Vestfronten i 1. verdenskrig: Forskelle mellem versioner

Krigen på Vestfronten fik den tyske regering og dens allierede til at bede om fred på trods af de tyske successersucceser andetsteds. Derfor blev fredsbetingelserne dikteret af Frankrig, Storbritannien og USA under [[Fredskonferencen i Paris]], og resultatet blev [[Versailles-freden]], som blev underskrevet i juni 1919 af en delegation fra den nye tyske regering.

Betingelserne i traktaten ville effektivt bremse Tyskland som en økonomisk og militær magt. Versaillestraktaten tilbageleverede grænseprovinserne Alsace og Lorraine til Frankrig, og begrænsede dermed den tyske industris adgang til kul. Der blev også lagt alvorlige begrænsninger på de tyske væbnede styrker ved at begrænse hærens størrelse til 100.000 mand og forbyde landet at have en flåde og et luftvåben. Flåden blev sejlet til den britiske flådebase [[Scapa Flow]] som en del af overgivelsesbetingelsernefredsbetingelserne, men blev senere sænket af sit mandskab i protest. Den vestlige bred af Rhinen skulle afmilitariseres og Kielerkanalen åbnes for international søfart. Traktaterne omformede også Østeuropa, hvor mange nye nationalstater blev dannet, og den åbnede mulighed for at grænseområder med nationale mindretal (deriblandt [[Sønderjylland]]) kunne stemme om deres tilhørsforhold til Tyskland og Østrig.<ref>{{cite web

| isbn=0521773520 }}</ref> Da det stod klart, at Tyskland var på vej til at blive besejret, beordrede Ludendorff ødelæggelse af minerne i Frankrig og Belgien.<ref>Marshall, 460.</ref> Hans mål var at ødelægge industrien i Tysklands største europæiske rival. For at forhindre en lignende tysk aggression i fremtiden byggede Frankrig senere en massiv række af befælstningerbefæstninger langs den tyske grænse – [[Maginotlinien]].<ref>{{cite book