Nøkken: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
exit link, der er dukket op lidt mange gang
m Retter flertydig: Dansk til Dansk (sprog) + kosmetiske ændringer
Linje 8:
[[File:Wismar Wasserkunst Nix und Nixe.JPG|left|thumb|Rekonstrueret springvand i [[Wismar]] i [[Tyskland]], formet som ''Nix und Nixe'', mandlig og kvindelig vandånd.]]
 
Ordet ''nykr'', eller ''nøk'', forekommer i ulige varianter i de fleste [[germanske sprog]]. Nøkken kaldes ''Näcken'' eller ''Necken'' på [[svensk]]. I [[Skåne]] bliver skikkelsen også kaldet ''älven'' og ''bäckamannen''. Nordpå til [[Uppland]] og [[Värmland]] bruges dertil betegnelsen ''strömkarlen'', der tilsvarer den norske "fossegrimen", og endnu længere nord desuden ''forskarl'', ''kvarngubbe'' og andet. På [[Dansk (sprog)|dansk]] er betegnelsen ''nøkken'' eller i ubestemt form ''en nøkke''. En lignende figur i dansk folketro er '''Åmanden'''. På [[engelsk]] kaldes nøkken ''the Nix'', eventuelt ''a nicker'', og på [[Tysk (sprog)|tysk]] ''der Nix'', ''der Neck'', ''der Nöck'', ''der Wassermann'' eller ''der Nickelmann''.
 
Disse figurer er mandlige, mens det tyske ord ''die Nixe'' benyttes om en kvindelig vandånd, i flertal iblandt også kaldet ''Rheintöchter'' ("Rhindøtre"). Disse kan antage form af kønne, [[havfrue]]- eller [[undine]]lignende skikkelser med langt hår, smuk sang og dans, kneb, de bruger for at lokke mennesker ud i vandet. Tilsvarende kan også ''Nikse'' i ældre dansk og ''nixie'' og ''nixy'' på engelsk betyde "kvindelig vandånd". Den tyske flertalsform ''Nixen'' bruges både om mandlige og kvindelige, havfolk-lignende vandånder.
 
Det gammelengelske ''nicor'' bruges om uhyret Grendel <ref>nicor(**)+, m., water-monster, ("Nicker" (arch.)), Sea-Serpent; gp. nicera, 844; ap. niceras, 421, 574, nicras 1429. [OHG. nihhus, Ger. Nix(e)], citeret fra: http://www.heorot.dk/monstrorum.html</ref> - en efterkommer af [[Bibelen]]s [[Kain]] - i det [[angelsaksisk]]e helte[[kvad]] [[Beowulf]] fra 700-tallet. Ordet er også ophav til [[dialekt]]ordet ''knucker'', som betegner et slangelignende vanduhyre, der ifølge gamle historier lever i dybe tjern i [[Sussex]]. <ref>"A famous Dragon called a Knucker lived in a pool near the village of Lyminster called the Knucker hole", citeret fra: http://www.sussexarch.org.uk/saaf/dragon.html#main4</ref>
 
== Nøkken i Norge ==
I Norge kendes et klart memorat (i [[folkeminde]]videnskaben en mundtlig fortælling, bygget på personlige minder, men af en [[sagn]]agtig karakter) om nøkken fra omkring 1850. Derefter kendes han kun fra sagn. Altså ophørte nordmænd sandsynligvis at tro på nøkken omkring 1850, og historier om ham fra en senere tid har været fortalt kun som underholdning, eller for at skræmme børn fra at gå ned til vandet. <ref>Velle Espeland: ''Spøkelse!'' (s. 175), forlaget Humanist, Oslo 2002, ISBN 82-90425-57-0</ref>
 
Ellers kendes nøkken fra beretninger om [[Den vilde jagt|Åsgårdsreia]]. Herom beretter [[Peter Christen Asbjørnsen]]: "''…i spidsen rider Nøkken paa sin sorte Hest.''" <ref>Velle Espeland: ''Spøkelse!'' (s. 109)</ref>
 
== Nøkken i Sverige ==
I [[Skåne]] i [[Sverige]] fortælles det, at nøkken – eller ''näcken'', som han hedder i Sverige – var en mester på sit instrument. Han lærte gerne fra sig, men det var en farlig lærdom at besidde. En spillemand kunne blive så fortryllet af sit eget spil, at han ikke kunne stoppe igen, før han havde mistet sin forstand. Men det var ligeså farligt for de dansende, som heller ikke kunne lade være at danse uafbrudt. Fortryllelsen kunne kun brydes, hvis nogen af de tilstedeværende skar strengene over med en kniv.
 
Den svenske kunstner Ernst Josephson ([[1851]]-[[1906]]) malede det berømte billede ''Strömkarlen'' af den nøgne mand med hår af søgræs, der spiller [[violin]]. Dette billede er for mange blevet opfattelsen af nøkken.
Linje 34:
== Eksterne henvisninger ==
*[http://www.heimskringla.no/wiki/N%C3%B8kken "Færøske Folkesagn og Æventyr på dansk"]
 
{{Nordmytstub}}
 
[[Kategori:Nordisk mytologi]]
[[Kategori:Sagnfigurer]]
 
 
{{Nordmytstub}}
 
[[cs:Näkki]]