Versionen fra 24. mar. 2012, 00:01 redigér Villy Fink Isaksen (diskussion \| bidrag) Kontooprettere, Udvidede bekræftede brugere, Patruljanter 83.308 edits m link ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 26. mar. 2012, 14:09 redigér fjern redigering EPO (diskussion \| bidrag) 50.952 edits Oversat fra sv: id=16064514 Gå til næste forskel →
Linje 1: [[Fil:medals.jpg\|thumb\|~~Medaljer~~Forskellige typer af medaljer]] En '''medalje''' ([[Italiensk (sprog)\|ital.]]: ''medaglia'', af [[latin\|lat.]]: ''metallum'', [[metal]]) er en [[mønt]]lignende genstand, der anvendes til ære en person eller organisation for en handling eller et virke. Det er således ikke et betalingsmiddel, selvom dens metal kan udgøre en [[penge]]mæssig værdi. En '''medalje''' er en udmærkelse, der kan tildeles for gerninger for [[samfund]]et, inden for kulturen, i [[militær]]et eller [[sport]]. I modsætning til [[Orden (dekoration)\|ordener]] tildeles medaljer ofte for konkrete præstationer. I daglig tale omfatter medaljer også hæderstegn. Medaljer præges i blødt metal såsom fint [[guld]] og [[sølv]], [[kobber]] med efterfølgende [[bronze]]ring, til tider endda også i [[platin]], [[tin]] eller [[bly]]. Den præges flere gange och glødes imellem hver prægning. Forsiden kaldes ''advers'' og bagsiden ''revers'' præcis som med mønter. ~~Den nyeste kulturelle medalje, der er skabt i Danmark er Dan Turèll Medaljen (marts 2012), der er udstillet i [[Nationalmuseet]]s Forhal. Den er i 2012 tildelt forfatteren [[Astrid Saalbach]].~~ == Historie == Under [[antikken]] gjordes ingen egentlig forskel mellem mønter og medaljer. Medaljer forekommer således at have været gangbare som betalingsmidler. [[Grækenland\|Græske]] medaljer kendetegnes med en kunstfærdighed, som selv i dag anses for at være uopnåeligt. Kun et fåtal af disse er fortsat bevarede. De [[Romerriget\|romerske]] var dog meget mere enkle. Ved slutningen af 1300-talet blev kunsten med at fremstille medalje genoplivet i [[Italien]] og vandt efterhånden indpas i flere forskellige andre kulturer. Til at starte med, fremstillede man medaljerne i forme, men det gjorde resultatet groft og ujævnt, så man fandt det nødvendigt at [[Ciselering\|ciselere]] afstøbningerne med [[Gravstikkel\|gravstikler]]. I 1500-tallet begyndte man at præge dem med [[stål]][[Stempel (præg)\|stempler]], i lighed med mønter. Dog ciseleredes medaljer fortsat af konstnerer som [[Benvenuto Cellini]] og [[Raibolini]]. Tættest på den italienske medaljekunst står den tyske gennem sin kraftige karakteristik hvilket optog [[guldsmed]]ene i [[Nilmberg]] og [[Augsburg]]. Den ypperste på dette område var [[Albrecht Diirer]]. Hollænderne slog under 1500- og 1600-tallet en usædvanligt stor mængde medaljer, som har fået historisk interesse, deriblandt flere satiriske. Efter [[reformationen]] ejede selv kirkelige personer medaljer, og det blev et almindeligt syn blandt både mænd og kvinder at bære medaljer som en del af deres personlige [[udsmykning]]. Gennem 1700-tallet var det særdeles populært at slå medaljer over mange forskellige handlinger. I dag tildeles medaljerne ofte i [[sport]]slige [[konkurrence]]r eller lignende hvor man kan udpege vindere. Det er således praksis at nr. 1 (vinderen) tildeles guld, mens nr. 2 tildeles sølv og nr. 3 bronze. == Se også == * [[Prisopgave]]▼ {{Commonscat\|Medals}} ▲* [[Prisopgave]] * [[Numismatik]] == Kilde == *[http://runeberg.org/nfaj/0595.html ''Nordisk familjebok''] {{Samfstub}}

Medalje: Forskelle mellem versioner