Nøkken: Forskelle mellem versioner

Ordet ''nykr'', eller ''nøk'', forekommer i ulige varianter i de fleste [[germanske sprog]]. Nøkken kaldes ''Näcken'' eller ''Necken'' på [[svensk]]. I [[Skåne]] bliver skikkelsen også kaldet ''älven'' og ''bäckamannen''. Nordpå til [[Uppland]] og [[Värmland]] bruges dertil betegnelsen ''strömkarlen'', der tilsvarer den norske "fossegrimen", og endnu længere nord desuden ''forskarl'', ''kvarngubbe'' og andet. På [[Dansk (sprog)|dansk]] er betegnelsen ''nøkken'' eller i ubestemt form ''en nøkke''. En lignende figur i dansk folketro er '''Åmanden'''. På [[engelsk]] kaldes nøkken ''the Nix'', eventuelt ''a nicker'', og på [[Tysk (sprog)|tysk]] ''der Nix'', ''der Neck'', ''der Nöck'', ''der Wassermann'' eller ''der Nickelmann''.

Det gammelengelske ''nicor'' bruges om uhyret Grendel <ref>nicor(**)+, m., water-monster, ("Nicker" (arch.)), Sea-Serpent; gp. nicera, 844; ap. niceras, 421, 574, nicras 1429. [OHG. nihhus, Ger. Nix(e)], citeret fra: http://www.heorot.dk/monstrorum.html</ref> - en efterkommer af [[Bibelen]]s [[Kain]] - i det [[angelsaksisk]]e helte[[kvad]] [[Beowulf]] fra 700-tallet. Ordet er også ophav til [[dialekt]]ordet ''knucker'', som betegner et slangelignende vanduhyre, der ifølge gamle historier lever i dybe tjern i [[Sussex]]. <ref>"A famous Dragon called a Knucker lived in a pool near the village of Lyminster called the Knucker hole", citeret fra: http://www.sussexarch.org.uk/saaf/dragon.html#main4</ref>

I Norge kendes et klart memorat (i [[folkeminde]]videnskaben en mundtlig fortælling, bygget på personlige minder, men af en [[sagn]]agtig karakter) om nøkken fra omkring 1850. Derefter kendes han kun fra sagn. Altså ophørte nordmænd sandsynligvis at tro på nøkken omkring 1850, og historier om ham fra en senere tid har været fortalt kun som underholdning, eller for at skræmme børn fra at gå ned til vandet. <ref>Velle Espeland: ''Spøkelse!'' (s. 175), forlaget Humanist, Oslo 2002, ISBN 82-90425-57-0</ref>

I [[Skåne]] i [[Sverige]] fortælles det, at nøkken – eller ''näcken'', som han hedder i Sverige – var en mester på sit instrument. Han lærte gerne fra sig, men det var en farlig lærdom at besidde. En spillemand kunne blive så fortryllet af sit eget spil, at han ikke kunne stoppe igen, før han havde mistet sin forstand. Men det var ligeså farligt for de dansende, som heller ikke kunne lade være at danse uafbrudt. Fortryllelsen kunne kun brydes, hvis nogen af de tilstedeværende skar strengene over med en kniv.