Keglebillard: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
EPO (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Nico, fjerner ændringer fra 195.95.240.41 (diskussion | bidrag) |
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer |
||
Linje 1:
'''Keglebillard''' er den traditionelle form for [[billard]] i [[Danmark]]. Der spilles efter regler som har en over hundredårig historie og kun bruges i Danmark.<ref>[http://www.ddbu.dk/downloads/Spilleregler.pdf Den Danske Billard Union, spilleregler]</ref>
I keglebillard er målet at opnå et forudbestemt antal ''point'' i færrest mulige ''stødserier''. Point opnår man enten ved at vælte [[kegle (billard)|
== Billardbord og rekvisitter ==
Krav til bord og rekvisitter er fastlagt i Den Danske Billard Unions materialereglement.<ref>[http://www.ddbu.dk/downloads/Materialereglement.pdf Den Danske Billard Union, materialereglement]</ref>
Det spilles på ''borde'' hvor ''spillefladen'' er dobbelt så lang, som den er bred, og som er forsynet med 6 huller, ét i hvert hjørne og ét midt på hver af de to langsider.
Billardkonkurrencer <ref> [http://www.billardresultater.dk/GENERELLE_INFO/Revideret%20tu-reglement%202010-2011_excl%20pocket.pdf Den Danske Billard Union, turneringsreglement]</ref> afvikles normalt på et ''helmatch'' billardbord, hvor spillefladen har målene: 2,84m x 1,42m. De mest almindelige billardborde er imidlertid ''kleinmatch'' borde, hvor spillefladen måler 2,10 m x 1,05 m. Hullerne er 80 mm i diameter.
Spillepladen er lavet af [[skifer]] og skal til turneringsbillard have en tykkelse på mindst 38 mm. Turneringsborde har indlagt varmelegeme, som sikrer at temperaturen konstant er 20-22 °C. På den måde sikres det at klædet er helt tørt, hvilket betyder at ballerne løber hurtigere.
Spillepladen er dækket af klæde, som skal være enten grønt eller blåt. Til turneringsbrug anvendes klæde, som er en blanding af [[uld]] og [[nylon]].
Linje 26:
Det er tilladt at bruge en såkaldt ''maskine'', som er et lille stativ af træ, som man kan hvile køen på under stødet, hvis det kniber med at nå.
== Spillet ==
=== Start af spillet ===
Startrækkefølgen afgøres ved, at spillerne samtidig støder til hver sin bal fra den ene korte bande mod den anden. Den spiller, hvis bal ender nærmest udlægsbanden, må vælge, hvem der skal lægge ud.
I udlægspositionen står keglerne på pletterne midt på bordet og de hvide baller på udlægspletterne i hver sin bordhalvdel. Stødballen ligger frit inden for bordets første fjerdedel (er i hånden).
Spillet startes med ''udlæg''. Der skal i udlæg altid stødes til rød bal mod den hvide bal eller bande på modsatte bordhalvdel.
=== Selve spillet ===
Ideen er, at man støder med sin kø til den røde bal, som efterfølgende skal ramme enten:
Linje 49:
Modstanderen er keglerejser og pointtæller, hvis der ikke er en dommer til kampen.
=== Point ===
* Væltet kegle: 2 point.
* Konge (midterste kegle) væltet alene: 6 point.
Linje 57:
* Hvid bal i hul: 2 point.
=== Fejl ===
Ved fejl mister man retten til fortsat spil, dvs. at modstanderen overtager bordet, og desuden mister man eventuelle point, som er opnået i det pågældende stød. Man beholder eventuelle point fra tidligere stød.
Der er fejl, hvis:
* Rød bal falder i hul. Modstanderen har i næste stød mulighed for at anbringe rød bal som ved udlæg (rød bal er i hånden).
* Rød bal vælter kegler. Hvis en kegle væltes af både rød og hvid bal, regnes den som væltet af den bal, der ramte keglen først. Såfremt dommeren skønner, at det skete samtidig, regnes keglen for væltet af rød bal. Det regnes også for fejl, hvis rød bal rammer en af de kegler, som hvid bal har væltet, hvorefter denne kegle vælter en eller flere af de resterende kegler. Når en spiller må forlade bordet, fordi rød bal har væltet kegler, overtager modstanderen bordet, sådan som det ser ud. Dette gælder også ved de efterfølgende fejltyper.
* 3. gang, der scores rødt, uden at der væltes kegler Der må højst scores ”rødt” to gange i træk. Tredje gang må man gerne score ”rødt”, men der skal også væltes kegler. Spilleren, der er ved bordet, har til enhver tid lov til at spørge keglerejseren, om det var første eller anden gang ”rødt”.
* Der rammes ikke en bande i mindst hvert andet stød. Spilleren, der er ved bordet, har til enhver tid lov til at spørge keglerejseren, om han/hun i det foregående stød havde bande.
* Der er sprængt bal, dvs. at en af ballerne ender uden for det klædebelagte område (typisk på gulvet). Efter sprængt bal startes med et nyt udlæg.
