Trappe: Forskelle mellem versioner

En '''vindeltrappe''' snor sig oftest omkring en centralt placeret pæl. Den har typisk kun ét gelænder på ydersiden, mens støtte på indersiden kan findes på den centrale pæl. En [[kvadrat]]isk vindeltrappe er indpasset efter en kvadratisk trappeskakt, hvorfor trinene og gelænderet er blevet udviddet og tilpasset formen med uens trin til følge; de er større hvor de skal passe ind i hjørnerne. En klassisk vindeltrappe er tilpasset en [[Cirkel|cirkulær]] trappeskakt, hvorfor trin og gelænder er [[symmetri]]ske i størrelse og placering. En stejl vindeltrappe med central pæl giver en effektiv udnyttelse af gulvpladsen. Vindeltrapper har en ulempe i at de ofte er meget stejle. Med mindre den centrale pæl er meget bred vil [[omkreds]]en af den cirkel der betrædes være så lille at det bliver umuligt at opretholde normal trindybde og -højde uden at kompromittere ståhøjden til ovenliggende etage. For at omgås dette problem har de fleste vindeltrapper stor trinhøjde, men meget smalle trin. De fleste bygningsregler begrænser brugen af vindeltrapper til sekundær brug.{{kilde mangler|dato=Uge 49, 2011}}

Vindeltrapper blev i [[Middelalderen]] typisk bygget af [[sten]] og bevægede sig normalt med uret rundt, set fra den opadstigendes [[synspunkt]], da dette ville give angribende [[sværd]]kæmpere (der oftest var [[Højrehåndet|højrehåndede]]) en ulempe.<ref>{{cite news |url=http://www.bbc.co.uk/dna/h2g2/A506611 |title=Stairs |publisher=[[BBC.co.uk]] |date=23 January 2001 |accessdate=2 November 2010}}</ref> Denne asymmetri tvinger den højrehåndede angriber til at kæmpe op mod trappens centrale pæl og begrænser således hans bevægelsesfrihed i forhold til forsvareren, der har front ned ad trappen og har højre hånd fri. Der findes dog eksempler på undtagelser fra denne regel; et almindeligt kendt, [[Danmark|dansk]] eksempel er vindeltrappen på [[tårn]]et i [[Vor Frelsers Kirke (Københavns Kommune)|Vor Frelsers Kirke]] i [[København]]; [[Vor Frelsers Kirke (Københavns Kommune)#Spiralspiret|en sejlivet myte]] fortæller at artikten først opdagede "fejlen" efter tårnet stod færdigt og han blev så ulykkelig over hændelsen at han styrtede sig ud fra tårnet og begik [[selvmord]]. Det er dog mere sandsynligt at trappen er blevet bygget som ønsket af bygherren [[Frederik 5.]].{{kmkilde mangler|dato=Uge 49, 2011}}