Græs-familien: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Bot: Fjerner {{Link FA}} da Wikidata nu bruges i stedet for. |
Weblars (diskussion | bidrag) mest oversat fra tysk, ikke alle afsnit er oversat |
||
Linje 1:
{{taxobox2
| navn = Græs-familien
| farve = lightgreen
| billede =
| billedbredde =
| billedtekst =
| rige = Plantae ([[Plante]]r)
| division = Magnoliophyta ([[Dækfrøede]])
Linje 11:
| familie = Poaceae
}}
[[fil:Ruwe smele plant Deschampsia cespitosa.jpg|thumb|upright|Tue hos arten [[Mose-Bunke]] (''Deschampsia cespitosa'')]]
[[fil:Abbruchkante.jpg|thumb|Frilagt rodsystem af [[Sand-Hjælme]] (''Ammophila arenaria'') i en [[klit]]]]
[[Fil:Bamboo forest.jpg|thumb|upright|Bambus-„skov“ med ''[[Phyllostachys edulis]]'' (en art af [[furebambus]])]]
'''Græs-familien''' (''Poaceae'') er en plantefamilie i [[græs-ordenen]]. Med cirka 10.000 [[art]]er i mere end 650 [[Slægt (biologi)|slægter]] er den en af de største familier inden for [[blomsterplanter]]ne. De er udbredt i alle verdens [[klimazone]]r.
Mange arter af græsser hører til de ældste [[nytteplante]]r og er siden tidernes morgen af livsvigtig betydning for [[menneske]]t. Alle kornsorter som [[hvede]], [[Almindelig Rug|rug]], [[Almindelig Byg|byg]], [[Almindelig Havre|havre]], [[hirse]], [[majs]] og [[ris-slægten|ris]] medregnes til denne plantegruppe. Landskabsformer som [[eng]]e, [[overdrev]], [[steppe]]r og [[savanne]]r præger store dele af verdens [[landskab]]er.
== Livscyklus og morfologi ==
Græs-familien omfatter både arter, der lever i kort og lang tid. De udviser en karakteristisk [[Morfologi (biologi)|morfologi]] med en fælles "græsagtig" grundplan for de forskellige arter. Græsser har oftest en slank [[vækstform]] og har lange [[Blad_(plantedel)|blade]] og ofte diskrete, enkle blomsterstande.
=== Livsformer ===
Mange arter er [[énårig]]e og gennemlever hele deres livscyklus i en enkelt [[vækstsæson]]. De lever oftest kun få måneder og overlever den ugunstige [[årstid]] som [[Frø (plantedel)|frø]] i jorden. De såkaldte [[hemikryptofyt]]ter derimod har foryngelsesknopper nær jordoverfladen og overlever ugunstige perioder beskyttet af [[jord]], løv eller [[sne]]. Dertil hører de toårige arter, der i løbet af sommeren eller [[efterår]]et danner kimplanter og først i det følgende år danner frø og [[frugt]]er, ligesom flerårige arter, der lever få eller mange år. Disse besidder rosetter eller lignende, der er i stand til at overvintre. Individerne af en generation blandt længerelevende arter kan blive indtil 400 år gamle, f.eks. hos [[Rød Svingel]].<ref name="Heywood" /> [[Almindelig Kvik|Alm. Kvik]] er et eksempel på, at græsser kan [[Formering|formere]] sig ud fra fragmenter af [[udløber]]e.<ref name="Grümmer1963" /> De fleste arter er [[urteagtig]]e; deres strå dør over jordoverfladen efter cirka et år. Undtagelser udgør træagtige [[Bambus]]-arter, hvis [[Skud (botanik)|skud]] er tykvæggede og hårde og kan leve i flere årtier.
