Carl Gustaf Pilo: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m link |
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery> |
||
Linje 1:
[[Fil:Carl Gustaf Pilo.jpg|thumb|250px|[[Selvportræt]] af Carl Gustaf Pilo.<br />Portrætsamlingen på [[Frederiksborg Slot]].]]
'''Carl Gustaf Pilo''' ([[5. marts]] [[1711]] i [[Nyköping]]
Carl Gustaf Pilos gamle fader, som ville føre sønnen frem ad de studerendes vej, gav kun efter stærk modstand efter for sønnens ubetvingelige lyst til at blive maler og satte ham i lære hos en den gang vel anset, nu ganske forglemt maler Crisman i [[Stockholm]]. Den unge Pilo besøgte nu Akademiet der, malede, så godt han kunde, for at friste livet og havde i sin egenskab af Svend hos Crisman så mange bataljer med malerlavet i Stockholm, der ville have ham tiltalt som [http://ordnet.dk/ods/opslag?opslag=b%F8nhas&submit=S%F8g bønhas] (fusker) og løsgænger, at han til sidst forlod [[Sverige]] og gik til [[Wien]] (1734).
Linje 9:
Den [[5. oktober]] [[1744]] blev han optaget i den københavnske [[frimurerloge]] ''[[Sankt Martin (frimurerloge)|St. Martin]]''.<ref>K.L. Bugge, ''Det danske frimureries historie'', bind 1, 1910, s. 88.</ref>
Det bedrøvelige Akademi, som under Mianis og le Clercs ledelse sad med sin halve snes lærlinge i enken Lyders’ hus, støttede han ved selv at tegne og undervise i tegning der, ligesom han også nogle år senere syslede med en plan til Akademiets "Forbedring". Samtidig malede han en del portrætter, deriblandt et af kronprinsesse Louise, fik 1745 en kongelig årpenge af 500 Rdl. K.
Få dage efter fjernedes den fortjente Eigtved. Under den myndige [[J.F.J. Saly|Salys]] direktorat havde Pilo kun ringe indflydelse på Charlottenborg; men da Saly 1771 nedlagde direktoratet, blev Pilo hans eftermand. For at skaffe Akademiet en mægtig beskytter foranledigede Pilo, at arveprins Frederik udnævntes til præses (1772), men da præses første gang indfandt sig i Akademiet på dettes stiftelsesdag, holdt Pilo ikke den sædvanlige hyldesttale til prinsen, hvad denne næppe har glemt Pilo. Det er da også øjensynligt, at Pilo fra tiden omkring [[Johann Friedrich Struensee]]s fald ikke mere var i nåde på de høje steder, og han, som var en stolt mand med stærk selvfølelse, har mulig undertiden stødt de store og mægtige for hovedet ved djærv optræden.
| |||