Frederikshavn

havneby i Nordjylland
Disambig bordered fade.svg Denne artikel handler om selve byen Frederikshavn. Ordet Frederikshavn bruges ofte også som en kort betegnelse for Frederikshavn Kommune.

Frederikshavn, der tidligere hed Fladstrand (på latin "Ora Plana"), er den største by i Frederikshavn Kommune og Vendsyssels næststørste med 22.862 indbyggere (2021)[1]. Byen er beliggende i Region Nordjylland ud til Kattegat på østkysten af den Nørrejyske Ø. Frederikshavn er opkaldt efter Kong Frederik 6. og fik købstadsrettigheder i 1818. Efter kommunalreformen 2007 blev Sæby Kommune og Skagen Kommune lagt under den nye Frederikshavn Kommune.

Frederikshavn
Byvåben Kirke
Coat of arms of Frederikshavn.svg Fred2 2005 ubt.jpeg
Wiki-NordreSkanse.jpg
Nordre Skanse
Overblik
Land Danmark Danmark
Borgmester Birgit S. Hansen (fra 2014) Rediger på Wikidata
Region Region Nordjylland
Kommune Frederikshavn Kommune
Postnr. 9900 Frederikshavn
Demografi
Fr.havn by 22.862[1] (2021)
Kommune 59.039[1] (2021)
 - Areal 648,6 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.frederikshavn.dk
Oversigtskort
Gågaden

Næringslivet i Frederikshavn har traditionelt vært centreret omkring fiskeri og havnevirksomhed. I dag er den en en vigtig færge-by med forbindelser til Oslo og Göteborg. Byen har også et større sygehus, marinebase og tekniske skoler tilknyttet maritime fag.

LandskabetRediger

 
Udsigt over Frederikshavn

Frederikshavn ligger i et morænelandskab, der blev skabt af ismasserne i den seneste istid for 14.000 år siden. Syd for byen rejser Pikkerbakken og Øksnebjerg sig med dybe smeltevandskløfter. Vest for Frederikshavn finder man et kuperet landskab med skove, enge, dale og agerland, og mod nord er landskabet fladt med strandenge, moser og agerland. Mod øst ligger øgruppen Hirsholmene og Deget i Kattegat.

HistorieRediger

  Uddybende artikel: Frederikshavns historie

Der har boet mennesker i området ved Frederikshavn i mange tusinde år. Man har arkæologiske fund fra stenalder til vikingetid. I landskabet rundt om byen findes der levn fra disse mennesker i form af talrige gravhøje, langdysser og jernaldergrave.

RenæssancenRediger

Stedet hed tidligere Fladstrand eller Fladestrand efter sin beliggenhed og Flade Sogn, hvortil det hørte. Det var oprindeligt en lille landsby og et fiskerleje, som efterhånden voksede op ved sit rige fiskeri og sin handel. Første gang, Fladstrand nævnes, er formentlig 1572 [2], da det omtales som et sted, hvor der indføres meget tysk øl og andre drikkevarer. Den var tillige et meget benyttet overfartssted til Norge.

Allerede Frederik III lod anlægge Nordre Skanse nord for byen til beskyttelse for havnen. Havnen "havde 4 Batterier" (senere blev den opkaldt efter generalmajor, regimentschef Adam Ludvig Moltke, død 1810, som havde forestået de første anlæg af havnen).

 
Krudttårnet - en del af Fladstrand Fæstning bygget i 1686-1690. Tårnet blev i 1975 flyttet 270 meter fra dets oprindelige ståsted

Under enevældenRediger

Citadellet Fladstrand blev anlagt 1687 lige sydvest for havnen under ledelse af oberst Anton Coucheron (død 1689). Det bestod af det endnu stående Krudttårnet, der var omgivet af en mur, hvori der var en fæstningsport. Omtrent samtidig anlagdes Søndre Skanse lidt syd for byen. Før 1687 havde en kommando fra skansen ved Hals gjort tjeneste i Nordre Skanse, men citadellet fik da sin egen kommandant og besætning, og kommandantboligen var først ved "det runde tårn", senere i Hornværket.

