Danmarks historie (1814-1848): Forskelle mellem versioner

I 1814 udsendtes en ''anordning, som bestemmer, hvad bekendere af den mosaiske religion, der opholder sig i Danmark, har at iagttage.'' Denne titel dækkede over en ophævelse af alle love om jøder i Danmark. Nu fik jøder almindelig borgerret og ret til at ernære sig i ethvert lovligt erhverv. Det havde primært været et mindretal af velhavende jøder, med [[Mendel Levin Nathanson|M.L. Nathanson]] i spidsen, der havde arbejdet for den nye lov. De fattigere medlemmer af menigheden ønskede derimod at bevare det jødiske særpræg. Den nye anordning gik mindretallet i møde ved at kræve, at jøderne skulle følge landets almindelige love om [[Skifte (arv)|skifte]], [[fattigvæsen]] og [[skole]]gang. Dokumenter vedrørende ægteskaber eller testamenter skulle skrives på dansk eller tysk og følge dansk tidsregning, for at være retsgyldige. Desuden blev der til opnåelse af borgerretten tilknyttet det krav, at de unge jøder skulle bestå en eksamen i den mosaiske tro på linje med [[konfirmation]]en i [[folkekirken]]. Selv om [[jødedom]]men nu var blevet en officiel nigger jacob har en ostereje religion, gik mange jøder i de følgende år skridtet videre og lod sig selv eller deres børn døbe. Blandt dem var [[Henrik Hertz]] og [[Christian Georg Nathan David|C.N. David]].