FN's delingsplan for Palæstina: Forskelle mellem versioner

<blockquote>''His Majesty's Government view with favour the establishment in Palestine of a national home for the Jewish people, and will use their best endeavours to facilitate the achievement of this object, it being clearly understood that nothing shall be done which may prejudice the civil and religious rights of existing non-Jewish communities in Palestine, or the rights and political status enjoyed by Jews in any other country.''</blockquote>

 

 

På den anden side reflekterede det de bekymringer, som britiske anti-zionister og ansatte i udenrigsministeriet havde angående at gøre den arabiske verden fjendtlig stemt. <ref>[http://www.mideastweb.org/mebalfour.htm Middle East Documents Balfour Declaration<!-- Bot generated title -->]</ref><ref>[http://www.mideastweb.org/britzion.htm British Support for Jewish Restoration<!-- Bot generated title -->]</ref> Disse modsatrettede kræfter skulle blive genspejlet i den omskiftelige britiske politik, som til sidst fik Storbrittanien til at opgive mandatet, hvilket til sidst førte til delingen af Palæstina.

Efter den [[1.verdenskrig]] og ((Det Osmanniske Rige))s kollaps,mødtes det sejrende ''Allied Supreme Council'' til [[San Remo Konferencen]] i April 1920 for at bekræfte uddelingen af de Osmanniske lande, til at høre under det foreslåede mandatsystem.Palæstina blev placeret under det britiske mandat.[[Folkeforbundet]]s [[Mandatområdet i Palæstina|britiske mandat for Palæstina]] gjorde et nationalt hjem for jøder til en del af International Lov, ved at inkorporere ordlyden fra Balfour-deklarationen. Mandatet blev støttet af [[USA]], som en del af præsident [[Woodrow Wilson]]'s støtte for national selvbestemmelse.

 

 

Den [[24. juli]] [[1922]], i [[London]], blev betingelserne som knyttede sig til det britiske mandat i Palæstina godkendt af Folkeforbundet. Men den britiske regering besluttede på sit eget initiativ at fjerne [[Transjordanien]], som udgjorde 78 % af Palæstina-mandatets areal, fra mandatets jurisdiktion, og forme en separat arabisk enhed vest for [[Jordan (flod)|Jordan]]-floden, [[CisJordanien]]. Dette kan betragtes som den første deling af Palæstina. Som følge heraf godkendte Folkeforbundet den [[16. september]] [[1922]] et memorandum fra Lord Balfour, som bekræftede fjernelsen af Transjordanien fra de klausuler under mandatet, som vedrørte skabelsen af et jødisk nationalt hjem og fra mandatets ansvar for at hjælpe med jødisk immigration og beboelsesområder.<ref>Sicker, 1999, p. 164.</ref>

== Ejerskab ==

[[Fil:Map of 1947 Jewish settlements in Palestine.png|250px|right|thumb|Den jødiske befolkning boede koncentreret i visse områder i 1947. Grænserne blev trukket for at tilgodese dem, og placerede de fleste af dem i den jødiske stat. (Kortet viser jødisk ejet land, ikke størrelsen på deres ejendom eller antallet af bosættelser. Det viser ikke at kun jøder levede her eller at alt andet land var ejet eller kun beboet af arabere.)]]

| url = https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/is.html

| date = [[10 August]] [[2006]]