Omtrent på samme tid, i 1686 fik byen tilladelse til at opføre sin egen kirke, især ved medvirkning af viceadmiral Iver Hoppe og tolder og overkirurg på flåden Peder Visberg [3], og den blev anneks til Flade Kirke fra 1696 indtil 1812, da den fik sin egen præst. Siden forordningen af 31. december 1700 måtte byen svare konsumtion og havde desuden andre byrder til fælles med købstæderne. Længe var den dog kun en lille by: i 1684 havde den 12 huse med 2¾ tønde hartkorn. Byen og dens grund hørte tidligere til Bangsbo, Lengsholm og Knivholt; i 1748 solgte Mette Bille, kancellir Hans Lorents Arenfeldts enke, byen til "Indvaaner i Fladstrand" Peder Hansen Høyer for omkring 4.000 rigsdaler, og han solgte den igen i 1775 for 5.000 rigsdaler til Johs. Andersen Glerup, tidligere ejer af Eget i Skærum Sogn, som nogle år efter udstedte skøder til 42 beboere af Fladstrand, tidligere fæstere. År 1730 brændte 10 huse. I 1769 havde byen 525 indbyggere.

Fæstningsværkerne blev løbende udviklet: i 1712 blev de udvidet lidt nord for citadellet Hornværket med bastioner og grave, samt et batteri på holmen Deget omtrent 4.000 alen nordøst for havnen.

I 1764 solgtes kommandørboligen tillige med proviantforvalterens hus, materialgården og bageriet (det sidste havde tidligere ligget i byen, men brændte 1730) til den ovennævnte Peder Høyer, som lod dem til dels nedrive. Samme år solgtes bygningen i Nordre Skanse til kaptajn Müllertz.

Frederikshavn blev først købstad og fik sit nuværende navn den 25. september 1818.[4]

1812—43 var Hirsholmene anneks til kirken.

Fæstningen blev dog ved at bestå indtil 1864; citadellet og en stor del af Hornværket blev afgivet til havnen. Fæstningsporten blev nedbrudt i 1892.

Den tidlige industrialiseringRediger

Først ved midten af det 19. århundrede begyndte byen at vokse på grund af havneanlægget, og senere bidrog jernbanernes anlæg til byens udvikling. Byen fik sit våben approberet den 1. april 1898.

Frederikshavn havde omkring 1900 årlig 3 markeder: 1 i april med kreaturer, 1 i september med kvæg, heste og får og 1 i oktober med kvæg og får. Det var torvedag hver onsdag og lørdag.[5]

Af fabrikker og industrielle anlæg havde byen omkring midten af 1800-tallet: 1 bogtrykkeri, 2 teglbrænderier, 2 kalkværker og 1 cigarfabrik.[6] Af fabrikker og industrier havde byen i 1872: 1 bogtrykkeri, 1 teglbrænderi, 3 kalkværker, 2 tobaksfabrikker, 1 garveri og 1 skibsværft, der beskæftigede 40-50 arbejdere, dog fortrinsvis ved reparantioner.[7] Af fabrikker og industrielle anlæg havde byen omkring århundredeskiftet: 1 jernstøberi og maskinfabrik (omkring 80 arbejdere, oprettet til aktieselskab 1898, aktiekapital 225.000 kr.), 3 skibsværfter (1898 byggedes i byen 14 sejlskibe på 276 ton), 1 kalkværk, 1 tobaksfabrik, 1 garveri, 2 hvidtølsbryggerier, 2 mineralvandsfabrikker, 1 eksportslagteri, 1 savskæreri og 2 bogtrykkerier..[5]

I Frederikshavn blev udgivet to aviser: "Frederikshavns Avis" og "Frederikshavns Folkeblad" (også "Sæby Avis" (eller "Dronninglund Herreds Avis") og "Sæby Folkeblad" blev udgivet i Frederikshavn).[5]

Frederikshavns befolkning var stigende i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet: 1.374 i 1850, 1.467 i 1855, 1.843 i 1860, 2.133 i 1870, 2.891 i 1880, 4.848 i 1890, 6.538 i 1901, 7.176 i 1906 og 7.916 i 1911.[8]

År 1850 1855 1860 1870 1880 1890 1901 1906 1911
Frederikshavn 1.374 1.467 1.843 2.133 2.891 4.848 6.538 7.176 7.917

Efter næringsveje fordeltes folkemængden 1890 i følgende grupper, omfattende både forsørgere og forsørgede: 658 levede af immateriel virksomhed, 1.470 af industri, 980 af handel, 454 af skibsfart, 396 af fiskeri, 105 af jordbrug, 11 af gartneri, 651 af forskellig daglejervirksomhed, 62 af deres midler, 54 nød almisse, og 7 var i fængsel.[9] Ifølge en opgørelse i 1906 var indbyggertallet 7.176, heraf ernærede 391 sig ved immateriel virksomhed, 140 ved landbrug, skovbrug og mejeridrift, 767 ved fiskeri, 2.743 ved håndværk og industri, 1.382 ved handel med mere, 1.301 ved samfærdsel, 251 var aftægtsfolk, 128 levede af offentlig understøttelse og 73 af anden eller uangiven virksomhed.[10]