=== Vækstformer og rødder ===
Nogle græsser er spinkelt bygget og bliver kun nogle få centimeter store (fx [[Enårig Rapgræs]]). Andre arter har [[Ved|forveddede]] strå og når højder indtil 40 meter eller mere, som eksempelvis bambus-arten [[Dendrocalamus giganteus]]. En- og toårige arter har sædvanligvis enkelte eller få skud i løse tuer med bløde blade. Hos disse græsser bærer alle eller de fleste [[Stængel_(plantedel)|stængler]] blomsterstande. De længerelevende arter danner i de fleste tilfælde fastere strå og bladplader og danner ud over blomstrende skud et større eller mindre antal ikke blomstrende skud. De vokser i løse eller tætte tuer eller plæneagtigt. Den sidstnævnte vækstform fremkommer, når [[plante]]rne enten udbreder sig ved hjælp af mere eller mindre lange overjordiske, krybende, grønlige eller rødlige stængler, kaldet [[stolon]]er (fx [[Kryb-Hvene]]) eller ved hjælp af underjoriske, hvide eller brune [[rhizom]]er (fx [[Almindelig Kvik|Alm. Kvik]]). Ud over farven lader de to typer sig også adskille ved hjælp af knæene på udløberne med rødder: stoloner har på hvert knæ fuldstændige blade med bladskede, hvorimod rhizomer på disse steder blot har små, tynde skælformede [[lavblad]]e. Hos tuedannende arter dannes kun meget korte udløbere, eller de unge sideskud udvikler sig indeni moderskuddets bladskeder, dette ses hos [[Fåre-Svingel]]. På denne måde opstår på grund af de tæt sammentrængte skud den typisk tueformede vækstform hos mange græsser. De fleste græsser har trævlerædder; de danner ingen hoved- eller [[pælerod]]. Ved stængelgrunden og ved udløbernes knæ dannes talrige rødder, der hver især kan udvikle siderødder af 1. og 2. orden. På denne måde kan der opstå rodsystemer med en betragtelig størrelse. Således kan en enkelt plante af Rød Svingel eksempelvis udbrede sig 250 meter i [[diameter]].<ref name="Heywood" />
=== Strå og blade ===
[[Fil:Alopecurus-da.svg|thumb|upright|Strå og blade hos [[Knæbøjet Rævehale]]]]
Græssernes stængler kaldes strå. De er oftest hule og trinde (runde i tværsnit). Kun få græsser har massive stængler. De er leddelt ved hjælp af faste, vævsfyldte knæ (nodier). Afsnittene mellem knæene kaldes internodier. Umiddelbart over knæene ligger vækstzonerne, stråene gror altså med indskudte [[meristem]]er (væv af små udifferentierede [[Celle (biologi)|celler]], der vedvarende deler sig). Stråene bliver på grund af disse vækstzoner bevægelige og smidige. De er på den måde i stand til atter at rette sig op efter påvirkning gennem [[vind]] eller [[regn]].
Bladene hos græsserne består altid af to forskellige afsnit: bladskeden og bladpladen. Bladskeden er bladets grund og sidder fast på knæet og omslutter internodiet næsten indtil næste knæ på strået. Bladskederne er hos de fleste græsser åben i den ene side. Hos få græsarter er randene sammenvoksede og dermed bladskeden rørformet lukket, selvom de tidligt revner i den øvre del. Mens de basale bladskeder beskytter vækstpunkterne hos de unge skud, så opfylder stråenes bladskeder denne beskyttelsefunktion for vækstzonerne over knæene og sørger desuden for yderligere stabilitet.
Ved overgangen mellem bladskede og bladplade sidder hos de fleste arter et hindeagtig vedhæng, skedehinden. Den fremstår oftest som en farveløs, gennemskinnelig fortsættelse af hinden på indersiden af bladskeden og er en forlængelse af bladskedens indre [[epidermis]]. Den beskytter mod skader forårsaget af vindens gentagne bevægelser af strået samt mod indtrængen af snavs og [[parasit]]ter i rummet mellem strå og bladskede. På grund af sit forskelligartede udseende er skedehinden nyttig ved artsbestemmelsen. Den er behåret eller ubehåret, kraveformet, tilspidset, udstrakt, meget kort eller meget lang. Til tider er skedehinden erstattet af en hårrække, i sjældne tilfælde mangler den helt.
