Musvåge: Forskelle mellem versioner

}}

 

 

Musvågen findes over hele landet, men er dog en smule mere almindelig i østdanske [[løvskov]]e end i vestjyske [[nåleskov]]e. Den holder til i varieret landskab med både åbne [[eng]]arealer og [[skov]]e. [[fuglerede|Reden]] bygges i et højt træ i skoven, mens føden oftest findes i det åbne terræn.

 

 

Musvågen kan let forveksles med [[fjeldvåge]]n, der dog altid har hvid overgump, et mørkt bånd over bugen, mørkt bånd yderst på halen og fjerklædte ben. [[Hvepsevåge]]n kan også ligne musvågen, men den har slankere hale og et mindre, mere dueagtigt hoved.

 

== Føde ==

 

Musvågens jagtteknik veksler med terrænet, hvad den jager efter og årstiden. Musvågen bruger ofte en jagtteknik hvor den sidder i et [[Træ (organisme)|træ]], på en pæl, eller en stor [[sten]] og venter på et bytte. Specielt om vinteren kan man langs [[motorvej]]e og landeveje tit se musvåger i denne venteposition. Her fungerer de som naturens skraldemænd, da de også lever af de trafikdræbte dyr. Om sommeren kan man se musvågen gå eller løbe efter [[biller]] og regnorme på jorden. Når musvågen jager over åbent land, kredser den lavt over terrænet på stive vinger, mens den spejder ned på jorden under den. Ser den et byttedyr, slår den direkte ned på det. Musvågen "muser" sjældent som [[tårnfalk]]en. Det ses oftere hos fjeldvågen.

 

Musvågen flyver højt på himlen med stive, ikke ret dybe vingeslag. Den svæver med vingerne udbredt i et fladt "V" i sin søgen efter føde eller på træk. Musvågen kredser på varme opvinde til den er kommet højt op. Så samler den vingerne lidt og glider nedad til den finder en ny opadgående luftstrøm. På denne måde kan Musvåger bevæge sig over store afstande uden at bruge ret meget energi. Da Musvågen udnytter [[termik]] ligesom [[svævefly]], søger mange svæveflyvepiloter med held hen, hvor musvågerne kredser.

 

 

== Billeder ==