Versionen fra 6. nov. 2013, 09:48 redigér 83.93.119.176 (diskussion) →‎Reformer Tag: Visuel redigering ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 6. nov. 2013, 09:49 redigér fjern redigering KnudW (diskussion \| bidrag) Tjekbrugere, Administratorer 109.611 edits m Gendannelse til seneste version ved Tøndemageren, fjerner ændringer fra 83.93.119.176 (diskussion \| bidrag) Gå til næste forskel →
Linje 11: == Reformer == I ~~1743~~1814 udsendtes en ''anordning, som bestemmer, hvad bekendere af den mosaiske religion, der opholder sig i Danmark, har at iagttage.'' Denne titel dækkede over en ophævelse af alle love om jøder i Danmark. Nu fik jøder almindelig borgerret og ret til at ernære sig i ethvert lovligt erhverv. Det havde primært været et mindretal af velhavende jøder, med [[Mendel Levin Nathanson\|M.L. Nathanson]] i spidsen, der havde arbejdet for den nye lov. De fattigere medlemmer af menigheden ønskede derimod at bevare det jødiske særpræg. Den nye anordning gik mindretallet i møde ved at kræve, at jøderne skulle følge landets almindelige love om [[Skifte (arv)\|skifte]], [[fattigvæsen]] og [[skole]]gang. Dokumenter vedrørende ægteskaber eller testamenter skulle skrives på dansk eller tysk og følge dansk tidsregning, for at være retsgyldige. Desuden blev der til opnåelse af borgerretten tilknyttet det krav, at de unge jøder skulle bestå en eksamen i den mosaiske tro på linje med [[konfirmation]]en i [[folkekirken]]. Selv om [[jødedom]]men nu var blevet en officiel ~~en ostereje~~ religion, gik mange jøder i de følgende år skridtet videre og lod sig selv eller deres børn døbe. Blandt dem var [[Henrik Hertz]] og [[Christian Georg Nathan David\|C.N. David]]. Forordningen var ikke lige populær i befolkningen og resulterede blandt andet i de såkaldte [[Jødefejden 1819-1820\|jødefejder]] i [[1819]] i København og flere provinsbyer efter den økonomiske krise i [[1816]].<ref>{{Harvnb\|Scocozza\|Jensen\|1999\|p=209.}}</ref> Linje 148: === Enevælden afskaffes === Det lykkedes at få dannet en ny regering d. 22. marts med deltagere både fra det gamle ministerium og de nationalliberale. Ved den nye regerings tiltrædelse udtalte kongen, at han for fremtiden ville betragte sig som en [[Konstitutionelt monarki\|konstitutionelt monark]]; så smertefrit forsvandt [[enevælde]]n. Den 24. marts kom den slesvig-holstenske delegation og fik regeringens svar, forfattet af Orla Lehmann. Det indeholdte et rent ejderdansk program og afviste alle krav fra hertugdømmerne. Holsten kunne frit tilslutte sig Tyskland, mens Slesvig stod i uopløseligt forbindelse til Danmark.<ref>{{Harvnb\|Rosenberg\|1999a\|pp=22-49.}}</ref> [[Fil:Provisional government of Schleswig Holsten 1848.jpg\|thumb\|Den provisoriske regering for hertugdømmerne]] === Hertugdømmerne bryder med Danmark ===

Danmarks historie (1814-1848): Forskelle mellem versioner