=== Blomsterstande og blomster ===
[[Fil:Elymus.repens.jpg|thumb|Aks af [[Almindelig Kvik|Alm. Kvik]] (''Elytrigia repens'')]]
[[Fil:AvenaFatua2.jpg|thumb|upright|Top af [[Flyve-Havre]] (''Avena fatua'')]]
[[Fil:Grasbluete-da2.svg|thumb|280px|Skematisk fremstilling af et toblomstret [[småaks]] hos et græs]]
Græssernes [[blomsterstand]]e er opbygget af [[småaks]], der kan være samlet i et [[Aks (plante)|aks]], en [[Top (botanik)|top]] eller en [[Dusk (botanik)|dusk]]. Et aks har ustilkede eller ganske kortstilkede, rækkestillede småaks. En top har langstilkede småaks, hvor der normalt udgår flere grene fra samme etage, især de nedre grene er forlængede. En dusk har ganske korte grene. Småaksene består oftest af en eller flere tvekønnede blomster.<ref name=danskfeltflora/> Såkaldte kolber er en variant af aks, hvor aksvævet er forstørret. Sjældnere består blomsterstanden af enkeltblomster.
Græsser udmærker sig ved karakteristisk reducerede blomster. Småaksene består først af et par [[yderavne]]r, ydre og indre yderavne, der kan være sammenvoksede. Derover findes i småakset en eller flere blomster, der er omsluttet af såkaldte inderavner, nedre og øvre inderavne kaldet henholdsvis [[dækblad]] og forblad. Dækbladene kan opfattes som [[støtteblad]]e for enkeltblomsterne. Avnerne varierer stærkt i deres form og størrelse. De to yderavner kan være ens eller forskellige af udseende. Dækbladet kan være spids eller stump i enden eller være tandet på forskellig vis. På rygsiden er dækbladet hvælvet, sammentrykt eller med køl. Dækbladets midtribbe kan være børsteformet forlænget i en såkaldt [[Stak (plantedel)|stak]], der kan være ryg- eller spidsfæstet.
Blomsterne består af et forblad og to, sjældent tre, svulmeskæl, der undertiden har sammenvoksede rande. Det er svulmeskællene, der under [[Blomstring (botanik)|blomstringen]] tvinger dækblad og forblad fra hinanden. I blomsten findes desuden oftest tre støvblade (sjældent seks, to eller kun et), der hver består af en tynd støvtråd og en todelt [[støvknap]], der bærer [[pollen]]et. Endeligt findes der i hver blomst en rund, oversædig frugtknude, der i spidsen har to (sjældnere en eller tre) grifler med fjerformede [[Frugtanlæg|støvfang]].
=== Frugter og frø ===
Frugten er hos de fleste græsarter en tør skalfrugt, det vil sige en [[nød]], hvor frugtknudens tynde væg og frøskallen er sammenvoksede. Sjældnere er frugterne [[bær]] eller [[stenfrugt]]er med saftige eller kødede frugtvægge som det er tilfældet hos nogle bambus-arter.
Hos nogle græsser omsluttes nøden, kornet, mere eller mindre fast af [[avne]]rne. Skallen kan være helt sammenvokset med inderavnerne (som hos byg). Hos andre græsser er kornene nøgne, det vil sige at de ved modenhed ikke omsluttes af avnerne (som hos rug og hvede). Kornet har ofte en fure på langs, bugfuren. Inden i kornet ligger den [[stivelse]]srige frøhvide og [[Kimplante|kimen]]. Det er græssernes korn, der på grund af deres rige indhold af stivelse, har givet disse planter deres store betydning som næringsplanter for mennesker.<ref name="Skytte"/>
== Naturlige og menneskeskabte græsområder ==
Cirka en femtedel af jordens plantedække indtages af græsser.<ref name="Shantz1954" /> [[Savanne]]r og [[steppe]]r danner de største, naturlige græsområder på jorden i [[klimazone]]r, der ikke er egnet til skov. Dertil kommer de af mennesket skabte kulturlandskaber i især [[Centraleuropa]]. De er opstået i en lang proces efter [[istiden]], hvor skove er blevet omdannet til enge og græsgange.
