Niels Erik Nørlund

Niels Erik Nørlund (26. oktober 1885 i Slagelse – 4. juli 1981 i Hørsholm) var en dansk matematiker, astronom, professor ved Københavns Universitet, og direktør for Geodætisk Institut.

Uddannelse

N.E. Nørlund blev student fra Sorø i 1903 og gav sig herefter i kast med studier af astronomi og matematik ved Københavns Universitet. Han afsluttede sine studier i 1910 med en magisterkonferens i astronomi. Samme år erhvervede han doktorgraden (dr. phil.) for en berømmet matematisk afhandling (disputats) med titlen Bidrag til de lineære Differensligningers Theori.

Karriere

I perioden 1908-1912 var Nørlund ansat som assistent ved Københavns Observatorium. I 1912 blev han professor i matematik ved universitetet i Lund. Denne stilling beklædte han indtil 1922, hvor han blev udnævnt til professor i matematik ved Københavns Universitet. I 1923 blev han desuden udnævnt til direktør for Geodætisk Institut, en stilling som bl.a. gav ham ret til privatchauffør.

Forskning

N.E. Nørlund er internationalt berømmet for sine matematiske undersøgelser af differensligninger og fakultetsrækker indledt i disputatsen og videreført i talrige publikationer. Allerede i 1916 blev hans arbejde med differensligninger belønnet med "Grand Prix des Sciences" af akademiet i Paris. Hans bog Vorlesungen über Differenzenrechnung, publiceret på Springer-Verlag, Berlin i 1924, blev hurtigt et standardværk i den matematiske litteratur. Bogen blev efterfulgt af andre berømmede værker som Lecons sur les series l'interpolation (Paris, 1926), Sur la somme d'une fonction (Paris, 1927), og Lecons sur les équations aux différences (Paris, 1929). I mange år var Nørlund redaktør af det højt ansete matematiske tidsskrift Acta Mathematica.

For geodæsiens vedkommende er Nørlunds navn uløseligt knyttet til de store geodætisk-historiske værker Danmarks Kortlægning (1942), Færøernes Kortlægning (1944) og Islands Kortlægning (1944), samt de populære bøger Videnskabelige Causerier (1923) og Bland siffror och tal (Stockholm, 1923).

Universitetslærer

Nørlunds lærergerning ved universitetet kom i nogen grad til at stå i skyggen af hans øvrige virksomhed. Hans specielle kurser i geodæsi blev kun fulgt af meget få studerende, af og til kun en enkelt. Nørlund forelæste dog i tidens løb over et vidt spektrum af emner som lidt flere studerende havde glæde af i mødet med en fremragende videnskabsmand.

Vigtige bestyrelsesposter

N.E. Nørlund var formand for bestyrelsen i Rask-Ørsted Fondet 1928-1964 og han var efor for den Arnamagnæanske Stiftelse 1946-61. Han var i mange år medlem af Kommissionen for videnskabelige undersøgelser i Grønland, og han var formand for kontrolkomiteen for "Nordisk Livsforsikringsaktieselskab Hafnia" i perioden 1946-67.

Hædersbevisninger

N.E. Nørlund blev indvalgt som medlem af en lang række videnskabelige akademier. Han blev udnævnt til æresmedlem af "Sydsvenska geografiska sällskapet" 1947, af "Societé mathématique de France" 1952, af Dansk Matematisk Forening 1955, og af "The Royal Institution" i London 1960. Han modtog Ole Rømer-medaljen i 1954, Vitus Bering-medaljen i 1956, og han blev promoveret til æresdoktor ved Technische Hochschule i Darmstadt 1936, Universitetet i London 1937, Lunds Universitet 1941, Universitetet i Dijon 1950, Oslo Universitet 1951, og ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole i 1958.

Niels Erik Nørlund blev udnævnt til Ridder af Dannebrog 1926, Dannebrogsmand 1929, Kommandør af 2. grad i 1932, Kommendør af 1.grad i 1934. Han modtog Storkorset i 1955, og Fortjenstmedaljen i Guld i 1964.

Kilder

• Kraks Blå Bog 1981
• Dansk Biografisk Leksikon