk som [[Jakob Knudsen]], [[Vilhelm Grønbech]] og [[Løgstrup|K.E.Løgstrup]].<ref>M.Pahuus. Livsfilosofi - Lykke og lidelse i eksistens og litteratur. Philosophia. 1995 s11.</ref>
Derudover Af har især forfatterer som [[Jacob Paludan]], [[Helge Rode]], [[Henrik Pontoppidan]], [[Martin A. Hansen]] og [[Johannes Smith]] været inspireret af hans skildringer af sjælelig åbenhed, og i nyere tid [[Vagn Lundby]] og [[Pia Tafdrup]], der fxsidstnævnte har fx brugt en af Feilbergs neologismer, ''intetfang'', dvs. uselviskhed ledsaget af en uendelighedsfølelse, som titel på en digtsamling fra 1982.<ref>[http://www.denstoredanske.dk/index.php?title=Krop%2C_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologer/Ludvig_Feilberg|Den Store Danske. Gyldendals åbne encyklopædi]</ref>