Diskussion:Danmark-Norge: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) m →Under den ældre enevælde (1660-1720): småret |
m svar |
||
Linje 118:
'''Danmark–Norge''' er den moderne betegnelse for rigsfællesskabet mellem [[kongerige]]rne Danmark og Norge efter [[Kalmarunionen]]s endelige sammenbrud - med Sveriges uafhængighedserklæring i [[1523]], og indtil det oldenborgske dynasti måtte afstå Norge til svenskerne i [[1814]]. I samtiden anvendtes begrebet dog ikke, og staten blev som regel omtalt som "den danske krone", eller i 1500-tallet og 1600-tallet kron zu Dennemarck.<ref>Uffe Østergård: Europa. Identitet og identitetspolitik (1998).</ref>I 1700-tallet vandt begrebet Tvillingerigerne frem i uofficielt sprobrug.<br />
I 1536 blev Norges rigsråd afskaffet og '''landet formelt indlemmet i Danmark''', men i praksis beholdt
== Øvrige besiddelser ==
Udover de to kongeriger omfattede det oldenborgske monarki også provinserne [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]] og [[Holsten]], der var særskilte administrative enheder, samt de oprindelig norske besiddelser [[Grønland]], [[Island]], [[Færøerne]] og et antal oversøiske kolonier uden for Europa. Ved den formelle opløsning af Norge som selvstændigt rige i 1536 blev de nordatlantiske øer løsrevet fra Norge og kom direkte under den danske krone.
Opløsningen af unionen mellem de to lande i 1814 fik ikke indvirkning på forholdet mellem Danmark og hertugdømmerne, som derefter sammen med [[Sachsen-Lauenburg|Lauenborg]] dannede [[Helstaten]] indtil 1864, men de oprindelig norske områder Færøerne, Island og Grønland blev efter opløsningen ved med at være danske i henhold til afståelsesaftalen med Sverige.
== Efterdønninger af opløsningen af Kalmarunionen (1523-1588) ==
Linje 130:
Kalmarunionen blev adrig juridisk ophævet, men ophørte de facto med at eksistere i [[1523]], da [[Sverige]] valgte sin egen [[konge]], og Danmark ikke havde mulighed for at forhindre dette. Efter således at have mistet Sverige flygtede [[Christian 2.]], og det danske [[rigsråd]] valgte hertug [[Frederik af Holsten]] til dansk konge som [[Frederik 1.]]. Året efter blev han godkendt som norsk konge ved et stændermøde i Bergen. Frederik stod over for store problemer: dels at holde sammen på resterne af unionen og sikre kongens stilling deri, dels at stække Hansaens økonomiske magt i riget. Dertil kom problemer med magtmisbrug blandt embedsmænd. Frederik 1. og hans søn [[Christian 3.]] løste dog gennemgående disse opgaver godt.
Tilbage stod for kongen afklaringen af forholdet til rigsrådet. Forud for sit valg til norsk konge havde [[Christian 3.]] lovet det danske [[rigsråd]], at Norge fremover ville blive behandlet som et dansk landskab. I virkeligheden skete det ikke '''fuldt ud'''. Det skyldes, at Danmark havde [[valgkongedømme]], hvor enhver ny konge for at blive valgt måtte afgive mere eller mindre handlingsbegrænsende løfter i en [[håndfæstning]]. Det svækkede selvsagt kongens magt. Norge var derimod et [[arvekongedømme]], og det var derfor i kongens interesse at bibeholde forestillingen om, at Norge havde en hvis grad af uafhængighed. Rigsrådet fastholdt dog samtidig, at et dansk kongevalg havde gyldighed for hele
Selvom Norge således beholdt mange institutioner er det givet, at opløsningen af det norske rigsråd fratog Norge muligheden for at præge rigernes fælles anliggender direkte.
Linje 159:
#afsnittet "Under den ældre enevælde": ingen kommentarer (forudsat, at afsnittet "Købstædernes skibsfart fremmes" og de følgende underafsnit er bibeholdt).