Gennem mellemkrigstiden var Frederikshavns indbyggertal voksende: i 1921 9.411[11], i 1925 9.650[12], i 1930 9.882[13], i 1935 10.500[14], i 1940 15.275 indbyggere. Den fremadskridende forstadsudvikling i Flade-Gærum Kommune blev indlemmet i købstaden fra. 1. april 1939.[15]

År 1916 1921 1925 1930 1935 1940
Frederikshavn købstad 8.532 9.411 9.650 9.882 10.500 15.275
Bangsbostrand, Båderne og Nyholmstrand i Flade Sogn 1.726 1.838 2.101 2.047 2.291 -
Øster Flade by i Flade Sogn 694 801 1.202 1.054 1.330 -
Frederikshavn med forstæder 10.952 12.050 12.953 12.983 14.931 14.121

Ved folketællingen i 1930 havde Frederikshavn 9.882 indbyggere, heraf ernærede 612 sig ved immateriel virksomhed, 3.771 ved håndværk og industri, 1.506 ved handel mm, 1.305 ved samfærdsel, 931 ved landbrug, skovbrug og fiskeri, 793 ved husgerning, 845 var ude af erhverv og 119 havde ikke oplyst indkomstkilde.[16]

Næringsveje[17] Landbrug
m.v.
Håndværk,
industri
Handel og
omsætning
Transport Immateriel
virksomhed
Hus-
gerning
Ude af
erhverv
Uangivet I alt
Fredeikshavn købstad 931 3.771 1.506 1.305 612 793 845 119 9.882
Bangsbrostrand, Båderne og Nyholmsstrand i Flade-Gærum Sogn 493 875 115 113 31 196 220 4 2.047
Øster Flade by i Flade-Gærum Sogn 88 478 94 175 20 90 96 13 1.054
Frederikshavn med forstæder 1.512 5.124 1.715 1.593 663 1.079 1.161 136 12.983

Under anden verdenskrig var byen en del af tyskernes Atlantvold, og havde status af forsvarsområde, Verteidigungsbereich. Der var kun fire områder med en sådan status i Danmark under besættelsen. De tre andre var Hanstholm, Esbjerg og Aalborg.

Efter 2. verdenskrig fortsatte Frederikshavn sin befolkningsvækst. I 1945 boede der 16.827 indbyggere i købstaden, i 1950 18.394 indbyggere, i 1955 20.018 indbyggere, i 1960 22.522 indbyggere[18] og i 1965 24.379 indbyggere.[19]

Byudviklingen bevirkede, at der blev nedsat et byudviklingsudvalg, som udarbejdede en byudviklingsplan for Frederikshavn-egnen omfattende både købstaden og omgivende landsogne.[20]

Frederikshavns gunstige besejlingsforhold med en naturhavn og en ankerplads beliggende i læ af øgruppen Hirsholmene og Deget, de mange smårev og nærheden til Sverige og Norge har haft betydning for byens økonomiske, politiske og militære historie.

Havnen har traditionelt været byens økonomiske omdrejningspunkt med fiskeri og værftsindustri. Men efter krisen i både fiskeriet og for værfterne op gennem 1980'erne, har byen formået at gå fra værftsby til værtsby. Man har satset på investeringer i byggerier og andre erhvervsrettede aktiviteter, der kan sikre byens fremtid. Man har valgt at sikre tre kerneområder, som anses for vigtige for byens udvikling – det er erhverv, turisme og bosætning.

Borgmestre i Frederikshavn siden 1870Rediger

Frederikshavn har haft 19 borgmestre siden 1870. Enkelte har som bykonger siddet i mange år, mens andre kun har fået en enkelt mandatperiode. Listen over borgmestre i Frederikshavn og deres tiltrædelsesår ser sådan ud:

Havne i FrederikshavnRediger

 
Frederikshavn Havn
 
Holger Drachmann, Marine med sejlskibe under indsejling til Frederikshavn Havn, 1902

I Frederikshavn finder man følgende havne ordnet efter placering fra nord til syd:

  • Rønnerhavn er en lystbåde, jolle- og fritidsfiskerihavn, der er omkranset af 78 røde træhuse. Der er naturlegeplads, samt restaurant.
  • Frederikshavn Havn er en erhvervs- og trafikhavn der omfatter færgehavn, fragthavn og serviceindustri. På havneområdet opererer cirka 100 private virksomheder. Havnen har ca. 4.500 årlige skibsanløb, heraf 3.900 færgeanløb med 1,8 mio. passagerer, 350.000 personbiler, 168.000 lastbilenheder, 2.500 busser og en samlet godsmængde på 2,45 mio. tons.
 
