Motiv (musik): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
link |
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery> |
||
Linje 10:
== Begrebets afgrænsning ==
I [[musikvidenskab]]en tjener motivbegrebet enkeltanalysen af musikalske værker eller de enkelte komponisters arbejdsmåder. Den nøjere afgrænsning af et motiv fra andre musikalske enheder – [[Figur (musik)|figur]]<ref>[[Figur (musik)|Figur]]: en melodisk tonegruppe der kan være kim til et tema (...en nodegruppe i korte nodeværdier, som danner (en del af) et motiv, eller som spilleteknisk skal udføres sammenhørende
Et motiv er som et prægnant melodisk element for det meste hørligt som forskelligt fra andre tonerækker (ty. Tonfolgen) i en komposition. Overgange, ledsagelser, forsiringer og stilafhængige vendinger har en ringere individuel opbygning eller form (ty. Gestalt) og er derfor mindre karakteristiske. De har ofte en ren satsteknisk funktion, det vil sige: de tydeliggør [[harmoni]]en på [[melodi]]sk vis, ofte som [[Akkord (musik)|akkordbrydning]] eller som ledsagelse til en overordnet melodi. De kan derfor snarere indregnes under begrebet ''figur''. Typiske eksempler er den såkaldte [[albertibas]]: brudte treklange der ofte dukker op i klaversonater af [[Wolfgang Amadeus Mozart|Mozart]]. Sådanne figurer danner ikke noget uafhængigt kompositionsmateriale der rangerer på linje med melodien. De bliver derfor ved den musikalske betragtning af et stykke vurderet som mindre væsentlig.
Linje 55:
|}
''Udviklingsmotivet'' derimod hersker i den [[Homofoni|homofont]] orienterede musik fra [[Wienerklassikken]] og [[Romantikkens musik|Romantikken]]. Det er klart afgrænset og tenderer til lige forblivende metriske tyngdepunkter<ref>"... og tenderer til lige forblivende metriske tyngdepunkter"
I musikhistorien er det ofte blevet forsøgt at benævne motiver efter deres følelsmæssige holdning, bevægelsesforløb eller [[Interval (musik)|intervalstruktur]] og fastlægge dem efter et bestemt udtryksindhold. Dette gjaldt især for den [[Barokmusik|barokke]] figur- og affektlære der kunne gøre brug af op mod hundrede figurnavne med tilknytning til retorikken. Endvidere blev [[ledemotiv]]et i 1800-tallets [[programmusik]] kombineret med et uden for musikken liggende betydningsplan (følelse, person) som "idee fixe" ([[Richard Wagner]], [[Hector Berlioz]])
Linje 62:
Her nævnes kun enkelte særligt hyppige motivnavne{{bør uddybes|post-text= eller tilpasses sædvanlige danske udtryk}}:
* ''Seufzermotiv'' (latin: ''suspiratio''
[[Fil:Seufzer2.jpg|Seufzermotiv]] [[Fil:Speaker Icon.svg|15px]] [[Media:Seufzer.mid|Lytteprøve]], Seufzermotiv fra Beethoven op.31, nr.2, 1. sats
| |||