Koldinggade

Dette er en artikel med en flertydig titel. Det vil sige en artikel, der alt efter betydning henviser til andre artikler med det egentlige indhold. Hvis du fulgte en henvisning hertil, så gå venligst tilbage og ret henvisningen til at føre til den rigtige artikel. (Se alle artikler, hvis navn begynder med "Koldinggade").

Koldinggade

Både Frederikshavn og København har en gade med dette navn, her drejer det sig om den på Østerbro. Gaden er med indhak ca. 500 meter lang og løber mellem Østerbrogade og Løgstørgade.

Gaden har også en fodgængertunnel, der fører fodgængere sikkert under Østerbrogade. I den anden ende munder den ud i Århus Plads, der består af indhegnet legeplads med træer og buske. Nogle af træerne er angiveligt endnu ældre end hele kvarteret.

Gadens historie

Gaden er navngivet omkring 1904 og tilhører gruppen af gader med navn efter større danske byer.

I 1910’erne lå der en urtekræmmer, Ivar Bøgebjerre, i nr. 6. Odense Tritotagefabrik havde en afdeling her i nr. 9, ved O. Flamand. Borgere beboede gaden, fx opdagelsesbetjent F. Balle i nr. 5, taksatrice Emilie Bruun Jacobsen i nr. 1 og landskabsmaler H.L. Matthiessen (måske dén Hjalmar Matthiessen?)

I midten af 1950’erne, derimod, var der nogen produktion i gaden. Forniklingsfabrikken Miva lå i nr. 30, lige ved siden af skjortefabrikken Skjorta (ved A. Schou). I nr. 14 fandt man Sesam låseservice, Nøglekartoteket og Østerbros låsespecialist E. Sørensen. På femte i nr. 8 var der Dansk Hollandsk Cigarfabrik (ved Oscar Sveistrup Petersen) og akkumulatorfabrikken El-Kraft lå i nr. 10.

Der var også mulighed for at købe tobak, mælk og frugt: i nr. 33 tobakhandler Henry Tofteng, i nr. 35 frugthandler Christian Sørensen og Mejeri R. Madsen i nr. 31.

Davidskirkens børnehave var i nr. 7.

I nr. 5 boede kontorchef S.A. Pharao. Skuespiller Aage Brandt boede tidligere i nr. 7 og Bispebjerg Hospitals Orkester havde en årrække adresse i nr. 25 - på tredje sal!

Nævneværdige bygninger i gaden

Davidskirken er fra 1910. Den er tegnet af Johan Nielsen (1863-1925) og er vellykket, det er ikke let at indpasse en kirkebygning i en gade med høje etageejendomme, men her er alt hvad der skal være: Klokketårn, store vinduer og våbenhus, alt sammen på forholdsvis lidt plads. Der er dog også et lille indhak i gaden, som gør at kirkerummet kan få lys ind fra højre og samme indhak har også givet plads til en skyggefuld svalegang, der er groet til med slyngplanter.

Kirken er i røde mursten og visse nationalromantiske træk, som går igen i kirkerummet: Træloftet er naturfarvet og i én stor flot tøndebue, hvor trækbåndene har fået små bemalede rosetter på, i en middelalderlig stil som også ses i Københavns Rådhus.

Nr. 4 er fra 1956 og i røde mursten. Bemærk de fine firtakkede stjerner i betonen ved karnapperne. Nr. 1-5 og 7-9 er fra 1905 og tydeligvis af samme bygherre, men bemærk hvor fint varieret de selvsamme former, stukker og jerngitre er anvendt. Mest iøjenfaldende er dog at det første hus er gråt i gråt, mens det andet er hvidt og lyserødt, hvilket giver en ganske appetitlig udgave af konditorarkitektur. Mellem de to bygninger er der et mindre indhak i gaden, hvor der er blevet plads til en lille have med træer og bænke. Endemuren er fint pudset og har endda fået pynt på: Pilastre og buer.

Ved nr. 21 og hjørnet af Randersgade ligger Thai Take Away i en tidligere købmandsbutik: Turkise fliser i facaden og solblegede Premier Is bjørne vidner om en svunden tid.

Nr. 23-39 er opført i 1913 i røde mursten og er gode og typiske eksempler på københavnerboliger fra den tid, nr. 23-25 og 37-39 har fået spidsbuer over trappeopgangenes øverste vinduer.

Nr. 26 er fra 1904 og er også ganske typisk for tiden, men hoveddøren er i særklasse. Prøjsisk blå med guldfarvede rosetter på, facetslebne ruder og et yndigt ovalt dørhåndtag i messing.

Kilder

Arkivøsen 19. aug 2011, 11:13 (CEST)