Flådebasen
  • Flådestation FrederikshavnSøværnets fysiske rammer for bl.a. OPLOG FRH
  • Frederikshavn Marina er en søsportshavn med, servicebygning, klubhus med sejlerstue for gæstesejlere, udsigtsbroer med grillpladser, 8 ton kran, tømningsanlæg for kemiske toiletter, 24 timers parkering for campingvogne og trådløst internet. Der er også en restaurant på havneområdet.
  • Neppens Havn ved Bangsbostrand er en lystbådehavn. Det er foreningen Neppens Havns Venner, der står for driften. Havnen har en langtidskontrakt med Frederikshavn Fiskeriforening mod at man står for vedligeholdelsen.

Det har i flere generationer været en tradition for mange at have sin egen jolle eller båd i Frederikshavn, og der er en helt speciel stemning i de små jollehavne, hvor der er aktivitet hele året med pasning af båd og fiskegarn samt besøgende sejlere fra hele Skandinavien.

Skole og uddannelseRediger

Frederikshavn kommune er inddelt i 11 skoledistrikter med tilhørende skoler.

FolkeskolerRediger

 
Nordstjerneskolen
  • Bangsbostrandskolen har ca. 670 elever fra 0 – 9 årgang.
  • Ravnshøjskolen har ca. 190 elever fra 0-9.
  • Gærumskolen har ca. 75 elever fra 0-6
  • Nordstjerneskolen har ca. 844 elever fra 0-9.
  • Frydenstrandskolen har ca. 733 elever fra 0-9.

Andre skolerRediger

  • Frederikshavn Ungdomsskole har til unge mellem 12 og 18 år et udbud af fritidsaktiviteter. Ungdomsskolen samarbejder med de unge, at der skabes rammerne for et aktivt ungdomsmiljø.
  • Frederikshavn kommunale Musikskole har musikundervisning for børn, unge og voksne i Det Musiske Hus i Frederikshavn, på Kappelborg i Skagen, Manegen i Sæby eller decentralt på folkeskolerne i kommunen.
  • Heldagsskolen i Frederikshavn er en specialskole, hvor eleverne bliver visiteret til Heldagsskolen for et år ad gangen. Skolen har ca. 34 elever.
  • Privatskolen i Frederikshavn har børnehaveklasse til og med 6. klasse, 7.-9. klasse og en 10. klasse.
  • Frederikshavn Friskole har ca. 140 elever fordelt på 0. – 9.klassetrin.

Ungdomsuddannelser og andre uddannelserRediger

Erhverv og handelRediger

 
Nye tider - nyt bylogo.

Frederikshavn har gennem årene ændret sin erhvervsprofil og er gået fra at være et traditionelt fiskersamfund til et højteknologisk kommunikationssamfund med fremstillingsvirksomheder, der stiller krav til en veluddannet og specialiseret arbejdskraft.

Byens største arbejdspladser er:

Turismen er blevet en betydelig indtægtskilde for byen. Byen har derfor gode og varierede indkøbsmuligheder med flere supermarkeder og varehuse.

Fra 1853 til 1971 eksisterede Laages Boghandel, der blev etableret af Michael Vogelius i forbindelse med grundlæggelsen af Frederikshavns Avis.

Transport og kommunikationRediger

Frederikshavn har færgeforbindelser til Norge og Sverige flere gange dagligt. Der er godt 30 minutters bilkørsel til Aalborg Lufthavn (ved Nørresundby).

Fra Frederikshavn Station er der mod nord daglige togafgange til Skagen og mod syd kører man på den østjyske længdebane, først mod vest til Hjørring, og derefter sydpå mod Aalborg, Århus og København.

Lokalområdet er dækket ind af et rutebilnet, som forbinder Frederikshavn med de omkringliggende bysamfund. I Frederikshavn er bydelene samlet af bybusnettet.

Europavej E45 udgår fra Frederikshavn, og med den er der direkte motorvejsforbindelse fra Vangen til hele kontinentaleuropa. Den del af motorvejen, som går fra Vangen til Vodskov nord for Nørresundby benævnes Frederikshavnmotorvejen[21].

