Forskel mellem versioner af "Jævndøgn"

1.631 bytes tilføjet ,  for 7 år siden
Delvis omskrivning og udvidelse.
m (Beskyttede Jævndøgn: Særligt udsat for hærværk ([Redigér=Bloker uregistrerede brugere] (udløber 3. apr 2014, 08:37 (UTC)) [Flyt=Bloker uregistrerede brugere] (udløber 3. apr 2014, 08:37 (UTC))))
(Delvis omskrivning og udvidelse.)
[[Fil:Solhverv.svg|thumb|right|300px|Årstider]]
'''Jævndøgn''' er de to tidspunkter på året, hvor Solen står præcis over [[Ækvator]].<ref>{{Cite web|url = http://global.britannica.com/EBchecked/topic/190797/equinox|title = equinox (astronomy) -- Encyclopedia Britannica|accessdate = 2014-03-20}}</ref> Der er altså trods navnet ikke tale om døgn, men om præcise tidspunkter. Omkring disse tidspunkter er [[nat]] og [[dag]] astronomisk set omtrent lige lange overalt på [[Jorden]].<ref>[http://natgeo.dk/folk-og-kultur/lokale-skikke/foraarsjaevndoegn-myte-om-den-foerste-foraarsdag-punkteret Forårsjævndøgn: Myte om den første forårsdag punkteret | National Geographic]</ref> Tidspunkterne falder i det 21. århundrede omkring 19-20. marts dansk tid<ref name=":0">{{Cite web|url = http://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-2012/dag-og-nat-lige-lange-loerdag-jaevndoegn-tirsdag/|title = Dag og nat lige lange lørdag - jævndøgn tirsdag – DMI|accessdate = 20. marts 2014}}</ref> (kaldet '''forårsjævndøgn''' på den nordlige halvkugle og efterårsjævndøgn på den sydlige halvkugle, eller '''martsjævndøgn '''som global betegnelse) og 22.-23. september<ref name=":0" /> (kaldet '''efterårsjævndøgn''' på den nordlige halvkugle og forårsjævndøgn på den sydlige halvkugle, eller '''septemberjævndøgn''' som global betegnelse).
'''Jævndøgn''' er de to [[døgn]] om året hvor [[nat]] og [[dag]] er ([http://natgeo.dk/folk-og-kultur/lokale-skikke/foraarsjaevndoegn-myte-om-den-foerste-foraarsdag-punkteret næsten]) lige lange overalt på [[Jorden]], '''forårsjævndøgn''' (på den nordlige halvkugle) cirka [[21. marts]] og '''efterårsjævndøgn''' (ligeledes) cirka [[22. september]]. [[Solen]] passerer da [[himlens ækvator]] og har dermed [[deklination (astronomi)|deklinationen]] 0 grader.
 
Et jævndøgn kan også lidt mere teknisk beskrives som værende det præcise, globale tidspunkt, hvor [[Solen|Solens]] centrum set fra Jorden passerer [[himlens ækvator]] og dermed har [[deklination (astronomi)|deklinationen]] 0 grader.
Jævndøgnspunkterne opstår når ekliptika og himlens ækvator skærer hinanden. Det er almindeligt på den nordlige halvkugle at lade '''sommerhalvåret''' starte ved forårsjævndøgn og '''vinterhalvåret''' tilsvarende ved efterårsjævndøgn – og modsat på den sydlige halvkugle. De to "halvår" er efter denne definition ikke lige lange, idet sommerhalvåret (på den nordlige halvkugle) – hvis man tæller dage – er næsten en uge længere. Det skyldes, at Jordens bane om solen er [[Ellipse|elliptisk]], og at vi er i en periode, hvor den nordlige del af [[jordens akse]] hælder mod solen (hvilket giver den nordlige halvkugle sommer), mens Jorden er i den fjerneste del af sin bane. Ifølge [[Keplers love|Keplers anden lov]] bevæger Jorden sig langsommere derude.
 
'''Jævndøgnspunkterne''' er de punkter på himmelkuglen, hvor [[ekliptika]] og himlens ækvator skærer hinanden.
 
Jævndøgnspunkterne opstår når ekliptika og himlens ækvator skærer hinanden. Det er almindeligt at den nordlige halvkuglesige, at lade '''sommerhalvåret''' startestarter ved forårsjævndøgn og '''vinterhalvåret''' tilsvarendestarter ved efterårsjævndøgn. Bemærk, at sommerhalvåret dermed starter ved martsjævndøgn på den nordlige halvkugle og modsatved septemberjævndøgn på den sydlige halvkugle. De to "halvår" er efter denne definition ikke lige lange, idet sommerhalvåret (på den nordlige halvkugle) efter hvisdenne man tællerdefinition dagefor tiden er næsten en uge længere end vinterhalvåret. På den sydlige halvkugle er sommerhalvåret tilsvarende en uge kortere end vinterhalvåret. Det skyldes, at Jordens bane om solenSolen er [[Ellipse|elliptisk]], og at vi er i en astronomisk periode, hvor den nordlige del af [[jordens akse]] hælder mod solenSolen (hvilket giveri den nordlige halvkugle sommer)periode, menshvor Jorden er i densin fjernestebane deler affjernest sinfra baneSolen. Ifølge [[Keplers love|Keplers anden lov]] bevæger Jorden sig langsommere derudei den del af banen, og derfor varer sommer-"halvåret" længere tid på den nordlige halvkugle end på den sydlige.
 
== 2014 ==
TidspunktetDe to tidspunkter for Solens passage af himlens ækvator er i 2014:<ref name=":0" />
* forårsjævndøgn den [[20. marts]] kl. 17:57 dansk normaltid ([[UTC]]: 16:57) (forårsjævndøgn på den nordlige halvkugle og efterårsjævndøgn på den sydlige)
* efterårsjævndøgn den [[23. september]] kl. 404:29 dansk sommertid (UTC: 202:29) (efterårsjævndøgn på den nordlige halvkugle og forårsjævndøgn på den sydlige)
 
== Se også ==
* [[Antarktis]], [[Arktis]], [[breddekreds]], [[datolinjen]], [[lyse nætter]], [[længdekreds]], [[meridian]], [[Nordpolen]], [[polarkreds]], [[solhverv]], [[Skt Hans]], [[Sydpolen]], [[vendekreds]], [[geografisk ækvator|Ækvator]]
 
== Kilder/henvisningerReferencer ==
{{Reflist}}
 
== Andre kilder/henvisninger ==
* [http://www.dmi.dk/dmi/index/nyheder/nyheder-2011/paa_vej_mod_vinter.htm DMI (Danmark Meteorologiske Institut) har artikler om jævndøgn]
*Københavns Universitets Almanak Skriv- og rejsekalender 2014, Nyt Nordisk Forlag, ISBN 978-87-17-04363-3
3.903

redigeringer