Norges historie: Forskelle mellem versioner

Indtil 1660 var kongen blevet ''valgt'' af det danske rigsråd, mens han ''arvede'' Norges rige. Efter en serie militære nederlag begik kongen statskup og afsatte rigsrådet. Kong [[Frederik 3.]] indførte enevælden, noget, som indebar, at der stort set ikke var nogen som helst juridiske begrænsninger i kongens magt. Dette blev starten på en omfattende udvidelse af statsapparatet, og den civile administration blev i større grad kontrolleret fra centraladministrationen i København. Både Danmark og Norge fik nye lovbøger. Den elendige statsøkonomi førte til et omfattende salg af krongods, først til statens kreditorer. Videresalg gjorde, at mange bønder blev selvejende i slutningen af 1700-tallet. Industriel udnyttelse af norske naturresurser[[naturresurse]]r kom i gang, og handel og skibsfart og særlig øget trælasteksport førte til økonomisk opgang i sidste del af 1700-tallet.