Kultur og fritidRediger

 
Arena Nord

Som i andre havnebyer finder man et bredt udvalg af restauranter og beværtninger i Frederikshavn, ligesom der findes spillesteder med levende musik. Hele året kan man opleve gademusikanter på byens strøg i centrum. Frederikshavn Teaterforening henter hvert år en bred vifte af turnerende teaterforestillinger til byen.

Musik, bio og teaterRediger

Arena Nord er et kultur-, konference- og sportscenter med over 15.000 m² fordelt på fem haller. Arenaen kan huse op til 4.000 tilskuere til koncerter, 2.500 tilskuere til sportsbegivenheder og mere end 1.800 siddende konference deltagere.

Det Musiske Hus på Rådhuspladsen er et selvejende kulturhus i fusion med Arena Nord. Huset har mange kulturarrangementer som turnerende teater, koncerter, stand-up og foredrag. Stedet har to sale med plads til henholdsvis 450 og 150 personer.

  • ROMITEA er en forening, som er et resultat af 3 foreninger, der har valgt at slå sig sammen i 2016. De foreninger der slog sig sammen var: Frederikshavn Amatørscene, Eventyret på Knivholt og Frederikshavn Rollespil.

Foreningen beskæftiger sig med teater, middelalder og rollespils verden.

  • Musikforeningen Underground i Skippergade er et forum for den rytmiske amatørmusik.
  • Palads Teatreti Danmarksgade er byens biograf med tre sale.

Arrangementer og begivenhederRediger

  • Blomsterfestivalen – stor messe og udstilling i Bangsbostrand Botanisk Have
  • Cup No. 1 – international fodboldturnering for unge
  • Frederikshavn Bluesfestival – bluesfestival som tidligere bl.a. har budt på Gary Moore, Johnny Winter og Peter Green
  • Havnefesten – årlig fest på havnen for byen med markedsboder, dans og servering
  • Knivtræf – nordisk træf for knivsmede med åbne knivsmedier og demonstration
  • Koncert på Knivholt – traditionsrig årlig koncert med deltagelse af bl.a. Lars Lilholt Band
  • Lysfestivalen – årlig festival, hvor udvalgte bygninger i byen illumineres
  • Open by night – byfest arrangeret af den lokale handelsstandsforening
  • Rockparty – 2 dages rockfestival ved Knivholt
  • Rødspætte Cup – skandinavisk håndboldturnering for unge
  • Tordenskjolddagene – historisk byfest og show, der hylder områdets maritime historie ved at iscenesætte levende fortællinger om Tordenskjold og Fladstrand

Aviser, nyheder etc.Rediger

Kanal Frederikshavn – nyhedsportal på internettet

Kirker og trossamfundRediger

 
Frederikshavn kirke blev bygget 1890-1892

Som i andre gamle fiskerbyer har religion altid været en naturlig del af hverdagen i Frederikshavn. Blandt Frederikshavn kommunes ældste eksisterende bygninger finder man derfor kirkerne. Der findes 5 middelalderkirker opført i tidsrummet 1150-1250: Skærum Kirke anses for at være den ældste, mens Flade Kirke, Gærum Kirke, Åsted kirke og Elling Kirke er bygget i tiden efter 1200.

Hirsholmenes kirke opførtes omkring 1640 på foranledning af Bangsbos daværende ejer Otto Skeel. Indtil da havde Hirsholmene hørt under Elling Sogn, men utilfredshed med præsten gjorde, at der blev bygget en kirke på Hirsholmene, der samtidigt fik sit eget sogn.

Fladstrand Kirke blev opført 1688-1690 af mursten og bindingsværk, som senere er blevet erstattet af fuld mur. Der findes epitafier i kirken og indmurede ligsten og mindetavler. Kirkegården omfatter en større krigskirkegård med flygtningegrave samt britiske og tyske krigsgrave fra 2. verdenskrig.

Frederikshavn Kirke er bygget i 1890-1892 i romansk stil med Domkirken i Aachen som forbillede, og står med sin skarpe profil som et af byens vartegn. Kirken er bygget i sandsten, og har en altertavle af skagensmaleren Michael Ancher. Der er en døbefont udhugget i ét stykke hvidt marmor og en prædikestol af udskåret eg. Kirken rummer næsten 1100 siddende besøgende. Klokkespillet består af 24 klokker.

Men der er flere kirker i byen og omegnen.

