Bjergfyr: Forskelle mellem versioner

'''Bjergfyr (''Pinus mugo'')''' er en grov [[busk]] eller et lille [[træ (organisme)|træ]] (som man så kalder for ''Fransk Bjergfyr''). I naturen er træformen den mest almindelige; over trægrænsen er træerne dog krybende, og buskformen er en tilpasning til steder hvor der forekommer sneskred. Den buskformede er den mest almindeligt dyrkede form. Planten er [[stedsegrøn]], og [[vækstform]]en er åben og uregelmæssig på den almindelig dyrkede form. Hoved[[gren (plantedel)|grenene]] er krogede og opstigende. [[Bark (plantedel)|Barken]] er først rødbrun og skællet, så mørkebrun til gråbrun og opsprækkende i små firkanter. Til sidst bliver barken næsten sort og får uregelmæssige skæl. [[Knop (plantedel)|Knopperne]] er cylindriske til ægformede og brune, ofte med tykt harpikslag. [[Nål (plantedel)|Nålene]] sidder parvist sammen på små kortskud, der er kransstillede på langskuddet. Nålene er ret korte og stive, og farven er mørkegrøn. Den røde stand af hun[[blomst]]er bliver til en skævt kegleformet kogle. De yderste kogleskæl vender fremad. Frøene modner godt og spirer villigt. ▼

[[Rod (plantedel)|Rodnettet]] består af kraftige og tæt forgrenede hovedrødder, som ligger helt oppe i jordoverfladen. Samme sted findes netværket af finrødder, der meget gerne skal have kontakt med én eller flere svampearter, så der kan dannes [[mykorrhiza]]. Bjergfyr er et lystræ. Den angribes af [[rodfordærver]] (''Heterobasidion annosum''), der dræber den.▼

5 × 4 m (30 × 25 cm/år).▼

Bjergfyr findes som [[pionerplante]] efter stenskred, [[lavine]]r eller brand i Mellemeuropas bjerge og [[Alperne]] på alle jordtyper. Den danner også tætte krat oven for skovgrænsen. I Dolomitterne forekommer denne art på fugtig og gruset kalkbund i højder over 1.700-1.800 m, men også langs vandløb længere nede. Her optræder den i plantesamfundet [[Mugo-Rhododendretum hirsuti]] sammen med bl.a. [[Almindelig Blåbær]], [[Almindelig Rypelyng]], [[Alpe-Røn]], [[Blåfrugtet Gedeblad]], [[Buksbom-Mælkeurt]], [[Dværgalperose]], [[Fjeld-Ene]], [[Grøn-El]], [[Håret Alperose]], [[Pude-Star]], [[Rundbladet Bærmispel]], [[Rustbladet Alperose]], [[Spyd-Pil]], [[Stribet Dafne]], [[Tyttebær]] og [[Vår-Lyng]]<ref>[http://www.provincia.bz.it/natur/publ/publ_getreso.asp?PRES_ID=32781 Cesare Lasen og Thomas Wilhalm: ''Natura 2000 Lebensräume in Südtirol''] {{de sprog}}</ref>.▼

;Anvendelse▼

Bjergfyr er meget almindeligt dyrket i haverne, hvor den dog har en begræset levetid. Bedre trives den på den jyske vestkyst, hvor den dækker store områder sammen med den lidt større [[Klitfyr|klitfyr (''Pinus contorta'')]].▼

Arten (men ikke underarten ''uncinata') betragtes som en [[invasiv art]] i Danmark og er på [[Naturstyrelsen]]s [[sortliste]], hvor det vurderes at den "kan bekæmpes lokalt til acceptabelt niveau, men kan ikke udryddes nationalt".<ref>[http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/invasivearter/Arter/Sortlisten/ Naturstyrelsens sortliste]</ref>▼

== Underarter og sorter ==▼

|}▼