Forskel mellem versioner af "Bjergfyr"

860 bytes tilføjet ,  for 8 år siden
opdatering efter ny Portal:Botanik/Værktøjskasse
m (Robot tilføjer sv:Bergtall)
(opdatering efter ny Portal:Botanik/Værktøjskasse)
| billede = Pinus-mugo.JPG
| billedbredde = 260px
| billedtekst =
| billedtekst = Bjergfyr kan kendes på de asymmetriske kogler <br />og de slanke knopper.
| rige = Plantae ([[Plante]]r)
| klasse = Pinopsida ([[Nåletræ-klassen]])
| slægt = Pinus
| slægt_da = [[Fyrreslægten]]
| art = PinusP. mugo
|commons binomialnavn = Pinus mugo
| binomial_autoritet = [[Antonio Turra|Turra]]
}}
__NOTOC__ <!-- Indholdsfotegnelse slået fra pga de korte afsnit (1. [[februar]] 2013) i denne artikel -->
'''Bjergfyr''' (''Pinus mugo'') er en [[busk]] eller et op til 15 meter højt [[træ (organisme)|træ]], der i [[Danmark]] er meget almindeligt plantet i f.eks. hedeplantager. Det kan kendes på sine asymmetriske kogler og slanke knopper. Bjergfyr er et såkaldt lystræ, der altså ikke tåler [[skygge]]. Den angribes af [[rodfordærver]] (''Heterobasidion annosum''), der dræber den. Når Bjergfyr er et træ (i modsætning til en busk) kaldes det for ''Fransk Bjergfyr''
 
== Beskrivelse ==
'''Bjergfyr (''Pinus mugo'')''' er en grov [[busk]] eller et lille [[træ (organisme)|træ]] (som man så kalder for ''Fransk Bjergfyr''). I naturen er træformen den mest almindelige; over trægrænsen er træerne dog krybende, og buskformen er en tilpasning til steder hvor der forekommer sneskred. Den buskformede er den mest almindeligt dyrkede form. Planten er [[stedsegrøn]], og [[vækstform]]en er åben og uregelmæssig på den almindelig dyrkede form. Hoved[[gren (plantedel)|grenene]] er krogede og opstigende. [[Bark (plantedel)|Barken]] er først rødbrun og skællet, så mørkebrun til gråbrun og opsprækkende i små firkanter. Til sidst bliver barken næsten sort og får uregelmæssige skæl. [[Knop (plantedel)|Knopperne]] er cylindriske til ægformede og brune, ofte med tykt harpikslag. [[Nål (plantedel)|Nålene]] sidder parvist sammen på små kortskud, der er kransstillede på langskuddet. Nålene er ret korte og stive, og farven er mørkegrøn. Den røde stand af hun[[blomst]]er bliver til en skævt kegleformet kogle. De yderste kogleskæl vender fremad. Frøene modner godt og spirer villigt.
Bjergfyr er en grov [[busk]] eller et lille [[træ (organisme)|træ]]. I naturen er træformen den mest almindelige. Over [[trægrænse]]n er træerne dog krybende, og buskformen er en tilpasning til steder hvor der forekommer sneskred. Den buskformede er den mest almindeligt dyrkede form. [[Plante]]n er [[stedsegrøn]], og [[vækstform]]en er åben og uregelmæssig på den almindeligt dyrkede form. Hoved[[gren (plantedel)|grenene]] er krogede og opstigende.
 