Museer og udstillinger =Rediger

 
Krudttårnet er i dag hjemsted for et militærhistorisk museum

Frederikshavn har mange kulturelle og historiske institutioner, der på forskellig vis fortæller byens historie, og beskriver den kultur, der er speciel for byen:

  • Krudttårnsmuseet martellotårnet bygget 1686-1690 i 3 stokværk. Museet viser Fladstrands og havnens historie
  • Bangsbo Fort med Bunkermuseet og Niels Juels Kanoner – Et fæstningsanlæg, der blev bygget af den tyske besættelsesmagt, og indeholder 69 forskellige typer bunkere og 4 kanoner fra artilleriskibet Niels Juel
  • Bangsbo Museum – Museet rummer bl.a. Ellingåskibet fra 1163 og Det Jyske Modstandsmuseum, en permanent udstilling om 2. verdenskrig
  • Frederikshavn Stadsarkiv – Arkivet er byens hukommelse og har til opgave at indsamle og bevare dokumenter af historisk interesse. Derudover laver arkivet udstillinger i Det Kreative Rum på Rådhusets borgertorv
  • Boolsens Stenhave – stor samling af brugssten
  • Frederikshavn Kirke – Sandstenskirke i romansk stil med altertavle af Michael Ancher
  • Frederikshavn Kunstmuseum – Et specialmuseum for kunst på papir, der bl.a. rummer 250.000 grafiske arbejder, og er Nordens eneste museum for ekslibriskunst
  • Knivholt herregård – Gården viser en klædedragtudstilling
  • Museet Sognefogedgården - kan med sikkerhed dateres tilbage til 1713. En gammel parrallelgård. Det eneste sted i Frederikshavn, hvor kan se hvordan befolkningen i området boede omkring 1900-1940. Drevet af frivillige på en levende og autentisk måde. Se mere på www.sognefogedgården.dk

Herregårde ved FrederikshavnRediger

Efter danske forhold findes der usædvanlig mange herregårde på egnen. Som en af de få kommuner i Danmark findes der hele syv herregårde i og omkring Frederikshavn:

'

 
Bangsbo Hovedgård

Desuden har følgende gårde været herregårde i perioder:

SeværdighederRediger

 
Fiskerklyngen
 
Cloostårnet

Frederikshavn ligger i et meget varieret landskab med kyst og strand, bakker og smeltevandskløfter samt skov og eng. En række af området attraktioner og rekreative områder inkluderer:

  • Krudttårnet er den sidste rest af Fladstrand Fæstning, der blev opført i 1686-1690 for at beskytte ankerpladsen ud for det daværende fiskerleje, der lå hvor Frederikshavn nu ligger. Tårnet er i dag hjemsted for et militærhistorisk museum og tjener samtidig som Frederikshavns vartegn.
  • Bangsbo Botaniske Have – lokal botanisk have
  • Bangsbo DyreparkIndhegnet skov og eng med naturlegeplads og fritgående dådyr og krondyr.
  • Bangsbo FortTysk opført bunkerfort under 2. verdenskrig. Siden i Dansk tjeneste indtil 1964. Museum på stedet
  • CloostårnetEt 60 m højt udsigtstårn med udsigt over det meste af Vendsyssel
  • Fiskerklyngen er Frederikshavns ældste bebyggelse med brostensbelagte gader og tidstypiske fiskerhuse fra 1800-tallet til 1900-tallet med gule mure, stokroser og røde tage
  • HirsholmeneDanmarks nordligste øgruppe kan nås med postbåden fra Frederikshavn Havn
  • Jernalderkældrene er syv stenbyggede kælderanlæg til opbevaring fra slutningen af den keltiske jernalder. Blandt de ældste fund er jernalderkældrene ved gården Løgten. Lignende stenbyggede kælderanlæg er fundet ved udgravninger omkring Frederikshavn bl.a. ved Donbæk, ved Bækmoien og ved Dalgård nær Tolne og Grønhede. Man kender ikke disse kældres funktion, men formoder, de har tjent som forråds- og opbevaringsrum.
  • Jættestuen BlakshøjOldtidsminde fra 4. årtusinde f.Kr. 10 kilometer sydvest for Frederikshavn.
  • Katsig BakkerKuperet lyng- og skovområde ca. 15 kilometer vest for Frederikshavn
  • Kennedyparken er en park med en lille sø bag gymnasiet med ænder og fugle og anlagte beder med blomster, planter og agaver.
  • Kigud121 meter høj bakke ved Gærum med en kæmpehøj på toppen. Kigud er udsigtpunktet øverst på Studebakken
  • Palmestranden er Danmarks eneste palmestrand, med ægte palmer, beliggende på Nordstranden. Palmerne overvintrer i kommunens drivhuse, men hvert år i maj vender de tilbage på stranden. Nordstrand har bådehavn og restaurant
  • PikkerbakkenEn 3 kilometer lang og 71 meter høj kystskrænt syd for byen
  • PlantagenBypark med scene, fuglevolierer, sø og legeplads beliggende med Fladstrand Kirke som nabo
  • VandværksskovenSkovområde og arboret med bl.a. omkring 100 forskellige træarter, der normalt ikke er tilpasset det nordiske klima
  • Øksnebjerg95 m højt punkt i et kuperet tærren
  • Åsted ÅdalFredet område på 136 ha med et rigt dyre- og fugleliv

