Diskussion:Danmark-Norge: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m →Norges juridiske stilling i rigsfællesskabet: opdeling af lang sætning |
Rmir2 (diskussion | bidrag) →Kommentarer: lige en præcisering |
||
Linje 233:
Din antiadelige bias er meget tydelig (og kan være velbegrundet) på samme måde som dit positive syn på "heltene" Christian 4. og Colbjørnsen, men det er et af problemerne ved artiklen, at den afspejler en bestemt persons historiesyn. Det giver for stærk en tendens i en leksikonsammenhæng. Set ud fra et moderne synspunkt er kongemagten jo i øvrigt lige så udemokratisk som adelens magt. Adelen spiller som officers-, diplomat- og embedsmandsstand en politisk nøglerolle i datidens samfund. En svag adel er lig svag indflydelse for riget Norge i unionsanliggender. Her må man skelne ml. folket og riget som politisk enhed.
Jeg håber, vi kan nå frem til en mere struktureret punktvis diskussion, når du har kigget på det hele, hvor vi opstiller en liste over uenigheder og går dem igennem punkt for punkt.--[[Bruger:Orakologen|X]] ([[Brugerdiskussion:Orakologen|diskussion]]) 28. jan 2013, 14:57 (CET)
:Det glæder mig, at du ikke tager min sociale brod ilde op. Forhåbentlig kan du også følge min tankegang, at det er nødvendigt i forhold til begrebet "Norge" som arealmæssig og folkelig helhed at skelne mellem:
#den politiske indflydelse, som en fåtallig overklasse havde eller ikke havde,
#den politiske indflydelse, som den brede befolkning havde eller ikke havde (hvilket kan sammenlignes med Danmark).
:Konklusionen er, at den norske adel blev sat skakmat, det lykkedes derimod ikke med den danske.
:På lignende måde bør der skelnes mellem om de økonomiske vilkår, befolkningen fik, var fordelagtige eller ej. Utvivlsomt mente regeringen (læs: kongen) fx, at man gjorde det rigtige ved under den store krise i 1730-erne at lukke markedet for udenlandske konkurrenter og samtidigt så vidt muligt sikre befolkningen begge steder tilgang til de goder, de havde behov for. Kort sagt: man forsøgte at udnytte de indre strukturelle forskelle til begge landes fordel. På lignende måde synes jeg, at mange har overset, at det i kampen mod hanseaterne var nødvendigt at stække udviklingen i Norge kortvarigt og så senere - da denne kamp var vundet - give det norske borgerskab så meget desto bedre muligheder for at trives.
:Endelig kan man se på, om de forordninger, der blev lavet, var fælles for rigerne eller specifikke for Norge hhv Danmark. Resultatet er interessant!
:Jeg har i min tekst slået på, at skiftende konger faktisk ønskede at fremme Norges økonomiske udvikling. Det viser sig blandt andet i de rettigheder, som købstæder og ladesteder fik. Og netop det er for mig pointen. Jeg bebrejder ikke den traditionelle norske modvilje mod danske konger, men derimod at man ikke har bedømt disse kongers politik uvildigt. Og nok måtte nordmændene se deres ansøgninger af ulige art behandlet i det danske embedsvæsen, men det forhindrer ikke, at de blev bedømt (og til dels imødekommet) efter deres formodede nytteværdi for Norge - om denne vurdering var rigtig eller ej må enhver selv vurdere, men man må ikke lægge andre kriterier til grund for bedømmelsen end dem, kilderne fra samtiden kan godtgøre. Det er her, at fortidens vurderinger nu viger for en ny og mere uvildig afvejning.
:En sidebemærkning: mit sigte er ikke at påføre artiklen en tendens, men nok at klargøre forståelsen for tingenes sammenhæng. Det er vigtigt at forstå hvilke motiver, styret havde, hvorfor og om de så blev opfyldte eller ej (samt måske prøve at forklare hvorfor en målsætning ikke blev opfyldt). Når fx danske konger fastholdt Norge som et eget kongerige, var det for at have størst mulig handlingsfrihed (et parallelt eksempel, som du sikkert kender: Christian 4. - der var han igen - gik ind i 30-årskrigen som Holstens hertug, ikke som dansk konge).
:Forslaget om at præcisere eventuelle forskelle i synet på Norge i enkeltheder (punkter) kan jeg helt tilslutte mig. venlig hilsen --[[Bruger:Rmir2|Rmir2]] ([[Brugerdiskussion:Rmir2|diskussion]]) 28. jan 2013, 18:40 (CET)
| |||