Danmarks økonomi: Forskelle mellem versioner

Den nye politik medførte et [[rente]]fald, der var medvirkende til en kraftig stigning i den indenlandske [[efterspørgsel]]. Det satte gang i væksten og medførte et fald i ledigheden, men også et rekordstort underskud på betalingsbalancen i 1986 og ret kraftige lønstigninger. Regeringen omlagde derfor sin økonomiske kurs med [[finanspolitik|finanspolitiske]] stramninger, således [[skattereform]]en fra foråret 1986 og [[kartoffelkuren]] i efteråret 1986. Dermed indledtes ”de syv magre år”, en længere periode med stram finanspolitik, lavvækst og stigende ledighed.<ref name=TMA/> Som følge af den langvarige lavkonjunktur og dermed lavere import blev betalingsbalancen automatisk forbedret, mens den offentlige saldo omvendt forværredes. Også skattereformen, der reducerede rentefradraget og dermed styrkede den private opsparing, medvirkede dermed til en langsigtet betalingsbalanceforbedring, idet betalingsbalancens løbende poster kan ses som forskellen på [[opsparing]]en og [[investering]]erne inden for et lands grænser. I 1990 kom der for første gang i mange år overskud på betalingsbalancen, men samtidig steg ledigheden i 1993 til 11,9 % eller 335.000 mennesker, den højeste arbejdsløshed overhovedet siden [[2. verdenskrig]].<ref>[http://statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1280 Statistikbanken: AULAAR: Fuldtidsledige (netto) efter køn og personer/pct. Hentet 22. november 2011.]</ref>

 

 

I 1993 gennemførte den nytiltrådte [[Nyrup-regeringen|Nyrup-regering]] en såkaldt ”kickstart” for at sætte gang i økonomien. Det blev nemmere at låne med sikkerhed i fast [[ejendom]], hvad mange benyttede sig af. Der blev også vedtaget en ny skattereform i 1993, som var underfinansieret i de første år, sådan at økonomien blev stimuleret. Det medførte et stemningsskifte, konjunkturerne vendte, og man fik ”knækket” arbejdsløshedskurven.<ref name=TMA/> Samtidig blev [[arbejdsmarkedspolitik]]ken drejet over i en mere aktiv retning: Med start i 1994 blev der lagt vægt på at stille større krav til [[aktivering]] og aktiv arbejdssøgning, [[dagpenge]]perioden blev væsentligt forkortet, og især for unge blev reglerne strammet betydeligt.<ref>[http://www.nationalbanken.dk/DNDK/Publikationer.nsf/1d4e7fa19f689c96c12570d6004dfd59/2980550808171fb5c1257a7e0033cb68/$FILE/arbejdsmarkedsreformer.pdf Jacob Isaksen, Uffe Mikkelsen og Peter Beck Nellemann (2012): Arbejdsmarkedsreformer i Danmark og Tyskland. Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2012, del 1. Danmarks Nationalbank.]</ref> Dermed faldt ikke bare den konjunkturbetingede, men også den strukturelle ledighed.