Sport og idrætRediger

Frederikshavn har et aktivt sports og idrætsliv med ishockey, damehåndbold og floorball som hovedattraktionerne. Tidligere har byen også gjort sig gældende indenfor brydning, bueskydning og fodbold. Frederikshavn råder over gode sportsfaciliteter med stadion, ishockeyhal, golfbane og Arena Nord – den store multiarena fra 2003.

Da Danmark var vært for EM i fodbold for kvinder 1991, blev den ene af semifinalerne spillet i Frederikshavn. I 2007 blev VM i floorball for kvinder afviklet i Frederikshavn. Det danske landshold opnåede ved den lejlighed en 6. plads.

Frederikshavn er en traditionsrig by inden for brevduesporten, og har således hele tre foreninger, der deltager i flyvninger fra ind- og udland. Blandt de mest kendte i sporten bør nævnes den legendariske Emil Pilgård, der i sin levetid tilhørte den ypperste elite i Danmark.[kilde mangler]

Foreninger og organisationerRediger

Havnen og havet har altid været livsnerven i Frederikshavn, og der findes i byen foreninger, der arbejder på at samle og videreformidle dens historie:

Offentlige skulpturerRediger

Frederikshavn er rigt udsmykket af både lokale og nationale kunstnere og skulptører, og som en del af arkitekturen finder man mange spændende udsmykninger i husenes facader i gaderne omkring centrum. Flere af byens bygninger er illumineret, så de om aftenen og natten fremstår som monumentale kunstværker. Byens centrum, Fisketorvet, er et eksempel på, hvordan tradition og fornyelse har skabt et torv, der skifter karakter med døgnets rytme.

Skulpturer i by og omegnRediger

Forskellige steder i byen og omegnen findes flere skulpturer og stenhuggerarbejder, bl.a.:

  • Bolten – skulptur i Danmarksgade udført i 1986 af Per Neble (f. 1937)
  • Boolsens Stenhave – Have ved Bangsbo Museum, der rummer ca. et tusinde menneskeforarbejdede sten fra det 3. årtusinde f.Kr. til midten af 1900-tallet
  • Brysterne – Fem kuppelformede brostensskulpturer med springende vand beliggende ved Rådhusstrædet
  • Fiskerne – En stenskulptur ved Langerak på havnen af Hans W. Larsen (18861984)
  • Frihedsmonumentet – Granitrelief af Sven Bovin (19152000) ved Frederikshavn Kirke.
  • Lodstorvet – Skabt af Flemming Johansen, med udsmykning der henter sin inspiration i det maritime miljø
  • Løvebrønden – Brønd ved Bangsbo Museum med statue lavet af Thorvald Bindesbøll
  • Mindesmærket for isbådsulykken ved Frederikshavn 26. februar 1956 – rejst ved Frederikshavn Kirke til minde om fire marinere, der døde under redningsaktionen af fire drenge, der var gået ud på isen.
  • SparegrisGranitstenskulptur i Søndergade der lavet af den lokale kunstner Sven Bovin
  • Steler – 22 skulpturer, steler, af Poul Erland (f. 1937), placeret parvist i gågaden
  • Stenaldermand opfinder hjulet – Granitmonument i Tordenskjoldsgade fra 1981 af Sven Bovin
  • StenbiderfontænenFontæne med springvand på Nytorv lavet af Sven Bovin
  • Stjernefuglen – skulptur ved Nørregade lavet 1978 af den lokale kunstner Erik Skjoldborg (1940-1997)
  • Tordenskjold – En statue fra 1990 af Poul Erland på Fisketorvet der viser Tordenskjold
  • Tubablæseren – Bronzestatue ved Rådhus Stræde af Arne Ranslet (f. 1931)
  • Vinden – Skulptur i Rimmensgade lavet af Freddy Fræk (f. 1935)

