Hypofyse: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved 130.225.178.26, fjerner ændringer fra LolzJKtrolo (diskussion | bidrag)
No edit summary
Linje 1:
[[Fil:Gray1181.png|thumb|Mediansnit<ref>Mediant betyder på langs og i midten således at hjernen er delt i to principielt symmetriske dele</ref> gennem en (abe)-hypofyse.]]
'''Hypofysen''' (græsk: ''Hypophysis'', eller på latin: ''Glandulaglandula pituitaria''<ref>At noget er pituitært betyder egentlig at det er slimafgivende, hvorfor man ledes til at tro, at de gamle romere ikke havde forstået den egentlige rolle af hjernevedhænget.</ref>) er en overordnet [[kirtel]] på størrelse med et [[solbær]] placeret under [[hjernen]]. Hypofysen står i tæt forbindelse med centre i den primitive hjerne, og disse kan sammen udøve en overordnet kontrol på mange af kroppens andre organer. Hormonudskillelsen styres ved hjælp af [[Feedback]]-systemer.
 
== Anatomi ==
Linje 8:
 
'''Relationer''':Hypofysen befinder sig i "Den Tyrkiske Sadel" (''sella turcica'' eller ''fossa hypophysialis''), som er en lille udhulning i [[kileben]]et (''os sphenoidale''). Selve ''sella turcica'' er udforet med den hårde hjernehinde ''dura mater'', ligesom denne danner et tag hen over hypofysen (med hul til infundibulum), nemlig ''diaphragma sellae''.
Af andre relationer kan nævnes kilebenshulen ''sinus sphenoidalesphenoidalis'' lige under hypofyselejet. Denne er vigtig ved hypofysekirurgi hvor man benytter denne hule som adgangsvej (kilebenshulen er ligesom andre bihuler forbundet med næsen). Synsbanekrydsningen, ''chiasma opticum'', skal også nævnes. Denne ligger lige over hypofysen og desuden i nær relation til hypofysestilken og kan påvirkes ved hypofysetumorer. På hver side af hypofyselejet findes en ''sinus cavernosus'' (en slags vene i hjernen) hvori findes indlejret ''a. carotis interna'' og hjernenerverne ''nn. [[N. oculomotorius|oculomotorius]], trochlearis og abducens'' (alle tre styrer samtlige øjenmuskler) og desuden to af tre grene fra hjernenerven [[n. trigeminus]], nemlig ''nn. ophtalmicusophthalmicus og maxillaris'' (vigtige for følesansen i ansigt og en del af skalpen).
 
'''Blodforsyning''': Blodet til hypofysen kommer fra to sæt arterier, der begge kommer fra ''a. carotis interna''. Det drejer sig om ''aa. hypophysiales superiores'' og -''inferiores'' (de øvre og nedre hypofysearterier). Blodforsyningen er en smule afvigende fra andre organer; grunden hertil findes i kirtlens funktion og embryologi (se senere). ''Aa hypophysiales inf.'' forsyner hovedsageligt neurohypofysen og har her en dobbeltfunktion: Blodet skal både nære vævet, men også fungere som fraførende transportvej for de hormoner, der udskilles her.<br />