Ladepladser i Danmark: Forskelle mellem versioner

 

Ladestederne var i flere tilfælde anerkendte ''[[udhavn]]e'', det vil sige havnepladser for købstæder beliggende længere inde i landet, dette gælder eksempelvis [[Rødvig]] ([[Store Heddinge]]), [[Bisserup]] ([[Slagelse]]), [[Bandholm]] ([[Maribo]]), [[Struer]] ([[Holstebro]]), [[Hjarbæk]] ([[Viborg]]) og [[Hjerting]] ([[Varde]])<ref>Ordbog over det danske Sprog: ''(især geogr.) (oftest: mindre) by, der tjener som ladeplads (1) (især i forhold til en købstad, som ikke ligger ved kysten). (Maribo) ligger en Miil fra sin Ladeplads Banholm. EPont.Atlas. III.293. Ørst.VII.6. Vi kom ikke saa langt som til Stranden. Der laa . . en lille, hensygnende Ladeplads. Drachm.VT.281. Both. D.I.4. Hylleholt . . kaldet Fakse Ladeplads. Trap.4III.397. jf.: Hamborg, det heele Tydske Riges Lade-Plads og Stabel-Stad. EPont.Atlas.II.82''.</ref>.

 

=== Middelalderen ===

 

=== Renæssancen ===

 

=== Det 19. århundrede ===

Efter den krise, der fulgte i hælene på [[statsbankerotten 1813]] og tabet af [[Norge]] [[1814]] med deraf følgende omstillinger, startede et opsving, der som et mærkepunkt havde [[England]]s indførelse [[1828]] af den ”glidende korntold”. I samvirke med hamborgske [[handelshus]]e udvikledes et stadigt voksende kornsalg til [[Hamborg]], [[Holland]] og England, ligesom tidligere tiders kornhandel på [[Norge]] fortsatte på den nye tids betingelser. Denne periodes altdominerende kornsalg fik to bebyggelsesmæssige virkninger: udskibningssteder, enkle opankringspladser spredt rundt om langs landets kyster og kun undtagelsesvis forsynede med kornmagasiner, men ofte betjenende de store kornproducenter, herregårdene og godserne.

 

 

==== Kornhandelstiden ====

Som eksempel på baggrunden for og årsagen til oprettelse af udskibnings- og ladesteder skal omtales [[Mullerup]] strand. I det [[18. århundrede]] havde [[Kalundborg]] en florissant handel, idet den naturlige, gode [[Kalundborg Havn|havn]] beliggende i læ af [[Gisseløre]] for enden af en bred, dyb og ofte isfri fjord gav mulighed for en betydelig handel, især afsætning af korn til [[Norge]] og [[Flensborg]]. Tilsvarende forudsætninger havde nabokøbstæderne [[Holbæk]] og [[Slagelse]] ikke, og handelsmæssig stod de i skyggen af Kalundborg. Da Norge blev skilt fra Danmark og toldskranker vanskeliggjorde kornhandelen, rettedes blikket navnlig mod [[England]] som ny aftager af [[korn]], og da England [[1828]] indførte den såkaldte [[glidende korntoldskala]], fik Kalundborg i kraft af sin beliggenhed og gode havn nye, store muligheder i kornhandelen. Da købmændene var interesserede i at sælge kornet på tidspunkter med lavest mulig [[told]], gjaldt det om at have kornet liggende i en havn, hvorfra det hurtigt og nemt kunne udskibes, og hvor der om vinteren kun var ringe fare for indefrysning. I [[1840'erne]] opførte en købmand fra Slagelse imidlertid kornlagringsrum ved [[Mullerup strand]] for herfra at foretage kornudførsel. Nogle købmænd fra Kalundborg forsøgte som et modtræk at oprette et eget kornlagringsrum ved [[Mullerup]], men opnåede derved blot at trække endnu mere handel bort fra Kalundborg. Senere svækkedes Kalundborgs stilling endnu mere, da England helt afskaffede indførselstolden i slutningen af 1840'erne. Mullerup strand på sin side mistede betydning for Slagelse, da købstaden fik [[Jernbanestation|station]] på den [[1856]] anlagte [[jernbane]] fra [[København]] til [[Korsør]].

 

*[[Anders Monrad Møller]]: ''Fra galeoth til galease. Studier i de kongerigske provinsers søfart i det 18 århundrede'' (Esbjerg 1981)

*Ole Mortensøn: "Kystlandskabet" (''Kulturhistorien i planlægningen'', s. 246-250; Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1996)

*J.P.Trap: ''Danmark'', 2. udgave (1872-78)