De varige, mere eller mindre tætte græsbestande gør gavn på mange måder. De forhindrer fremfor alt ved hjælp af deres tætte rodsystem erosion af jord på grund af vind og vand. Desuden skaber de ved deres rodnet et højt indhold af organisk stof i jorden. Cirka en tredjedel af planternes [[primærproduktion]] forbliver tilbage under jorden i græsområder og fører dermed til [[humus]]dannelse. Dertil bidrager hvert år det døde overjordiske plantemateriale, der bliver tilbage som dækningsmateriale og kun langsomt nedbrydes. I flere græsområder spiller naturlige ildebrande en afgørende rolle. Lyn antænder ved afslutningen på vækstperioden den døde plantemasse. De uorganiske [[Næringsstof (plantenæring)|næringsstof]]fer i asken fremmer som [[gødning]] planternes nye vækst. Derudover bliver trævækst ødelagt. Brandene bidrager således til at holde græslandskabet åbent. Græsområder bebos af og ernærer en artrig og mangfoldig dyreverden af [[insekter]] ([[Termit (insekt)|termitter]] og [[myrer]]), [[spindler]]e, [[fugle]], småpattedyr og ikke mindst græssende flokke af store [[pattedyr]] som på de afrikanske savanner.<ref name="Haber" />
=== Stepper og prærier ===
De træløse stepper befinder sig i de halvtørre, tempererede zoner overvejende på den nordlige halvkugle. På den sydlige halvkugle svarer den argentinske [[pampas]] til de eurasiske stepper og de nordamerikanske prærier. Stepper er i årets løb underlagt to perioder med vegetatonshvile på grund af dels den strenge kulde om vinteren og dels den vedvarende tørke om sommeren. Nedbøren om foråret og i det sene efterår er tilstrækkelig for steppevegetationens vækst.<ref name="Haber" /><ref name="Reichholf" />
=== Savanner ===
Savannerne omfatter cirka 15 millioner kvadratkilometer. De opnår deres største udstrækning i den sydlige halvkugles [[Tropisk|troper]] med sommerregn. Analoge dannelser til savannen finder man i [[Venezuela]]s og [[Colombia]]s [[Los Llanos]], [[Brasilien]]s [[cerrado]] eller Nordaustraliens [[eukalyptus]]-stepper. Savanner har i modsætning til stepper og prærier træer og buske. Afrikas savanner ville uden brande og påvirkningen fra [[elefant]]- og [[hovdyr]]flokke på kort tid vokse til med trævækster. På savanner spiller udover de større dyr også termitter, myrer og [[græshopper]] en afgørende rolle som regulator i økosystemet. Planternes artsrigdom på savannen er forholdsvis lille. Især [[C4-plante|C4-græsser]] dominerer. Derimod er dyrenes artsrigdom yderst stor. Således lever cirka 1,5 millioner større dyr på jordens savanner, alene i Østafrikas [[Serengeti]] findes 98 store græssende dyr per kvadratkilometer.<ref name="Haber" /><ref name="Reichholf" />
=== Kulturgræsland ===
Kulturgræsland tjener mennesket økonomisk som grundlag for kvægavl. Enge og græsgange, der er domineret af græsser i det tempererede Europa er overvejende et resultat af et århundredlangt menneskeligt arbejde. Stadig for omkring 10.000 år siden var Centraleuropa et rent skovland. Udviklingen af bondekulturer, der udbredte sig fra [[Mellemøsten]] til Centraleuropa for cirka 6700 til 6400 år siden, muliggjorde at menneskene blev fastboende og førte til endnu stærkere indgreb i det naturlige plantedække. Der kom bebyggelser, de første agre og husdyr, der i første omgang søgte deres føde i skoven. Dyrenes fødesøgning, brand og skovhugst førte i løbet af en lang periode til en lysere skov. Med begyndelsen af [[jernalder]]en blev jordudnyttelsen forstærket, og med opfindelsen af [[le]]en blev indvinding af [[hø]] og [[halm]] mulig. På denne måde opstod de første større enge. I [[middelalder]]en blev landskabsudviklingen fuldendt til et åbent og meget differentieret kulturlandskab, hvor bebyggelser, agerland, levende hegn, krat og den tilbageværende skov vekslede med enge og græsgange. <ref name="Haber" /><ref name="Dierschke" />
== Betydning for mennesker ==
Græs-familien har et meget bredt spektrum af anvendelsesmuligheder. Det drejer sig dog kun om forholdsvis få slægter, der har betydning som [[nytteplante]]r for mennesker. Kun cirka 15 slægter (det er knap 2 procent, dog er bambus-slægter ikke medregnet) spiller en større rolle.<ref name="Bayer" />
=== Korn ===
[[Fil:Wheat field.jpg|thumb|upright|Hvedemark]]
[[Korn]] er af stor verdensøkonomisk betydning. Græsfrugter, det vil sige græskorn, tjener mennesker som basalt næringsmiddel. De leverer over 50 % af verdens fødevareforsyning. Hvede (''[[Triticum]]''-arter), majs (''Zea mays'') og ris (''Oryza sativa'') indtager en ledende rolle. Byg, rug, hirse og havre dækker cirka en tiendedel.