Gallerier etc.Rediger

Der findes i byen et antal gallerier og kunsthåndværkere f.eks.:

  • Dot Keramik – Åbent arbejdende kunsthåndværkerværksted hvor der fremstilles keramik og blomsterdekorationer
  • Galleri Marta – Et galleri med udstilling af stentøjskeramik af Marta Nørgaard Jørgensen
  • Galleri 7 – Galleri med malerier, akvareller, keramik og glaskunst
  • Glasværkstedet Birgit Van – Arbejdende værksted med galleri og butik,
  • Malurt – café og galleri med skulpturer af Erik Skjoldborg (1940-1997)
  • Ramme Galleriet – Galleri med ny og gammel kunst bl.a. et udvalg af COBRA-kunst
  • Rikke Pape – Åbent arbejdende værksted med kunsthåndværk og brugskunst

Sundhed og sygehuseRediger

Frederikshavn Sygehus (tidl. Frederikshavn-Skagen Sygehus og endnu tidl. Frederikshavn Kommunehospital) er en større sygehusmatrikel under Sygehus Vendsyssel. Sygehuset har medicinske funktioner og foretager en række ortopædkirurgiske, kirurgiske og gynækologiske operationer.

Psykiatrien i Region Nordjylland har desuden en psykiatrisk afdeling i Frederikshavn.

Frederikshavn Sygehus havde indtil 2007 skadestue på sygehuset, men pga. effektivisering blev denne afdeling nedlagt, og nu benyttes i stedet for Fælles Akut Modtagelsen (FAM) på Hjørring Centralsygehus. Der er dog stadig tilknyttet lægevagt på sygehuset i aften- og nattetimerne.

Der er tilknyttet en Paramediciner (spec.udd. ambulancebehandler) fra Falcks Redningskorps i Frederikshavn, som har sin daglige gang på sygehuset i dagtimerne, hvor denne hjælper sygeplejepersonalet, og herfra sygehuset, rykker paramedicinerbilen ud i dagtimerene.

Venskabsbyer, anno 2008Rediger

  Hovedartikel: Venskabsbyer i Danmark.

Kendte frederikshavnereRediger

NoterRediger

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Kancelliets Brevbøger 13. marts 1572
  3. ^ (Danske Atlas V, s. 247-48)
  4. ^ "Frederikshavns 200 år som købstad skal fejres". Nordjyske. 5. november 2017. Arkiveret fra originalen 21. juni 2018. Hentet 21. juni 2018. 
  5. ^ a b c "J.P. Trap: Kongeriget Danmark, 3. Udgave 4. Bind: Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter; Kjøbenhavn 1901; s. 28". Arkiveret fra originalen 25. september 2017. Hentet 21. januar 2021. 
  6. ^ "J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 1. Udgave 2. Bind:I; Kjøbenhavn 1859; s. 23". Arkiveret fra originalen 25. september 2017. Hentet 21. januar 2021. 
  7. ^ "J.P. Trap: Kongeriget Danmark, 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers; Kjøbenhavn 1875; s. 21". Arkiveret fra originalen 25. september 2017. Hentet 21. januar 2021. 
  8. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 37. bind: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1911; s. 2f
  9. ^ "Trap (1901), s. 27". Arkiveret fra originalen 25. september 2017. Hentet 21. januar 2021. 
  10. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 28. bind: "Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketællingen den 1. Februar 1906"; København 1908; s. 31
  11. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 63. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 1. Februar 1921 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1921; s. 62
  12. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 76. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1925 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1927; s. 2
  13. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 86. bind, 2 hæfte: "Folkemængden 5. November 1930 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1931; s. 164
  14. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 101. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1935 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1936; s. 165
  15. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 113. bind, 3 hæfte: "Folkemængden 5. November 1940 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1941; s. 32
  16. ^ Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk, 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 153
  17. ^ Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk, 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 151 (Flade-Gærum forstæder) og 153 (Frederikshavn)
  18. ^ Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 77
  19. ^ Statistiske Meddelelser 1968:3 Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; København 1968; s. 125
  20. ^ Kaufmann, s.49
  21. ^ "Vejdirektoratets omtale af Frederikshavnmotorvejen". Arkiveret fra originalen 9. maj 2013. Hentet 15. august 2013. 

LitteraturRediger

  • Erik Kaufmann: "27 slags planer. Oversigt over og kritisk analyse af den offentlige fysiske planlægning i Danmark", SBI-byplanlægning 4, Statens Byggeforskningsinstitut, København 1966.

Eksterne henvisningerRediger

Se ogsåRediger