'''Bjergfyr (''Pinus mugo'')''' er en grov [[busk]] eller et lille [[træ (organisme)|træ]] (som man så kalder for ''Fransk Bjergfyr''). I naturen er træformen den mest almindelige; over trægrænsen er træerne dog krybende, og buskformen er en tilpasning til steder hvor der forekommer sneskred. Den buskformede er den mest almindeligt dyrkede form. Planten er [[stedsegrøn]], og [[vækstform]]en er åben og uregelmæssig på den almindelig dyrkede form. Hoved[[gren (plantedel)|grenene]] er krogede og opstigende. [[Bark (plantedel)|Barken]] er først rødbrun og skællet, så mørkebrun til gråbrun og opsprækkende i små firkanter. Til sidst bliver barken næsten sort og får uregelmæssige skæl. [[Knop (plantedel)|Knopperne]] er [[Cylinder (geometri)|cylindriske]] til ægformede og brune, ofte med tykt harpikslag. [[Nål (plantedel)|Nålene]] sidder parvist sammen på små kortskud, der er [[Bladstilling|kransstillede]] på langskuddet. Nålene er ret korte og stive, og farven er mørkegrøn. Den røde stand af hun[[blomst]]er bliver til en skævt [[Kegle (geometri)|kegleformet]] kogle. De yderste kogleskæl vender fremad. [[Frø (plantedel)|Frøene]] modner godt og [[Spiring (plante)|spirer]] villigt.
;Ikke-synlige træk
[[Rod (plantedel)|Rodnettet]] består af kraftige og tæt forgrenede hovedrødder, som ligger helt oppe i jordoverfladen. Samme sted findes netværket af finrødder, der meget gerne skal have kontakt med én eller flere svampearter, så der kan dannes [[mykorrhiza]]. Bjergfyr er et lystræ. Den angribes af [[rodfordærver]] (''Heterobasidion annosum''), der dræber den.
 
[[Rod (plantedel)|Rodnettet]] består af kraftige og tæt forgrenede hovedrødder, som ligger helt oppe i jordoverfladen. Samme sted findes netværket af finrødder, der meget gerne skal have kontakt med én eller flere svampearter, så der kan dannes [[mykorrhiza]]. Bjergfyr er et lystræ. Den angribes af [[rodfordærver]] (''Heterobasidion annosum''), der dræber den.
;Størrelse
5 × 4 m (30 × 25 cm/år).
 
Højde x bredde og årlig tilvækst: 5 × 4 m (30 × 25 cm/år).
;Hjemsted
Bjergfyr findes som [[pionerplante]] efter stenskred, [[lavine]]r eller brand i Mellemeuropas bjerge og [[Alperne]] på alle jordtyper. Den danner også tætte krat oven for skovgrænsen. I Dolomitterne forekommer denne art på fugtig og gruset kalkbund i højder over 1.700-1.800 m, men også langs vandløb længere nede. Her optræder den i plantesamfundet [[Mugo-Rhododendretum hirsuti]] sammen med bl.a. [[Almindelig Blåbær]], [[Almindelig Rypelyng]], [[Alpe-Røn]], [[Blåfrugtet Gedeblad]], [[Buksbom-Mælkeurt]], [[Dværgalperose]], [[Fjeld-Ene]], [[Grøn-El]], [[Håret Alperose]], [[Pude-Star]], [[Rundbladet Bærmispel]], [[Rustbladet Alperose]], [[Spyd-Pil]], [[Stribet Dafne]], [[Tyttebær]] og [[Vår-Lyng]]<ref>[http://www.provincia.bz.it/natur/publ/publ_getreso.asp?PRES_ID=32781 Cesare Lasen og Thomas Wilhalm: ''Natura 2000 Lebensräume in Südtirol''] {{de sprog}}</ref>.
 
== Voksested ==
;Anvendelse
Bjergfyr findes som [[pionerplante]] efter stenskred, [[lavine]]r eller brand i [[Mellemeuropa]]s bjerge og [[Alperne]] på alle jordtyper. Den danner også tætte [[krat]] oven for skovgrænsen.
Bjergfyr er meget almindeligt dyrket i haverne, hvor den dog har en begræset levetid. Bedre trives den på den jyske vestkyst, hvor den dækker store områder sammen med den lidt større [[Klitfyr|klitfyr (''Pinus contorta'')]].
 
i Danmark er det meget almindeligt plantet, især i [[Jylland]] i [[hede]]- og klitplantager.
Arten (men ikke underarten ''uncinata') betragtes som en [[invasiv art]] i Danmark og er på [[Naturstyrelsen]]s [[sortliste]], hvor det vurderes at den "kan bekæmpes lokalt til acceptabelt niveau, men kan ikke udryddes nationalt".<ref>[http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/invasivearter/Arter/Sortlisten/ Naturstyrelsens sortliste]</ref>
 