Hvede, byg og rug har deres oprindelse i den såkaldte [[frugtbare halvmåne]], et område, der strækker sig fra [[Egypten]] over [[Palæstina]] til den [[Persiske Bugt]]. Her blev de vilde former udviklet gennem udvælgelses- og krydsningsprocesser til de nutidige kulturformer.
Ris har sin oprindelse i [[Kina]] eller [[Indien]]. Majs stammer fra [[Mexico]]. Græsser med små korn samles under betegnelsen hirse. De findes f.eks. i slægter som ''[[Digitaria]]'', ''[[Echinochloa]]'', ''[[Eragrostis]]'', ''[[Panicum]]'', ''[[Setaria]]'', ''[[Sorghum]]''.<ref name="Bayer" />
I 2012 blev følgende dyrkningsresultater opnået i verden (tabellen er sorteret efter udbytter):
{| cellpadding="3" style="margin-left:0.5em; background-color:#bdbdff;"
|- bgcolor="#ddddff"
!
! Kornart
! Areal (ha)
! Udbytte per ha (ton)
! Samlet udbytte (ton)
|- bgcolor="white" align="left"
| bgcolor="#ddddff"|1||Majs||style="text-align:right" width="120"|176.991.927||style="text-align:right" |4,94||style="text-align:right" |875.098.631
|- bgcolor="white" align="left"
| bgcolor="#ddddff"|2||Ris||style="text-align:right" |163.463.010||style="text-align:right" |4,39||style="text-align:right" |718.345.380
|- bgcolor="white" align="left"
| bgcolor="#ddddff"|3||Hvede||style="text-align:right" |216.638.762||style="text-align:right" |3,12||style="text-align:right" |674.884.372
|- bgcolor="white" align="left"
| bgcolor="#ddddff"|4||Byg||style="text-align:right" |49.310.546||style="text-align:right" |2,68||style="text-align:right" |132.350.225
|- bgcolor="white" align="left"
| bgcolor="#ddddff"|5||Hirse*||style="text-align:right" |69.082.120||style="text-align:right" |1,18||style="text-align:right" |83.695.708
|- bgcolor="white" align="left"
| bgcolor="#ddddff"|6||Havre||style="text-align:right" |9.627.546||style="text-align:right" |2,18||style="text-align:right" |20.974.945
|- bgcolor="white" align="left"
| bgcolor="#ddddff"|7||Rug||style="text-align:right" |5.557.715||style="text-align:right" |2,62||style="text-align:right" |14.544.170
|- bgcolor="white" align="left" style="font-weight:bold"
| bgcolor="#ddddff"| ||I alt||style="text-align:right" |690.671.626|| ||style="text-align:right" |2.519.893.431
|- bgcolor="white" align="left"
! colspan="8"|* Hirse omfatter her [[Sorghum]] og “Millet” ([[Almindelig Hirse|Alm. Hirse]])
|- bgcolor="white" align="left"
! colspan="8"|Kilde: [[FN's fødevare- og landbrugsorganisation|FAO]]: Faostat 2012<ref name="fao">[http://faostat.fao.org/site/567/default.aspx#ancor Faostat Statistik] fra FAO, hentet 9. december 2013</ref>
|}
=== Andre udnyttelser ===