Linje 79:
* Hvis spilleren laver touché, d.v.s: A) Berører en bal med andet end køens læderdup. B) Køen er i kontakt med spillebal i det øjeblik, den rammer en anden bal eller en bande (rammer stødballen to gange). C) Spiller direkte på en bal, der berører stødbal, uden først at have frigjort ballerne ved hjælp af massé- eller forbandestød (rammer stødballen to gange).
=== Andre regler ===
¤ "Rødt" alene uden nogle væltede kegler tæller for bande.
¤ Der må højst scores rødt to gange i træk, uden at der væltes kegler. Tredje gang må spilleren gerne lave rødt under forudsætning af, at der i dette stød også væltes kegler med hvid bal. Scorer spilleren rødt tre gange i træk uden at vælte kegler, regnes det for fejl, og spilleren mister sin tur.
Spilleren har til hver en tid lov til at spørge dommeren, hvorvidt det var første eller anden gang rødt
¤ Hvis en bal sprænges (rammer andet end den del af bordet, der er dækket af klæde), er det fejl. Ballerne samles sammen, og modstanderen får nyt udlæg.
Linje 92:
¤ Spilleren, som skal støde efter at rød bal har været faldet i hullet, må placere den røde bal inden for bordets første fjerdedel (som ved udlæg). Spilleren skal med den røde bal ramme bal eller bande på modsatte bordhalvdel i første stød, efter at rød bal har været i hul.
¤ Hvis hvid bal går i hullet, anbringes hvid bal på sin plet
¤ Hvis den plet, hvor den hvide bal skulle have ligget efter at have været i hullet, er dækket helt eller delvist af rød bal, har spilleren to muligheder. Enten kan spilleren vælge at få nyt udlæg. Eller spilleren kan vælge at udføre det næste stød med kun én hvid bal. Den tredje bal anbringes på det efterfølgende stød på pletten
¤ Hvis rød bal ligger pres med hvid bal, har den spiller, hvis tur det er, to muligheder. Enten kan spilleren vælge at få nyt udlæg. Eller spilleren kan vælge at støde væk fra dén hvide bal, som rød bal ligger pres med. Denne hvide bal regnes ikke for værende ramt. Der er således ikke scoret "rødt" blot ved at ramme den anden hvide bal. Ønsker man i den situation at spille rødt, skal rød bal altså ramme den hvide bal, der er fri, hvorefter den skal returnere
Såfremt man ikke vælger nyt udlæg, er det fejl, hvis spilleren i stødet får den hvide bal, der ligger pres med rød bal, til at bevæge sig samtidig med rød bal.
Linje 104:
¤ Kegler skal før hvert stød altid centreres på de pletter, de skal stå på. Hvis dette ikke er muligt, fordi en bal helt eller delvist dækker pletten, må spilleren udføre stødet uden den manglende kegle. Keglen anbringes på sin plads, når stødet, der frigør ballen fra keglens position, er afsluttet.
=== Afslutning af spillet ===
En kamp spilles til en på forhånd fastsat distance – f.eks. 200 point. I turneringsbillard er distancen op til 800 point.
Hvis den spiller, der startede kampen, opnår sin distance først, har den anden spiller lov til at forsøge at opnå uafgjort ved at lægge ballerne op i ny udlægsposition og spille herfra.
== Skomager ==
Skomager eller Skomagerpot ligner på mange måder keglebillard, men spilles i utallige varianter, og der findes intet autoriseret regelsæt.
Skomager spilles på et almindeligt keglebillard. Spillerne skiftes til at støde, og der kan deltage vilkårligt mange. Der tælles ned fra et vedtaget pointtal – f.eks. 60 eller 100. Udlæg er som i keglebillard. Der må ikke stødes direkte.
=== Point ===
Man kan opnå points på flere måder.
Linje 123:
* Hvid bal i hul giver 2 point.
=== Skæve ===
I modsætning til keglebillard kan man i Skomager lave skæve point. Hvis man har lavet fejl, tælles alle væltede kegler, rødt/blegt, baller i hul sammen og tillægges modstanderne pointtal.
Linje 144:
Hvis den røde bal ikke rammer en af de hvide baller i stødet, koster det 6 skæve, foruden de skæve der ellers må opstå.
=== Afslutning ===
Spillet afsluttes, efterhånden som spillerne når ned på 0 point. Når der er 2 spillere tilbage, skal man vælte kegler, eller modstanderen skal lave skæve, for at man kan afslutte.
=== Andre regler ===
Hvis en hvid bal går i hul eller sprænges, lægges den på den hvide plet i den banehalvdel som er modsat den, hvor den anden hvide bal ligger.
Linje 156:
Kegler skal før hvert stød altid centreres på de hvide pletter de skal stå på.
== Billard Jargon ==
{| class="wikitable"
|-
Linje 253:
|}
[[
Effekten af at ramme den røde bal på forskellig vis illustreres her:
Linje 270:
* [http://www.ddbu.dk Den Danske Billard Unions hjemmeside]
* [http://www.billardskolen.dk Billardskolen]
* [http://www.kjeldloeren.mono.net KiD
* Carsten Hansen: Billard, Keglebillard, Carambole m.m. Kbh. 1988, ISDN 87-11-04416-0
* Kjeld Reby Løren: Billard, Keglebillard
== Referencer ==
| |||