Så mange var ordene i denne omgang. Jeg håber, at (hvis vi er enige) kunne den modsvarende norske artikel udbygges på grundlag af den danske. Sidst jeg besøgte den norske side, var stort set alle faktaoplysninger i den danske endnu ikke indskrevne skønt de vel egentlig burde have samme interesse i Norge som i Danmark. Lad mig tilføje, at jeg godt ved, at artiklen burde udbygges yderligere fx med et afsnit om Nordnorges stilling (jeg har Rolf Fladbys "Hvordan Nord-Norge ble styrt" (Universitetsforlaget 1978) liggende, men det er ikke lykkedes mig at finde en god sammenfatning af denne afhandling) og også om norske byers udvikling (jeg har Knut Helle m.fl.: "Norsk Byhistorie" (Oslo 2006) liggende, men også her prøver jeg at finde en rimelig sammenfatning af dette glimrende værk). Andre emner kunne nævnes. Jeg mener at have rimelig styr på, hvad nordmænd har skrevet i danske tidsskrifter, derimod savner jeg indsigt i fx "Norsk Historisk Tidsskrift" af relevans (de er desværre ikke tilgængelige på internettet, jeg har prøvet). Hvis du på et tidspunkt vælger at udbygge den norske artikel (eller andre artikler af relevans om Norges historie) er du velkommen til at give mig et praj på min diskussionsside. Som du kan se på min brugerside er Norge i bredeste forstand et emne, jeg prioriterer at få uddybet mest muligt på dansk wikipedia, og jeg vil gerne - så langt, det er muligt - trække på norsk fagkundskab. venlig hilsen --[[Bruger:Rmir2|Rmir2]] ([[Brugerdiskussion:Rmir2|diskussion]]) 21. jan 2013, 18:35 (CET)
Jeg har kun arbejdet med de afsnit, hvor jeg var uenig i en eller flere formuleringer. Jeg har tilføjet nogle af dine ændringer til forslaget, det udestående er:
#introducerende afsnit."og landet formelt indlemmet i Danmark" kræver en (eller flere) konkret(e) note(r) til dokumentation - historisk eller juridisk. Og #afsnittet "øvrige besiddelser" sætningen "Ved den formelle opløsning af Norge som selvstændigt rige..." kræver denne formulering ''enten'' samme notehenvisning(er) som i introduktionen ''eller'' at sætningen begynder med ordene "I 1536 blev..." Jeg savner er klar dokumentation for, at Norge mistede sin status som selvstændigt rige. Christian 4.s Norske Lov af 1604 (hvilket afsnit er udskudt af tekstrevisionen) giver i det mindste ikke jurdisk grundlag for denne vurdering.
- Christian 3.s håndfæstning gjorde jo på papiret Norge til en dansk provins, det fremår af mange historikeres skrifter - fx Rasmus Glenthøjs. Det er mit indtryk, at historikerne generelt har ladet det blive ved det. Uden eksplicit at tage stilling til, om Norge dermed var opløst som rige, eller formuleringen må tolkes som en hensigtserklæring. Chancen for at finde en helt skarp kilde til dette spm. er nok størst hos en norsk historiker.
Jeg går ud fra, at dit synspunkt er, at håndfæstningen er en ren hensigtserklæring. Er det baseret på Bøggild-Andersen?
#afsnittet "efterdønninger"
A. Formuleringen "I virkeligheden skete det ikke ''fuldt ud''" kræver de sidste to ord en præcisering eller en note. (helst en præcisering, det gælder i hvert fald for udenrigspolitikken og forsvaret)
B. Tilsvarende gælder formuleringen "''forestillingen om'', at Norge havde en vis grad af selvstændighed." (hvad kunne en præcisering være her?)
C. Sætningen "Rigsrådet fastholdt dog samtidig, at et dansk kongevalg havde gyldighed for hele riget" kræver en dokumenterende note. (Jeg genlæser Bøggild-Andersen og leder efter nyere kilde)
D. Endelig sætningen "... at opløsningen af det norske rigsråd fratog Norge muligheden..." bør rettelig præciseres til "Norges adel" i stedet for "Norge". (uenig - rigsrådet svarer til en form for regering og repræsenterede som sådan Norge og ikke kun den norske adel)
Generelt er problemet, at det er svært at finde historikere, der har udtrykt sig helt skarpt og præcist om det statsretlige aspekt. Ofte lader de det stå lidt uklart. Behandler Encyklopaedien spm.?
--[[Bruger:Orakologen|X]] ([[Brugerdiskussion:Orakologen|diskussion]]) 24. jan 2013, 02:27 (CET)
| |||