[[Fil:Bambus Baugeruest.jpg|thumb|Stillads af bambus i Indien]]
[[Fil:Nebel-IMG 0596.JPG|thumb|Hus med [[stråtag]] af tagrør]]
[[Fil:TakenokoBambooSprouts.jpg|thumb|Bambusskud]]
[[Fil:Serai.jpg|thumb|Citrongræs]]
Ud over korn udnyttes stængler, blade og rødder. Græsser er en vigtig råstofkilde for [[stivelse]], [[cellulose]] og [[sukker]] såvel som [[fedtstof]]fer og [[æteriske olier]]. De kan anvendes som råmaterialer, byggematerialer og fyldstoffer. Frem for alt bliver de forveddede strå af forskellige bambus-arter i [[Asien]]s tropiske og subtropiske områder anvendt til fremstilling af [[møbler]], spiseredskaber, drikkekrus eller hegn, og ikke mindst anvendt i husbyggeri eller stilladser. I [[Nordvesteuropa]] bliver den her almindelige plante [[Almindelig Tagrør|tagrør]] anvendt til [[stråtag|tækning]] af huse.
Bambusskud bliver spist som [[grøntsag]].
[[Citrongræs]]ser (''Cymbopogon'') anvendes som [[krydderi]] eller [[lægeurt]]er. Desuden tjener græsser til fremstilling af alkoholiske drikke som [[øl]], [[rom]] eller [[snaps]]. Som selvfornyende råstoffer vinder græsser, især bambus og sukkerrør, tiltagende betydning indenfor fremstillingen af [[bioethanol]] som [[brændstof]].
=== Sundhed ===
Hos følsomme mennesker kan [[pollen]] fra græsser udløse dannelsen af [[Antistof (biologi)|antistoffet]] [[immunoglobulin E]] (IgE), hvilket er kendt som [[høfeber]]. Såkaldte [[glykoprotein]]er, der er hæftet på pollenoverfladen, bliver let afgivet på slimhinderne og kan frembringe [[allergi]]ske reaktioner. Desuden kan prolaminer i kornets såkaldte aleuronlag udløse sygdommen [[cøliaki]] på grund af en immunologisk overfølsomhedsreaktion.
== Forekomst ==
Græsser er udbredt over hele verden. De forekommer fra havkysten til højfjeldet, fra [[ækvator]] til den anden side af [[polarkreds]]ene i næsten alle terrestiske [[økosystem]]er og er altså udbredt vidt forskellige steder økologisk set. De vokser såvel på en konstant våd bund som på en ekstremt tør ligesom de både vokser meget varmt og i arktisk kulde.
Man finder græsser flydende i [[vandløb]], bestanddannende i rørskove, som underbevoksning i [[skov]]e, på både våd og tør bund, i vejkanter, på skråninger og klipper - selv [[skærver]] og murkroner koloniseres. Adskillige plantesamfund uden for skovene er hovedsageligt sammensat af græsser. De nordamerikanske [[prærie]]r, Østeuropas stepper, Afrikas savanner og Sydamerikas [[pampas]], men også landbrugets enge og græsgange i Europa, er naturlige såvel som af mennesket dannede landskabsprægende græsområder på jorden, hvor træer og buske er helt eller delvist manglende.
