Lynderup Kirke: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
PDFnet (diskussion | bidrag)
Opret Lynderup Kirke
 
Sebastjan (diskussion | bidrag)
klokkestøber Carpar Kønic [usædv.; vel trykfejl] -> ...Caspar Kønic ; til begyndelsen af dette århundrede -> af det 20. århundrede [?] ; edit
Linje 3:
Slægterne Skram og Rosenkrantz ejede Lynderupgaard fra 1582 til 1601, og de to store malmstager i Lynderup Kirke er skænket af ægteparret. Familien har også på anden måde præget kirken: I 1577 rejstes en prægtig ligsten over “Stygge Rosenkrantz og hans hustru Marine Knobb”, som ejede godset fra 1565. Ligstenen findes i dag indmuret ved siden af alteret.
 
En anden af de tidlige ejere af Lynderup­gaard var Verner Parsberg, der ejede godset fra 1607 til sin død i 1643. Hans navn står at finde nederst på den smukt forarbejdede renæissancerenæssance-altertavle. Inskriptionen flankeres af Verner Parsbergs og hans hustru Agathe Seefeld’sSeefelds våben med forbogstaverne W.P. og A.S.
 
Jens Reenberg var ejer af Lynderupgaard fra begyndelsen af 1700-tallet. Han skænkede kirkens nuværende klokke, der blev støbt af klokkestøber CarparCaspar Kønic, Viborg. Fra omkring 1743 til 1763 var godsejer Johannes Juulson og hans hustru Maria Catharina Poulson ejere af Lynderupgaard, og tårnrummet i kirken fungerede helt frem til begyndelsen af dettedet 20. århundrede som kapel for Juulson-familien.
 
På gulvet i rummet findes i dag en lille, revnet malmklokke fra 1600-tallet. Den fik sin plads i kirken i begyndelsen af 1980-erne, da det sidste medlem af Kieldsen-slægten solgte Lynderupgaard. Klokken er oprindelig en [[madklokke]] fra godset Hjermeslevgaard ved Brønderslev, men den fulgte med godsets datter, da hun giftede sig med den daværende ejer af Lerkenfeldt, Valdemar Daa - og siden forærede den efterfølgende ejer af Lerkenfeldt, etatståd Vincent Lerche, klokken til Vesterbølle Kirke.
 
Kirkens nuværende prædikestol er fra 1871. Den kom som en tiltrængt erstatning for den gamle, der var af sten og stod i det nordvestre hjørne af koret. Den nye prædikestol af træ blev malet med egetræsfarve, kanten blev polstret og beklædt med rødt uldfløjl og guldfrønserguldfrynser.
 
Familien Kieldsen på Lynderupgaard og Nørreris samt deres efterkommere fik i øvrigt i 1917 tinglyst ret til familiegravstedet på kirkegården. “Lad disse bene hvile i fred”, står der på en af de ældste gravsten.