Bjergfyr findes somI [[pionerplanteDolomitterne]] efterforekommer stenskred,denne [[lavineArt (biologi)|art]]r eller brand i Mellemeuropas bjergefugtig og [[Alpernegrus]]et [[kalk]]bund allei jordtyper.[[Meter Den danner ogsåover tætte krat oven for skovgrænsen. I Dolomitterne forekommer denne art på fugtig og gruset kalkbund ihavets overflade|højder]] over 1.700-1.800 m, men også langs [[vandløb]] længere nede. Her optræder den i plantesamfundet[[plantesamfund]]et [[Mugo-Rhododendretum hirsuti]] sammen med bl.a. [[Almindelig Blåbær|Blåbær]], [[Almindelig Rypelyng|Rypelyng]], [[Alpe-Røn]], [[Blåfrugtet Gedeblad]], [[Buksbom-Mælkeurt]], [[Dværgalperose]], [[Fjeld-Ene]], [[Grøn-El]], [[Håret Alperose]], [[Pude-Star]], [[Rundbladet Bærmispel]], [[Rustbladet Alperose]], [[Spyd-Pil]], [[Stribet Dafne]], [[Tyttebær]] og [[Vår-Lyng]]<ref><!--[http://www.provincia.bz.it/natur/publ/publ_getreso.asp?PRES_ID=32781-->www.provincia.bz.it: Cesare Lasen og Thomas Wilhalm: ''Natura 2000 Lebensräume in Südtirol''] {{de sprog}}</ref>.
== Underarter og sorter ==
{|
| bgcolor=lightgreen width="200" align="center" style="border:1px solid black;" | '''[[Underart]]er'''
|}
 
;== Anvendelse ==
Bjergfyr er meget almindeligt dyrket i haverne, hvor den dog har en begræset levetid. Bedre trives den på den jyske vestkyst, hvor den dækker store områder sammen med den lidt større [[Klitfyr|klitfyr (''Pinus contorta'')]].
 
Arten (men ikke underarten[[underart]]en ''uncinata') betragtes som en [[invasiv art]] i Danmark og er på [[Naturstyrelsen]]s [[sortliste]], hvor det vurderes at den "kan bekæmpes lokalt til acceptabelt niveau, men kan ikke udryddes nationalt".<ref>[http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/invasivearter/Arter/Sortlisten/ Naturstyrelsens sortliste]</ref>
 
== Underarter og sorter ==
* [[Krybende Bjergfyr]] (''Pinus mugo'' ssp. ''mugo'')
* [[Enstammet Bjergfyr]] (''Pinus mugo'' ssp. ''uncinata'')
 
== sorter ==
{|
| bgcolor=lightgreen width="200" align="center" style="border:1px solid black;" | '''[[Sort (biologi)|Sorter]]'''
|}
 
* [[Bjergfyr 'Benjamin']] (''Pinus mugo'' 'Benjamin')
* [[Bjergfyr 'Bubikopf']] (''Pinus mugo'' 'Bubikopf')
* [[Bjergfyr 'Minimops']] (''Pinus mugo'' 'Minimops')
* [[Bjergfyr 'Mops']] (''Pinus mugo'' 'Mops')
 
{{-}}
{{søsterlinks
|speciescommons=Pinus mugo
|species=Pinus mugo
|}}
{{-}}
{{Portal|Botanik}}
 
== Note ==
 
== Kilde ==
* Signe Frederiksen et al., ''Dansk flora'', 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
* Sten Porse: ''Plantebeskrivelser'', DCJ 2003 (CD-Rom).
 
== Eksterne henvisninger ==
{{søsterlinks
* [http://linnaeus.nrm.se/flora/barr/pina/pinus/pinumug.html Arne og Anna-Lena Anderberg: ''Den virtuella floran'', Naturhistoriska riksmuseet] {{sv sprog}}
|commons=Pinus mugo
|species=Pinus mugo
}}
 
[[Kategori:Nåletræer]]