== Danske slægter ==
En liste over græsslægter med arter, der er vildtvoksende eller tilsyneladende vildtvoksende i Danmark:<ref name=danskflora/>
<div style="-moz-column-count:4; column-count:4; -webkit-column-count:4">
* [[Annelgræs]]
* [[Blåtop]]
* [[Bunke]]
* [[Byg]]
* [[Draphavre]]
* [[Dværgbunke]]
* [[Enghavre]]
* [[Festgræs]]
* [[Flitteraks]]
* [[Gulaks]]
* [[Guldhavre]]
* [[Hestegræs]]
* [[Hjertegræs]]
* [[Havre]]
* [[Bromus|Hejre]]
* [[Hjælme]]
* [[Hundegræs]]
* [[Hvede]]
* [[Hvene]]
* [[Kambunke]]
* [[Kamgræs]]
* [[Katteskæg]]
* [[Kvik]]
* [[Majs-slægten|Majs]]
* [[Marehalm]]
* [[Miliegræs]]
* [[Rajgræs]]
* [[Rapgræs]]
* [[Rottehale (Phleum)|Rottehale]]
* [[Rug]]
* [[Rævehale]]
* [[Rørgræs]]
* [[Rørhvene]]
* [[Sandskæg]]
* [[Skovbyg]]
* [[Spidshale]]
* [[Stilkaks]]
* [[Svingel]]
* [[Sødgræs]]
* [[Tagrør]]
* [[Tandbælg]]
* [[Triticale]]
* [[Tæppegræs]]
* [[Vadegræs]]
* [[Vindaks]]
* [[Væselhale]]
* [[Østersøhjælme]]
</div>
== Græs-familiens systematik ==
{|width="500" align="left" cellspacing="4" cellpadding="4" style="border: 2px solid #aaa; font-size: 90%; padding: 4px; margin:0.1em;" background-color: #f9f9f9 |
Line 197 ⟶ 375:
{{-}}
== Noter ==
<references>
<ref name=danskfeltflora>Kjeld Hansen (red.), ''Dansk feltflora'', 1. udgave, Gyldendal 1981. ISBN 8701915916.</ref>
<ref name="Heywood">Vernon Hilton Heywood (red.): ''Blütenpflanzen der Welt''. Birkhäuser, Basel/Bonn/Stuttgart 1982 (Originaltitel: Flowering Plants of the World), ISBN 3-7643-1305-6. </ref>
<ref name="Grümmer1963"> Gerhard Grümmer: ''Das Verhalten von Rhizomen der Quecke (Agropyron repens) gegen trockene Luft'', Weed Research 3 (1), 1963, S. 44–51.</ref>
<ref name="Bayer"> E. Bayer: ''Bedeutende und interessante Nutzpflanzen aus der Familie der Gräser.'' In: Bayerische Akademie der Wissenschaften (red.): ''Gräser und Grasland: Biologie – Nutzung – Entwicklung'', 10. oktober 2005, Verlag Dr. Friedrich Pfeil, München, ISBN 3-89937-070-8, {{ISSN|0938-5851}}.</ref>
<ref name="Skytte">M. Skytte Christiansen: ''Græsser i farver''. Politikens Forlag. København 1977. ISBN 87-567-2827-1.</ref>
<ref name="Shantz1954"> H. L. Shantz: ''The Place of Grasslands in the Earth’s Cover.'' In: ''Ecology'', Volume 35, No. 2, 1954, S. 143–145.</ref>
<ref name="Haber"> W. Haber: ''Die Grasländer der Erde: Verbreitung und Lebensbedingungen.'' In: Bayerische Akademie der Wissenschaften (red.): ''Gräser und Grasland: Biologie – Nutzung – Entwicklung'', 10. oktober 2005, Verlag Dr. Friedrich Pfeil, München, ISBN 3-89937-070-8, {{ISSN|0938-5851}}.</ref>
<ref name="Reichholf"> J. H. Reichholf: ''Gräser, Fleisch und Humus. Tiere in Graslandökosystemen'' In: Bayerische Akademie der Wissenschaften (red.): ''Gräser und Grasland: Biologie – Nutzung – Entwicklung'', 10. oktober 2005, Verlag Dr. Friedrich Pfeil, München, ISBN 3-89937-070-8, {{ISSN|0938-5851}}</ref>
<ref name="Dierschke"> H. Dierschke, G. Briemle: ''Kulturgrasland.'' Ulmer, Stuttgart 2002, ISBN 3-8001-3816-6.</ref>
<ref name=danskflora>Signe Frederiksen et al., ''Dansk flora'', 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191. </ref>
</references>
== Eksterne henvisninger ==
* [http://dmoz.org/Science/Biology/Flora_and_Fauna/Plantae/Magnoliophyta/Liliopsida/Poaceae/ Flora og fauna: Græsfamilien]
| |||