Kalmarkrigen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
indsat billede
Linje 34:
== Danmark får overtaget ==
 
I juli vendte kongen tilbage til Kalmar og medbragte forstærkninger under [[feltmarskal]] [[Gert Rantzau]], men Karl 9. fik en endnu større hjælp af sin rigsmarsk, og den svenske flåde under [[Hans Bjelkenstjerna]] forjog en tid den danske blokadeeskadre. Under disse forhold søgte Karl 9. en afgørelse og angreb 17. juli den danske lejr både forfra og i ryggen ved udfald fra slottet. Efter en blodig og hårdnakket kamp, hvor lykken flere gange skiftede, vandt danskerne sejr, takket være deres kongeskongens mod og feltherredygtighedfeltherreevner.{{POV-påstand|dato=december 2013}} Da Christian 4. umiddelbart efter fik forstærkninger, trak Karl 9. sig længere tilbage, og den ny slotsherre på Kalmar slot, [[Christer Somme]], overgav snart efter slottet.
 
== Karl 9. dør, krigen fortsætter ==
Linje 41:
 
== Danskerne får overtaget ==
[[File:Minnessten_Slaget_vid_Vittsj%C3%B6.jpg|thumb|Mindesten over slaget ved Vittsjö 1612.]]
 
Christian 4. faldt i januar 1612 ind i [[Vestergötland]] og trængte frem til [[Skara]], der blev brændt ned. Mens Gert Rantzaus styrker hærgede i [[Småland]]. For at hævne dette faldt Gustaf Adolf ind i Skåne og hærgede og brændte der. Ikke mindre end 24 kirkesogne samt [[købstad]]en [[Væ]] blev plyndret og brændt. Kong [[Christian 4.]] opfordrede derefter de overlevende mennesker i [[Væ]] til at bosætte sig i den projekterede fæstningsby [[Kristianstad|Christianstad]], som skulle blive en ''lås for Skåne''. Ved udtoget blev han den 11. februar angrebet af en langt ringere dansk styrke under ledelse af [[Breide Rantzau (1556-1618)|Breide Rantzau]] og den skånske adelsmand [[Anders Stensen Bille]] ved [[Vidtsø]] (svensk: ''Vittsjö'') i [[Gønge|Gjönge Herred]]. Den nye svenskekonge blev og undslap med nød og næppe med livet i behold. Hans tropper blev adsplittede, og selv kom han i livsfare, da isen brast under ham på flugten. De danske var meget stolte over denne sejr, og den fremstilledes senere af [[Karel van Mander II]] på tapeter i [[riddersal]]en på [[Frederiksborg slot]].