Isiboro-Secure nationalpark: Forskelle mellem versioner
Pugilist (diskussion | bidrag) opretter fra enwp og dewp |
(Ingen forskel)
|
Versionen fra 27. apr. 2015, 17:28
Isiboro-Secure nationalpark (spansk: Territorio Indígena y parque nacional Isiboro-Secure, eller blot TIPNIS) er et naturbeskyttelsesområde i Bolivia. Området blev den 22. november 1965 udlagt som en af Bolivias nationalparker og den 24. september 1990 blev området erklæret som territorium for den oprindelige befolkning.
| Isiboro-Secure nationalpark Territorio indígena y parque nacional Isiboro-Secure | |
|---|---|
 | |
| Ligger i | Bolivia |
| Område | Departementerne Beni og Cochabamba |
| Areal | 12.363 km² |
| Oprettet | 22. november 1965 og 24. september 1990 |
Området er beliggende i den nordlige del af det departementet Cochabamba og den sydlige del af Beni (provinserne Chapare, Moxos og Marbán). Udlægningen af området beskytter dele af Yungasområdets økoregion.[1] De oprindelige folk, der bebor området tilhører folkene Tsimané, Yuracaré og Mojeño-Trinitario. Den sydlige del af parken er siden 1970'erne blevet kolonialiseret af bønder, særlig coca-farmere. Den bolivianske regering anslår, at 10% af parkens skov er fældet som følge af coca-bøndernes fremfærd.[2]
Geografi
Klima
Klimaet i området varierer mellem koldt og tørt i højlandet i vest og varmt og fugtigt i lavlandet mod øst og Amazonbassinet. Den gennemsnitlige temperatur svinger mellem 15°C (i højlandet), 32°C (i de det centrale lavland med regnskov) og 25°C på [[pampas]sen i den nordlige del af området.
Også den årlige nedbør varierer i området. I nord er nedbøren ca. 1900 mm, i sydøst ca. 3.500 mm. I 80% af lavlandet udgør den årlige nedbørsmængde mellem 2000 mm og 3000 mm. I vinter månederne kan der blæse kolde vinde fra syd.
Højde
Nationalparken Isiboro-Secure ligger i en højde mellem 180 og 3.000 meter. Den gennemsnitlige højde er mellem 300 og 400 meter. Mod syd og vest er bjergrigt med stejle skrænter og forbjerge til Bolivias højland, Altiplano.
Floder
I området er flere floder. De væsentlige er Río Mamoré og dens vigtige biflod Río Secure. Begge floder løber gennem nationalparken og er den vigtigste transportvej i området. Floderne er ligeledes hjemsted for en stor del af områdets fauna, herunder amazonasdelfiner.
Flora og Fauna
Nationalparken er hjemsted for 402 plantearter[3] og 714 registrerede dyrearter. Af større dyr kan iagttages er brillebjørne (Tremarctos ornatus), Jaguar (Panthera onca), Kæmpeodder (Pteronura brasiliensis) og Harpyørn (Harpia harpyja).[4]
Laguna Bolivia
Die laguna Bolivia ist ein besonders gut geeigneter Ort für Wildtierbeobachtungen und in der Regenzeit mit dem Boot zu erreichen. In der Trockenzeit kann man von den Gemeinden Dulce Nombre oder Limoncito dorthin gelangen.
Planlagte veje og olieefterforskning
Den bolivianske præsident Evo Morales planlagde i 2009 med den brasilianske præsident Lula da Silva i 2009 at bygge en større motorvej (Rute 24) gennem området, der skulle forbinde bjergområderne med Amazonas. Planerne har været drøftet i årtier, men med Brasiliansk finansiering var er for første gang nogensinde en realistisk mulighed for gennemførelse. BrasiliensPlanerne resulterede i store protester og uroligheder blandt lokalbefolkningen, og Morales nedlagde i 2011 veto mod planerne.
Området er muligvis rigt på olie- og gasforekomster. Der har været boret efter olie og gas i området, men der er ikke i 2015 aktuelle planer om yderligere eftersøgning eller efterforskning i området.
Noter
- ^ Olson, D. M, E. Dinerstein; et al. (2001). "Terrestrial Ecoregions of the World: A New Map of Life on Earth". BioScience. 51 (11): 933-938. doi:10.1641/0006-3568(2001)051[0933:TEOTWA]2.0.CO;2.
{{cite journal}}: Eksplicit brug af et al. i:|author=(hjælp)CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) - ^ "El viceministro de Defensa Social, Felipe Cáceres, reconoció que hay cultivos de coca ilegal sembrados por colonizadores en el Territorio Indígena del Parque Nacional Isiboro Sécure (TIPNIS) y que el 10 por ciento de este espacio fue deforestado.""Gobierno reconoce que existen plantaciones de coca ilegal en el TIPNIS". Agencia Intercultural de Noticias Indígenas. 2011-07-26. Hentet 2011-07-31.
- ^ Flora, isiborosecure.com
- ^ Fauna, isiborosecure.com
Eksterne links
- Isiboro-Sécure National Park and Indigenous Territory (engelsk)
- Evaluación Ambiental Estratégica del TIPNIS Detailkort (PDF; 3,7 MB) (spansk)