Diskussion:Danmark-Norge: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
Linje 207:
#jeg mener helt klart at "rige" er den eneste rigtige benævnelse. Norge var et konge-rige, blot havde man kongen fælles med Danmark. Derimod er "stat" en uheldig betegnelse, fordi det indikeret et statsapparat med egne ministerier, som Norge jo netop ikke havde særskilt under personalunionen.
:Derimod mener jeg at Ladewig-Pedersen begår en fejl ved at bruge udtrykket "den danske krone". Kronen var lige så meget norsk som dansk uanset, at den siddende konge overvejende opholdt sig i Danmark (Christian 4. som den lysende undtagelse). Det er naturligvis rigtigt, at den danske adel sloges med kongen om hvilken udenrigspolitik, der skulle føres, og at dette også påvirkede Norges situation. Men forfatningsmæssigt tager L-P klart fejl, og det kan vel diskuteres, om den førte udenrigspolitik skete kun under hensyn til Danmarks stilling - tværtimod mener jeg, at de skiftende konger i høj grad også varetog norske interesser. hilsen --[[Bruger:Rmir2|Rmir2]] ([[Brugerdiskussion:Rmir2|diskussion]]) 26. jan 2013, 11:21 (CET)
 
Jeg er selvfølgelig godt klar over, at du foretrækker svagere, men spm. gik på, om du kunne acceptere "klart svagere" som kompromis ml. "svag" og "svagere". Det er gælder i øvrigt både økonomisk og politisk.
Opgaven her er jo at skrive en leksikon-artikel. Ikke at diskutere, hvilke historikere der har ret. L-P er så vidt jeg kan se den sidste, der har undersøgt sagen grundigt, så det ville være naturligt at tage udgangspunkt i hans sondring. Desuden har han en brugbar sondring ml. 1500-tallets uklare situation og tiden efter Christian 4. bliver myndig mht. Norges status.
Min hovedindvending mod den nuværende tekst er, at den ikke beskriver den assymetri der var m. DK og Norge i perioden. Danmark havde et rigsråd, der påvirkede fællesanliggender som udr. politik og flåde, mens Norge "kun" havde kontrol over egne anliggender. Det er jo denne situation, vi skal have beskrevet. Som Porskrog siger: "Norge blev statsretligt lagt ind under Danmark og dermed under den fælles autoritet, som den danske konge og det danske rigsråd udøvede". Dvs. en statsdannelse/union bestående af to enheder, der begge var kongeriger, men med det danske rigsråd som ansvarlig for det fælles kongevalg og fælles anliggender (i samspil med kongemagten). Det afspejler et ulige magtforhold ml. de to enheder i unionen og en ulige forfatningsmæssig status. Med moderne termer ville man sige, at Norge havde indre selvstyre. At dette selvstyre så omfattede alt det væsentligste for det norske samfund og folk er en anden sag.
Men hvor ser du det mulige kompromis?--[[Bruger:Orakologen|X]] ([[Brugerdiskussion:Orakologen|diskussion]]) 27. jan 2013, 22:27 (CET)
Tilbage til siden »Danmark-Norge«.