Jurist: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Pugilist (diskussion | bidrag) m Wikilink |
Jhertel (diskussion | bidrag) Diverse småjusteringer og rettelser. Tilføjelse af et par kilder. |
||
Linje 1:
[[Fil:Wessel smedbager04.jpg|thumb|[[Johan Herman Wessel|J.H. Wessels]] humoristiske fremstilling af en arbejdende jurist (th.), der retter bager for smed, fra [[digt]]et ''[[Smeden og Bageren]]. Tegningen er af [[Theodor Kittelsen]].]]
En'''
== Juridiske uddannelser i Danmark ==
=== Den
I Danmark kaldes det retsvidenskabelige studium for ''jura'', der er latinsk flertalsform af ''jus'', der betyder ''ret''. Flertalsformen bruges, fordi jura i et historisk perspektiv indbefatter videnskaben om de to retter: Den verdslige ret og [[kirkeret]]ten (også kaldet kanonisk ret).
I 1736 oprettede staten en juridisk embedseksamen for at kvalificere sine embedsmænd. Den gav ret til titlen candidatus juris, forkortet cand.
Det danske jurastudium består i dag af en [[bachelor]]<nowiki/>uddannelse af tre års varighed og en kandidatuddannelse af to års varighed. Gennemførelsestiden er ofte længere end de normerede fem år. En uddannet bachelor må kalde sig "bachelor (BA) i jura" og på engelsk "LL. B." eller "Bachelor of Laws".<ref>{{Cite web|url = https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=160853#P13|title = Uddannelsesbekendtgørelsen - Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), § 13|publisher = Retsinformation|date = 19. december 2013|accessdate = 22. marts 2014|undefined = }}</ref> En færdiguddannet kandidat må kalde sig "cand.jur." (candidatus/candidata juris) og på engelsk "LL. M." eller "Master of Laws".<ref>{{Cite web|url = https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=160853#B1|title = Uddannelsesbekendtgørelsen - Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) - Bilag 1: De enkelte kandidatuddannelser|date = 19. december 2013|accessdate = 2014-03-22|publisher = Retsinformation|undefined = }}</ref>
Uddannelsen blev tidligere afsluttet med en egentlig [[embedseksamen]].
I [[Danmark]] er uddannelsen normeret til fem år og kan tages ved
Line 15 ⟶ 19:
* [[Juridisk Institut (Syddansk Universitet)|Juridisk Institut]], [[Syddansk Universitet]]
Oprindeligt har samtlige fag været obligatoriske de første tre år (bacheloruddannelsen). Der er i løbet af de seneste år indført begrænset valgfrihed omkring enkelte mindre fag i bacheloruddannelsen. Herefter følger en overbygning på to år, hvor den studerende stort set kan vælge frit blandt juridiske fag og specialisere sig inden for et givent retsområde.
Overbygningen afsluttes med et [[speciale]] og fører til graden [[cand.jur.]] Enkelte kandidater fortsætter herefter på den treårige forskeruddannelse i retsvidenskab, der afsluttes med [[ph.d.]]-graden, og der foreligger tillige muligheden for at skrive disputats for at opnå den juridiske [[doktorgrad]], [[dr.jur.]]
En række offentlige embeder og lovregulerede erhverv kan kun besættes af juridiske kandidater. De juridiske kandidater er således de eneste, der kan opnå bestalling som [[advokat]], udnævnes til [[dommer]] eller som [[Folketingets Ombudsmand]]. Juridiske kandiater har tillige monopol på stillingerne som offentlig anklager, fx [[anklagerfuldmægtig]], [[anklager]], [[senioranklager]], [[politiadvokat]], [[chefanklager]] i en politikreds, [[auditør]] og [[statsadvokat]].
Tidligere havde juridiske kandidater også [[monopol]] på stillingen som [[politimester]], men her er en juridisk kandidateksamen ikke længere et krav. Dog har alle udpegede politidirektører (før [[1. januar]] [[2007]] benævnt politimestre) siden denne ændring været juridiske kandidater.
=== Den
== Eksterne henvisninger ==
| |||