Versionen fra 7. sep. 2014, 13:17 redigér Dipsacus fullonum bot (diskussion \| bidrag) Botter 12.818 edits m Bot: Fjerner {{Link GA}} og {{Link FA}} da Wikidata nu bruges i stedet for. ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 11. jun. 2015, 18:01 redigér fjern redigering Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits småret Gå til næste forskel →
Linje 1: [[File:Types_of_sex_determination.png\|thumb\|forskellige typer af kønsbestemmelse]] Individerne hos mange levende væsener inddeles i to ~~(eller flere)~~ kategorier som kaldes '''køn'''. Individer fra forskellige kategorier kan formere sig ved kombinere dele af deres arvemateriale til nye individer, en proces som kaldes [[kønnet formering]]. Typisk vil en art have to køn: hankøn og hunkøn. Hunkøn er defineret som det køn som producerer de største [[gamet]]er (kønsceller). ~~Kategorien~~Hos hermafroditter er kategorien ikke nødvendigvis den samme gennem et individs livscyklus. == Køn i planter og svampe == De fleste [[blomsterplanter]] er tvekønnede, dvs. at det samme individ både producerer hankønnede (små) og hunkønnede (store) kønsceller, oftest i de samme [[blomst]]er. Andre planter er tvekønnede, men med enkønnede blomster ([[enbo]]), eller helt enkønnede ([[tvebo]]), eller har forskellige kombinationer heraf ([[flerbo]]). Andre planter bruger normalt kun ukønnet formering. [[Svampe]] og nogle andre organismer har ~~mere~~ikke ~~end~~køn, tomen ~~køn~~parringstyper. De formerer sig ~~kønnet~~ ved bidrag fra to individer med ~~(hvilke som helst)~~ forskellige ~~køn~~typer. == Køn i dyr == Flere arter, for eksempel [[regnorm]]e, [[bi]]er og [[gekko]]er, kan både formere sig kønnet og ukønnet. Hos de [[årevingede]] [[insekt]]er, som omfatter bierne, kan dronningen (dvs. en fuldt udviklet hun) lægge både befrugtede og ubefrugtede [[æg]]. De befrugtede æg bliver til hunner (arbejdere eller dronninger afhængigt af fodringen i [[larve]]-stadiet). De ubefrugtede æg, med kun det halve antal [[kromosom]]er, bliver til droner (hanner). Hos andre arter, for eksempel regnorme, er alle individer [[hermafrodit]]ter hvilket vil sige at de samme individ både har han- og hunlige [[kønsorgan]]er. Hos [[pattedyr]], [[fugl]]e og andre arter afgøres kønnet af særlige ~~kønskromosomer~~[[kønskromosom]]er, kaldet X og Y hos ~~patterdyr~~pattedyr, og Z og W hos fugle. Hanpattedyr har normalt ét X- og ét Y-kromosom, mens hunnerne normalt har to X-kromosomer. Alle individer har således mindst ét X-kromosom. Y-kromosomet er almindeligvis kortere end X-kromosomet som det danner par med, og hos flere arter mangler det helt. Det er modsat hos fugle hvor hannerne har to Z-kromosomer, og hunnerne ét Z- og ét W-kromosom. Hos nogle arter, bl.a. [[krokodille]]r og mange insekter, kan kønnet afgøres af miljøfaktorer som for eksempel temperatur. Nogle arter, bl.a. nogle fisk, kan ændre køn mens de lever.

Køn: Forskelle mellem versioner