Poul Krisk Panck: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) hurtigslet - tydeligvis kopieret tekst |
Pugilist (diskussion | bidrag) Fjerner "hurtigslet", der er malplaceret. Er der copyvio, er det let at tjekke efter de angivne kilder. Copyvio er ikke hurtig-slette grund; særlig ikke hvis han er åbenlyst notabel |
||
Linje 1:
{{
'''Poul Krisk Panck''' (1692 i Aalborg - 15. juli 1750 i [[Trankebar]]) var en dansk handelsmand og guvernør i Trankebar.
Poul Krisk Panck
▲Poul Krisk Panck: " Født 1692 i Ålborg som søn af Jacob Panck og Anne Hardingsdatter (s.d.). Drog til Trankebar omkring 1705-06 sammen med faderen Jacob Panck. Ansattes som assistent ca. 1706 i Trankebar. Var også en tid i Danmarknagore, men vendte tilbage til Trankebar. I 1716 blev han sekretær ved Det sekrete Råd og skulle have været optaget som medlem deraf, hvis ikke fordi faderen allerede var medlem, og man blev bange for at det hele blev for "pancksk". 1718 blev han kasserer efter sin far, 1723 overbogholder, 1733 guvernør og 1738 fik han titel af kommandant og guvernør.
I 1729 nedlages Ostindisk Kompagni. Et nyt kompagni blev stiftet og den 12. april 1732 satte Christian VI sit navn under Asiatisk Kompagni.Kompagniet fik overladt brugen af den befæstede by Trankebar samt 40 års monopol på handel med Asien. Den daglige ledelse i København bestod af 5 personer: en af høj stand, en lovkyndig og 3 købmænd, hvoraf en var Wilhelm Edinger (s.d.). Denne direktion udnævnte Poul Krisk Panck (ham kendte W. Edinger) som den første guvernør (stadfæstet 1732, overtog posten 1733). PKP, der jo havde boet i Trankebar det meste af sit liv, indvilligede noget uvillig i at betræde stillingen. Han nægtede dog at tage bolig på Dansborg, som var i slem forfatning, men ville bo i Kommandantens Gård, som han endte med at måtte købe for 1200 rd. og selv sætte i stand. Han havde indtil da levet som købmand med lokal handel. I øvrigt blev privat handel nu forbudt, nu skulle alle arbejde for kompagniet. Forbuddet blev dog ikke overholdt, man havde altid handlet og var nødt til det for at opretholde en ordentlig levestandard, og det var jo også noget svært at kontrollere for Direktionen derhjemme.
PKP skulle nu sammen med to andre medlemme i Rådet sørge for Tranquebars og Dansborgs opretholdelse af lov og orden samt vedligeholdelse og forsvar, hvilket viste sig svært, da Direktionen i København ikke havde megen forståelse for forholdene i Indien og ikke var flinke til at sende penge til opretholdelse og vedligeholdelse af kolonien og nyt mandskab til f.eks. Dansborg.
Angående vedligeholdese af fæstningen og de offentlige bygningen skrev PKP hjem til direktionen: "Fæstningen med resten af fortifikationen ved dette sted, såvel som kompagniets huse, pakhuse og andre publique bygninger, hvis tilsyn og vedligeholdelse Deres Excellencer samt Velbårenheder og Velædelheder så højt anbefaler os, var tildels i overmåde slet stand, da transporten skete fra Majestæten til kompagniet i 1733. Skulle nu al den brøst og mangel, som derved fandtes, være repareret, nådige og gunstige herre! hvorfra skulle midlerne komme?" Når der ikke kom tilskud fra København, var der ikke midler til hovedreparationer. "Altså er der intet sket og bliver heller intet foretaget, før præces og direktionen meddeler, hvor meget der skal gøres og hvorfra midlerne skal komme" Resultatet var da også, at bl.a. Dansborg langsomt forfaldt.
| |||